Jomsborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jomsvikinger slås i en haglstorm ved slaget ved Hjørungavåg. Kunstner: Halfdan Egedius (no).
Piaskisøen (Piaski See/Jezioro Piaski) udgjorde opankringshavnen for jomsvikingernes flåde, og indsejlingen mod nord var spærret med en kæde, der hvor selve Jomsborg lå.

Jomsborg, også benævnt Jumne i nogle kilder, var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga. Her skulle jomsvikingerne have haft deres base. Det var Palnatoke der samlede jomsvikingerne. Det har længe været plausibelt at sige Jomsborg må have ligget på en af de to hovedøer på nordsiden af Stettiner Haff, Wollin eller Usedom. En tredje mulighed blev angivet som, at Jomsborg kunne have ligget på en mindre ø nær en af de førnævnte, men at denne mindre ø siden blev overskyllet af havet ved en eller flere stormfloder. Ingen af disse lokaliteter synes dog at være korrekte.[1]

Den eneste kilde der nogenlunde klart meddeler lokaliteten for, hvor Jomsborg lå, er den i 2019 genfundne Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum.[1][2][3] Ifølge denne kilde og andre lokalitetsundersøgelser, så lå Jomsborg på den (tidligere) halvø, der nu udgør den nordlige(nordvestlige) afgrænsning for søen Piaski See (pl) (beliggende øst for landsbyen Piaski Wielkie (pl)). Området var tidligere en del af en smal havarm, der gik ind fra Dziwna (sv) lige syd for Cammin (sv) via bugten, der førhen kendtes som Die Maade.[1]

Litterære vidnesbyrd[redigér | rediger kildetekst]

Mindesmærke i Wolin med dansk og polsk indskrift i runelignende stil, til minde om Harald Blåtands død i Jomsborg i 986 (egentlig 985).

Hos Jónsson[4] findes en poetisk klingende fortale for jomsvikingernes deltagelse i Slaget ved Svold og Slaget ved Hjørungavåg. Jónsson er i 1910 i Historisk Tidsskrift oprørt over, at hans kollega (ironiserende benævnt Arkivar Weibull) har publiceret en ren afvisning af Jomsborg og dens jomsvikinger.

På den guldskive, der kaldes Haraldsguldet (eller Curmsun Disc), optræder navnet JVMN (Jumne) i teksten. Guldskiven menes af nogle, at være fremstillet i Harald Blåtands regeringstid eller umiddelbart efter hans død (i 980'erne), og repræsenterer i så fald en af de ældste kendte former af navnet Jumne/Jomsborg.

Overleveringen om Jomsborg er fra højmiddelalderens Island, og der skrives om byen i flere af datidens skrifter, eksempelvis hos den danske Saxo Grammaticus. Saxo har en fortælling (2. bog, afsnit 1) om, hvorledes den svenske kongesøn Styrbjørn, der var blevet fordrevet fra Sverige af Erik Sejrsæl, vendte sig til Harald Blåtand og bortgiftede sin søster Gyrid til ham og af Harald blev indsat som jarl i Jomsborg. Fortællingen om Harald Blåtands flugt til Jomsborg under krigen med Svend Tveskæg findes både hos Sven Aggesen, hos Adam af Bremen (2. bog, afsnit 27) og hos Saxo (8. bog, afsnit 3). De skriftlige vidnesbyrd om det tidlige Danmark er indbyrdes afhængige og skrevet ned nogle hundrede år efter begivenhederne.[bør uddybes] Det er således vanskeligt at finde frem til den historiske kerne bag digterkunsten.[5]

I Knýtlingesaga findes navnet Jomsborg, og hos Adam af Bremen findes navnet Jumne, men i begge skrifter er stedet belejret af kong Magnus den Gode under hans krigstogt mod slaverne. At Jomsborg og Jumne skulle være et og samme sted og og i øvrigt med flere varierende skrivemåder herunder Vineta blev publiceret i 1931/32 af den tyske forsker Adolf Hofmeister og overtaget af den samtidige Otto Kunkel, der kom til at lede udgravningerne i Wolin.[6]

Svend Ellehøj har ved en analyse af skjaldedigtningens omtale af venderne og af den politiske situation i Norden og Polen omkring år 1000 fundet støtte for hovedtræk i historien om Harald Blåtands garnison i Jomsborg og om jomsvikingernes deltagelse i de militære forviklinger mellem de nordiske lande ved årtusindskiftet[7]

Arkæologiske vidnesbyrd [8][redigér | rediger kildetekst]

Frit efter Bericht der Römisch-Germanischen Kommission 69,1988[1989]697 Abb.4.

Tyske udgravninger på Wolin ved Oders munding viser, at en handelsplads har ligget her i det 10. århundrede. Fund af typisk skandinaviske bådtyper viser desuden, at skandinaviske folk må have haft deres gang her.

