Portal:Sport/Månedens artikel/november 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Olsen vandt som den første dansker VM i 1971

VM i speedway er en international konkurrence mellem verdens bedste speedway-rytter. I dag er mesterskabet organiseret som en serie af grand prix-løb, hvor rytterne tildeles point efter deres placering i det enkelte løb. Efter alle sæsonens løb kåres rytteren med flest point til verdensmester. Indtil 1995 blev mesterskabet afgjort i en én-dagskonkurrence - en finale med fem heats, hvor placeringen i den enkelte heats udløste point, og rytteren med flest point efter de fem heats blev blev kåret som verdensmester.

VM blev de første 15 gange afholdt på Wembley Stadium i England. Den første vinder i 1936 var australieren Lionel van Praag, og i begyndelsen var VM domineret af kørere fra Commonwealth-lande. I 1956 tog svenske Ove Fundin den første af sine fem titler, og newzealænderen Ivan Mauger fulgte ham med seks mesterskaber i 1960'erne og 1970'erne. Som den første dansker vandt Ole Olsen VM-titlen i 1971, og med yderligere to titler banede han vejen for dansk dominans i 1980'erne, hvor Erik Gundersen og Hans Nielsen delte seks titler i træk. I 1990'erne og 2000'erne var den dominerende skikkelse Tony Rickardsson med seks titler, inden hans plads blev overtaget af Nicki Pedersen og Jason Crump.

Der har også været afholdt VM i parspeedway og VM for hold. I hold-VM er Danmark mest vindende med tretten VM-titler foran svenskernes ti og briternes ni titler.

Læs hele artiklen