Portal:Historie/Udvalgt artikel/november, 2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Blåtand beskrev sine bedrifter på Jellingestenen.

Harald Blåtand, også kaldet Harald den Gode, (Gammel nordisk: Haraldr Blátönn; Norsk: Harald Blåtann; Svensk: Harald Blåtand; Engelsk: Harald Bluetooth) var en søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod og konge i Danmark tidligst fra 958 til senest 986. Hans fødeår kendes ikke. Harald Blåtand døde i Jomsborg.

Modsat sin fader var Harald den Gode velvilligt indstillet over for de kristne. I året 948, under den tyske kejser Otto den Stores tid 936-973, viede ærkebiskop Adaldag af Hamburg/Bremen tre biskopper til at virke i Danmark. Harald må have regeret det år, da det næppe er tænkeligt at det kunne ske med Gorms hadske indstilling til de kristne. I Slesvig indsattes biskop Hored, i Ribe Liafdag og i Aarhus Reginbrand. At Harald Blåtand kan have regeret allerede i 940'erne støttes af oplysninger fra Sven Estridsen: Ved sin død var Harald ”alderstegen og kropsligt svag” og skal have regeret i 50 år. Tallet er næppe korrekt, men viser blot en meget lang regeringstid. Da Harald dør 986, kan hans regenttid være begyndt omkring 940. Sikkert vides, at Harald var konge i 954, da den landsforviste norske konge Erik Blodøkse dør i England og hans hustru Gunhild med sine sønner får ophold hos Harald, der opdrog Eriks og Gundhilds søn Harald Gråfeld som sit fosterbarn. Ifølge Roskildekrøniken så var både Gorm og Harald, og senere Harald og Svend Tveskæg samkonger. Dette lyder sandsynligt, da dendrokronologiske undersøgelser af træet i Gorms gravkammer viser, at det er fældet sent på året i 958.

    ... læs mere