Spring til indhold

Præsidentvalget i Frankrig 2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franske præsidentvalg 2017
Frankrig
2012 ←
23. april og 7. maj 2017
→ 2022

  Benoît HamonFrançois FillonMarine Le Pen
Kandidat Benoît Hamon François Fillon Marine Le Pen
Parti Parti Socialiste
(Socialistpartiet)
Les Républicains
(Republikanerne)
Front National
(Den nationale front)

  Emmanuel MacronJean-Luc Mélenchon
Kandidat Emmanuel Macron Jean-Luc Mélenchon
Parti En Marche!
(Fremad!)
La France insoumise
(Det oprørske Frankrig)

Siddende præsident

François Hollande
Parti Socialiste

Kommende præsident

Emmanuel Macron
En Marche!

Frankrig

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Frankrig



Andre lande • Politik

Frankrigs præsidentvalg 2017 blev afholdt den 23. april og den 7. maj 2017 (22. april og 6. maj i nogle oversøiske departementer). De to kandidater, der fik flest stemmer i første valgrunde (den 23. april 2017), gik videre til anden valgrunde (den 7. maj 2017), hvor det egentlige præsidentvalg fandt sted, hvilket var Emmanuel Macron fra bevægelsen En Marche! og Marine Le Pen fra Front National (FN). I anden valgrunde vandt Macron og bliver derfor indsat som Frankrigs præsident den 14. maj 2017. Valglokalerne i Frankrig blev holdt åbent fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 19.00 (eller 20.00 i nogle oversøiske departementer og større byer).

Præsidentvalg bliver efterfulgt af parlamentsvalgene den 11. og 18. juni, hvor der vælges medlemmer til Assemblée Nationale (Nationalforsamlingen).

Præsidentkandidater i 2017

[redigér | rediger kildetekst]

Socialistpartiet

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. december 2016 meddelte Frankrigs siddende præsident François Hollande fra Parti Socialiste, at han ikke ville genopstille ved valget i 2017.

Socialistpartiet og det radikale venstreparti (Parti Radical de Gauche) (la Belle Alliance populaire) opstillede en fælles præsidentkandidat i begyndelsen af 2017.

Anden runde af primærvalget fandt sted den 29. januar 2017. Her fik den tidligere premierminister Manuel Valls 41,29 af stemmerne, mens Benoît Hamon blev opstillet med støtte fra 58,71 procent.

Ved første runde den 22. januar 2017 havde der været syv kandidater. De fem, der ikke gik videre til anden valgrunde, var: Arnaud Montebourg, socialist, Vincent Peillon, socialist, François de Rugy, formand for Parti écologiste, Sylvia Pinel, formand for det radikale venstreparti og Jean-Luc Bennahmias, formand for Front démocrate.

Republikanerne

[redigér | rediger kildetekst]

Den 27. november 2016 opstillede Republikanerne den tidligere premierminister François Fillon som sin præsidentkandidat.

Front National

[redigér | rediger kildetekst]

Front National opstillede sin leder Marine Le Pen som præsidentkandidat.

Venstrepartiet

[redigér | rediger kildetekst]

Venstrepartiet opstillede Jean-Luc Mélenchon, der også var partiets præsidentkandidat ved valget i 2012. Officielt blev Jean-Luc Mélenchon dog opstillet af La France insoumise (FI) (Det ukuelige Frankrig, Det rebelske Frankrig eller Det oprørske Frankrig)

Den 7. november 2016 opstillede De Grønne Yannick Jadot som deres præsidentkandidat. I de næste måneder overvejede partiet, om man i stedet skulle støtte Jean-Luc Mélenchon eller Benoît Hamon.

Den 26. februar 2017 beslutte De Grønne at indgå en valgalliance med Parti Socialiste. Yannick Jadot trak sit kandidatur, og de to partier støttede derefter Benoît Hamon som præsidentkandidat.

Det nye parti Fremad opstillede den tidligere økonomiminister Emmanuel Macron som sin præsidentkandidat.

