Præsidentvalget i Frankrig 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Præsidentvalget i Frankrig 2022 blev afholdt med første runde den 10. april 2022 og med anden runde den 24. april 2022[1][2].

Ved første runde, hvor der var 12 kandidater, fik Emmanuel Macron fra partiet La République en marche ! (LREM) og Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National flest stemmer, så de gik videre til den næste runde.

Ved anden runde fik Emmanuel Macron 18.768.639 stemmer (58,55 procent), mens Marine Le Pen fik 13.288.686 stemmer (41,45 procent). Dermed havde Emmanuel Macron for anden gang vundet et præsidentvalg.

Macrons anden periode som præsident startede om aftenen fredag den 13. maj 2022, men allerede lørdag den 7. maj aflagde han ed for de næste fem år[3]

Emmanuel Macron blev første gang indsat som præsident den 13. maj 2017, da han havde vundet valget i 2017.

Kandidater til første valgrunde[redigér | rediger kildetekst]

For at kandidat kan stille op ved præsidentvalget, så skal han eller hun i forvejen få mindst 500 folkevalgte til at skrive under som stillere. Blandt stillerne skal der bl.a. være borgmestre, og stillerne skal være fordelt over store dele af Den franske republik.

Forfatningsrådet offentliggjorde den 7. marts 2022 en liste med 12 kandidater med 500 gyldige stillere til første valgrunde. Rækkefølgen af kandidaterne er afgjort ved lodtrækning.[4]

De tolv kandidater er:

Navn Parti[5] Tilhørsforhold[5] Stemmer[6] %[6]
Nathalie Arthaud Lutte ouvrière venstrefløj 197.184 0,56 %
Fabien Roussel Parti Communiste Français kommunistisk 802.615 2,28 %
Emmanuel Macron La République en marche ! centrumliberalt 9.785.578 27,84 %
Jean Lassalle Résistons centrum 1.101.690 3,13 %
Marine Le Pen Rassemblement National nationalistisk højrefløj 8.136.369 23,15 %
Éric Zemmour Reconquête nationalistisk højrefløj 2.485.935 7,07 %
Jean-Luc Mélenchon La France insoumise venstrefløj 7.714.949 21,95 %
Anne Hidalgo Parti Socialiste socialdemokratisk 616.651 1,75 %
Yannick Jadot Europe Écologie Les Verts grønne 1.628.337 4,63 %
Valérie Pécresse Les Républicains borgerligt 1.679.470 4,78 %
Philippe Poutou Nouveau Parti anticapitaliste venstrefløj 268.984 0,77 %
Nicolas Dupont-Aignan Debout la France højrefløj 725.356 2,06 %

Kandidater, der har samlet 500 stillere[redigér | rediger kildetekst]

Kandidater, der er udgået, eller som har trukket sig[redigér | rediger kildetekst]

Primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

Partierne spiller en vigtig rolle ved udvælgelsen af kandidater til præsidentvalget.

Dette kan ske ved, at et eller flere partier udskriver et primærvalg, ved afstemninger på partiernes kongresser eller på anden måde.

Socialisternes primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

  • Opstillet: Anne Hidalgo, borgmester i Paris, fik 15.208 stemmer (72,60 %).
  • Elimineret: Stéphane Le Foll, borgmester i Le Mans, tidligere landbrugsminister, fik 5.741 stemmer (27,40 %).

Kommunisternes interne konsultation[redigér | rediger kildetekst]

  • Opstillet: Fabien Roussel, national sekretær for PCF, fik 23.245 stemmer (82,32 %).
  • Elimineret: Emmanuel Dang Tran, fik 514 stemmer (1,82 %)

Det økologiske primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

Her deltog partierne Europe Écologie Les Verts (EELV), Génération.s, Génération écologie (GÉ), Mouvement des progressistes (MdP), De Nye Demokrater (LND), Cap écologie (CÉ).

Republikanernes kongres 2021[redigér | rediger kildetekst]

Folkets primærvalg[redigér | rediger kildetekst]

Emmanuel Macron's valgalliance[redigér | rediger kildetekst]

Den siddende præsident Emmanuel Macron ventede til sidste øjeblik med at erklære sig som officiel præsidentkandidat. Formelt erklærede Macron sig som præsidentkandidat den 2. marts 2022. I forvejen havde Macron's tilhængere samlet et stort antal stillere, så han kunne stille op.

De partier, der støtter Macron's genvalg, har ikke holdt primærvalg. I november–december 2021 dannede de valgalliancen Borgere Sammen, der ønsker Macron genvalgt.

Valgalliancen består af syv partier: La République en marche ! (LREM), Den demokratiske bevægelse (MoDem), Agir, Territorier i fremgang (TdP), Horizons, En Commun (EC) og Det radikale parti (RAD).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ France to hold presidential election in April 2022 - spokesman (engelsk), Reuters, 13. juli 2021, hentet 4. december 2021
  2. ^ Constitution du 4 octobre 1958 – Article 7 (fransk), Légifrance, hentet 4. december 2021
  3. ^ , 7. maj 2022 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-07-macron-vil-gore-op-med-gamle-rutiner-i-ny-praesidentperiode, hentet 24. maj 2022 {{citation}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Manglende eller tom |title= (hjælp)
  4. ^ "Élection présidentielle : Laurent Fabius rend publique la liste des candidats – Conseil constitutionnel présidentielle 2022". presidentielle2022.conseil-constitutionnel.fr (fransk). Hentet 2022-03-07.
  5. ^ a b Katja Tuxen (10. april 2022), OVERBLIK Her er de 12 kandidater:, DR, hentet 10. april 2022
  6. ^ a b "Election présidentielle 2022". www.resultats-elections.interieur.gouv.fr (fransk). Arkiveret fra originalen 11. april 2022. Hentet 11. april 2022.