Bebyggelsen synes opstået i begyndelsen af 800-tallet. Omkring år 900 havde byen nået et sådant økonomisk niveau, at der måtte bygges en ny havn. Dendrokronologi har dateret den til mellem 896 og 900. Omkring 903 blev byen omgivet af en palisadevold. Man har fundet en havn fra 900-1000 tallet, i 900 tallet havde hvert kvarter i byen sin egen havn. Fra begyndelsen af 1000-tallet stammer det eneste fragment af et skandinavisk skib. Det bekræfter, at der har været direkte skibsforbindelse nordpå.

I 963 og 967 foregik kampe om herredømmet over Oders munding. Stridigheder i Danmark førte til, at folk flygtede fra især Skåne og derfra foretog hævntogter, mens sørøveri bredte sig. Af samme grund drog den danske konge Magnus den Gode (konge 1042-47) mod Jom/Wolin og ødelagde forstæderne: Store brandlag med knogler fra dræbte indbyggere vidner om disse begivenheder.

Byen var der dog endnu, og flygtninge fra Danmark fandt fortsat ly i den selvstændigt handlende købmandsrepublik. Derfor drog den danske konge Erik Ejegod i 1098 i spidsen for "den danske ungdom" mod Julin-Wolin og belejrede byen, indtil flygtningene var blevet udleveret. De blev så halshugget og kongen hævede belejringen. Historieskriveren Svend Aggesen deltog i ærkebiskop Absalons togt omkring 1185 og var vidne til byens ødelæggelse. Det er omdiskuteret, om der var nogen borg i Jomsborg. Det er sandsynligt, at en vikingehird var i den polske konges tjeneste omkring år 1000, da der var gode dansk-polske forbindelser.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Byer
De islandske sagaer fra højmiddelalderen

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Sven Rosborn & Tomas Sielski (2021): Vikingekongens guldskat, Malmø ISBN 978-91-986780-2-4
  2. ^ Sven Rosborn: "Harald Blåtands släkt" - Academia.edu, 8. januar 2020
  3. ^ Pilemedia: "Om slaget vid Fyrisvallarna", 25. oktober 2020
  4. ^ Jónsson 1910.
  5. ^ Olrik 1932.
  6. ^ Schmidt 2000.
  7. ^ Ellehøj 1953, s. 1.
  8. ^ Brather (2001)

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Andersen, Michael, red. (2002), Mare Balticum. Østersøen, myte, historie kunst i 1000 år, Nationalmuseet, ISBN 87-89384-94-6
  • Brather, Sebastian (2001), Archäologie der westlichen SlawenSerier , vol. 30, Berlin: De Gruyter, ISBN 3-11-017061-2
  • Ellehøj, Svend (1953), Olav Trygvessons fald og Venderne (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind. 4) (PDF)
  • Fløtre, Odd Karstein (2009), Jomsvikingslaget i oppklarende lys, ISBN 9788292055342
  • Jónsson, Finnur (1910), Jomsvikingerne (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 3) (PDF)
  • Kunkel, Otto & Karl August Wilde (1941): Jumne, Vineta, Jomsburg, Julin, Wollin. 5 Jahre Grabungen auf dem Boden der wikingerzeitlichen Großsiedlung am Dievenowstrom 1934-1939; Stettin
  • Kunkel, Otto (1942), Ostsee (Realenzyclopädie der classischen Altertumwissenschaften, Band XVIII, Halbband 36.1)
  • Olrik, Jørgen (1932), Studier over Sakses historiske kilder (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 2) (PDF)
  • Rosborn, Sven (2021), The Viking King’s Golden Treasure: About the discovery of a lost manuscript, Harald Bluetooth´s grave and the location of the fortress of Jomsborg, Oxie: Rivengate AB, ISBN 9789198678116
  • Schmidt, R. (2000), "Jumne", i Müller, Rosemarie; Beck, Heinrich; Geuenich, Dieter; Steuer, Heiko (red.), Jadwingen - KleindichtungSerier , vol. 16 (2 udgave), Berlin: de Gruyter, s. 120-121, ISBN 3110167824
  • Skovgaard-Petersen, Inge (1971), Vikingerne i den nyere forskning (Historisk Tidsskrift; 12. række, Bind 5) (PDF)
  • Steenstrup, Johannes C.H.R. (1900), Venderne og de danske før Valdemar den Stores Tid (PDF), Kjøbenhavn: Københavns Universitet
  • Wilde, Karl August (1953), "Die Bedeutung der Grabung Wollin 1934", i Kunkel, Otto (red.) (red.), 1. Beiheft zum Atlas der Urgeschichte, Hamburg

Øvrige henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jomsborg&oldid=11318424"