Præsidentvalget i Frankrig 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Élection présidentielle française de 2022 - logo.png

Præsidentvalget i Frankrig 2022 blev afholdt med første runde den 10. april 2022 og med anden runde den 24. april 2022[1][2].

Ved første runde, hvor der var 12 kandidater, fik Emmanuel Macron fra partiet La République en marche ! (LREM) og Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National flest stemmer, så de gik videre til den næste runde.

Ved anden runde fik Emmanuel Macron 18.768.639 stemmer (58,55 procent), mens Marine Le Pen fik 13.288.686 stemmer (41,45 procent). Dermed havde Emmanuel Macron for anden gang vundet et præsidentvalg, og senere i maj 2022 bliver han igen indsat som Frankrigs præsident.

Emmanuel Macron blev første gang indsat som præsident den 13. maj 2017, da han havde vundet valget i 2017.

Kandidater til første valgrunde[redigér | rediger kildetekst]

For at kandidat kan stille op ved præsidentvalget, så skal han eller hun i forvejen få mindst 500 folkevalgte til at skrive under som stillere. Blandt stillerne skal der bl.a. være borgmestre, og stillerne skal være fordelt over store dele af Den franske republik.

Forfatningsrådet offentliggjorde den 7. marts 2022 en liste med 12 kandidater med 500 gyldige stillere til første valgrunde. Rækkefølgen af kandidaterne er afgjort ved lodtrækning.[3]

De tolv kandidater er:

Navn Parti[4] Tilhørsforhold[4] Stemmer[5] %[5]
2017-02-11 16-10-22 meeting-lo-belfort (cropped).jpg Nathalie Arthaud Lutte ouvrière venstrefløj 197.184 0,56 %
Roussel Fabien 1.jpg Fabien Roussel Parti Communiste Français kommunistisk 802.615 2,28 %
Эммануэль Макрон (51239707350).jpg Emmanuel Macron La République en marche ! centrumliberalt 9.785.578 27,84 %
Jean Lassalle 03 (cropped).jpg Jean Lassalle Résistons centrum 1.101.690 3,13 %
Marine Le Pen (2017-03-24) 01 cropped.jpg Marine Le Pen Rassemblement National nationalistisk højrefløj 8.136.369 23,15 %
Paris - Salon du livre 2012 - Eric Zemmour - 001.jpg Éric Zemmour Reconquête nationalistisk højrefløj 2.485.935 7,07 %
Jean Luc MELENCHON in the European Parliament in Strasbourg, 2016 (cropped).jpg Jean-Luc Mélenchon La France insoumise venstrefløj 7.714.949 21,95 %
Anne Hidalgo en 2016 lors de l'inauguration du nouvel aménagement des Halles (cropped).jpg Anne Hidalgo Parti Socialiste socialdemokratisk 616.651 1,75 %
Yannick Jadot against Miguel Canete (15395546666) (cropped).jpg Yannick Jadot Europe Écologie Les Verts grønne 1.628.337 4,63 %
Valérie Pecresse César 2016 (cropped).jpg Valérie Pécresse Les Républicains borgerligt 1.679.470 4,78 %
Philippe Poutou 2020 (cropped).png Philippe Poutou Nouveau Parti anticapitaliste venstrefløj 268.984 0,77 %
Nicolas Dupont-Aignan, homme politique français.jpg Nicolas Dupont-Aignan Debout la France højrefløj 725.356 2,06 %

Kandidater, der har samlet 500 stillere[redigér | rediger kildetekst]

  • Jean Lassalle, medlem af Nationalforsamlingen, tidligere borgmester, opstillet for Résistons!, var præsidentkandidat i 2017, opnåede 503 stillere den 17. februar 2022.

Kandidater, der er udgået, eller som har trukket sig[redigér | rediger kildetekst]

Primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

Partierne spiller en vigtig rolle ved udvælgelsen af kandidater til præsidentvalget.

Dette kan ske ved, at et eller flere partier udskriver et primærvalg, ved afstemninger på partiernes kongresser eller på anden måde.

Socialisternes primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

  • Opstillet: Anne Hidalgo, borgmester i Paris, fik 15.208 stemmer (72,60 %).
  • Elimineret: Stéphane Le Foll, borgmester i Le Mans, tidligere landbrugsminister, fik 5.741 stemmer (27,40 %).

Kommunisternes interne konsultation[redigér | rediger kildetekst]

  • Opstillet: Fabien Roussel, national sekretær for PCF, fik 23.245 stemmer (82,32 %).
  • Elimineret: Emmanuel Dang Tran, fik 514 stemmer (1,82 %)

Det økologiske primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

Her deltog partierne Europe Écologie Les Verts (EELV), Génération.s, Génération écologie (GÉ), Mouvement des progressistes (MdP), De Nye Demokrater (LND), Cap écologie (CÉ).

Republikanernes kongres 2021[redigér | rediger kildetekst]

Folkets primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

  • Meget godt: Yannick Jadot, valgt som kandidat ved det økologiske primærvalg.
  • Passabel: Anne Hidalgo, opstillet som kandidat på Socialisternes kongres.

Emmanuel Macron's valgalliance[redigér | rediger kildetekst]

Den siddende præsident Emmanuel Macron ventede til sidste øjeblik med at erklære sig som officiel præsidentkandidat. Formelt erklærede Macron sig som præsidentkandidat den 2. marts 2022. I forvejen havde Macron's tilhængere samlet et stort antal stillere, så han kunne stille op.

De partier, der støtter Macron's genvalg, har ikke holdt primærvalg. I november–december 2021 dannede de valgalliancen Borgere Sammen, der ønsker Macron genvalgt.

Valgalliancen består af syv partier: La République en marche ! (LREM), Den demokratiske bevægelse (MoDem), Agir, Territorier i fremgang (TdP), Horizons, En Commun (EC) og Det radikale parti (RAD).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ France to hold presidential election in April 2022 - spokesman (engelsk), Reuters, 13. juli 2021, hentet 4. december 2021
  2. ^ Constitution du 4 octobre 1958 – Article 7 (fransk), Légifrance, hentet 4. december 2021
  3. ^ "Élection présidentielle : Laurent Fabius rend publique la liste des candidats – Conseil constitutionnel présidentielle 2022". presidentielle2022.conseil-constitutionnel.fr (fransk). Hentet 2022-03-07.
  4. ^ a b Katja Tuxen (10. april 2022), OVERBLIK Her er de 12 kandidater:, DR, hentet 10. april 2022
  5. ^ a b "Election présidentielle 2022". www.resultats-elections.interieur.gouv.fr (fransk). Arkiveret fra originalen 11. april 2022. Hentet 11. april 2022.