Resultat af første valgrunde 23. april 2017 efter département. Kandidater med flest stemmer.
Kandidater med næstflest stemmer efter département.
e • d Stemmeresultater fra det franske præsidentvalg den 23. april og 7. maj 2017
Kandidat Parti 1. runde 2. runde
Stemmer % Stemmer %
Emmanuel Macron En Marche! EM 8.657.326 24,01% 20.753.798 66,10%
Marine Le Pen Front National FN 7.679.493 21,30% 10.644.118 33,90%
François Fillon Les Républicains LR 7.213.797 20,01%
Jean-Luc Mélenchon La France insoumise FI 7.060.885 19,58%
Benoît Hamon Parti Socialiste PS 2.291.565 6,36%
Nicolas Dupont-Aignan Debout la France DLF 1.695.186 4,70%
Jean Lassalle Résistons ! 435.365 1,21%
Philippe Poutou Nouveau Parti anticapitaliste NPA 394.582 1,09%
François Asselineau Union populaire républicaine UPR 332.588 0,92%
Nathalie Arthaud Lutte ouvrière LO 232.428 0,64%
Jacques Cheminade Solidarité et progrès S&P 65.598 0,18%
Total 36.058.813 100% 31.397.916 100%
Gyldige stemmer 36.058.813 97,45% 31.397.916 88,51%
Ugyldige og blanke stemme 944.733 2,55% 4.069.256 11,47%
Valgdeltagelse 37.003.546 77,77% 35.467.172 74,56%
Sofavælgere 10.577.572 22,23% 12.101.416 25,44%
Registrerede vælgere 47.581.118 47.568.588

Kilder: Conseil constitutionnel, Ministère de l'Intérieur (Indenrigsministeriet)

Første runde

[redigér | rediger kildetekst]

Efter kommune

[redigér | rediger kildetekst]
Førsteplads kandidat efter kommune
Førsteplads kandidat efter arrondissement i Paris

Efter department

[redigér | rediger kildetekst]
Støtte til Emmanuel Macron efter department
Støtte til Marine Le Pen efter department
Meningsmålinger grafisk fremstillet.
Vinder efter departement
Vinder efter kommune (2012 grænser).

I anden valgrunde var Emmanuel Macron og Marine Le Pen de eneste kandidater. De to kandidater var på mange områder diametrale modsætninger: Macron støtter globalisering, mere udvikling af EU og en liberal økonomisk politik, hvor der skal gennemføres nødvendige nedskæringer i det franske velfærdssystem. Le Pen er imod EU og imod globalisering og står for en "nationalistisk" linje, hvor Frankrigs interesser skal sættes i første række. Hun vil ikke som Macron skære ned.[1]

Meningsmålingerne før anden runde viste, at Macron førte med ca. 59 % af stemmerne foran Le Pens ca. 41 %.[2] I forhold til tidligere målinger var Le Pen gået frem med ca. 5% og Macron tilsvarende tilbage. Et stort spørgsmål var hvordan støtten fra de vragede kandidater fra første omgang ville fordele sig i anden omgang. Venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon, der fik 19,64% af stemmerne og blev nummer fire ved første valgrunde, ville ikke anbefale sine vælgere nogen af de tilbageværende kandidater. En række andre franske toppolitikere - heriblandt valgets nummer tre, den konservative François Fillon - gik ud på valgaftenen søndag og opfordrede deres vælgere til at stemme på Macron i anden valgrunde.[3] Mélenchons beslutning blev set som en indirekte hjælp for Le Pen. Ifølge en måling fra instituttet Ipsos ville 9 % af Mélenchons vælgere stemme på Le Pen. Iagttagere mente, at hvis vælgerne valgte ikke at deltage i anden runde, ville dette også i sig selv styrke Le Pens stilling.[4]

Den 2. maj holdt Le Pen en tale foran 6.000 tilhængere i et messecenter i Paris-forstaden Villepinte, der var fyldt med flere lange passager, som til forveksling lignede dem, som republikanernes kandidat Francois Fillon havde fremsat, da han gav én tale i Puy-en-Velay den 15. april.[5] Efterfølgende blev der spekuleret over, om det var bevidst plagiering for at vinde Fillons vælgere over til sig.

Onsdag den 3. maj blev afholdt en tv-debat mellem de to kandidater. Ifølge en efterfølgende meningsmåling mente 63% af de adspurgte, at Macron virkede mere overbevisende end Marine Le Pen, mens 34 % mente, at Le Pen klarede sig bedst[2]. Marine Le Pen forsøgte flere gange under debatten at lægge ansvaret for en upopulær arbejdsreform over på Macron. Hun beskyldte ham for at være "systemets kæledægge": "Du forsøger at glemme, at du har været del af denne regering", sagde Front Nationals leder med henvisning til, at Emmanuel Macron var minister fra 2014 til 2016. Omvendt beskyldte kandidaten fra det nystiftede parti En Marche sin modstander for at lyve: "Nu har Marine Le Pen brugt tre minutter på at forklare sin strategi i kampen mod Frankrigs arbejdsløshed, og den eksisterer ikke. Din strategi er at fortælle mange løgne, og hvad der er galt i landet. Men du siger intet", sagde Macron.[1]