Priti Patel
| Priti Patel | |
|---|---|
 (2020) | |
| Indenrigsminister i Storbritannien | |
|
Embedsperiode 24. juli 2019 – 6. september 2022 | |
| Premierminister | Boris Johnson |
| Foregående | Sajid Javid |
| Efterfulgt af | Suella Braverman |
| Personlige detaljer | |
| Født |
29. marts 1972 (52 år) London, Storbritannien |
| Politisk parti | Konservative Parti |
| Uddannelsessted |
University of Essex University of Keele Watford Grammar School for Girls |
| Beskæftigelse |
Politiker  |
| Religion | Hinduisme |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| Priti Patels hjemmeside | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Priti Sushil Patel (født 29. marts 1972 i London) er en britisk konservativ politiker, der var indenrigsminister i Boris Johnsons regering fra 2019 til 2022. Hun er tillige medlem af Underhuset.
Hun var minister for international udvikling i Theresa Mays regering frem til, at hun den 8. november 2017 blev tvunget til at træde tilbage.[1][2]
Liv og virke[redigér | rediger kildetekst]
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Priti Patel voksede op i South Harrow og Ruislip.[3] Hendes forældre er af indisk herkomst: familien har rødder i delstaten Gujarat og kom i 1960-erne fra Uganda til Hertfordshire kort før Idi Amin kom til magten i Uganda og udviste mange af de indere og pakistanere, som det britiske styre havde hentet til landet.[4] Hun gik på pigeskole i Watford[5] og studerede derefter økonomi, sociologi og socialbiologi ved Keele University og University of Essex.[6]
Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]
I 2010 vandt hun en plads i Underhuset efter valgsejr i valgkredsen Witham i Essex. Hun beskæftigede sig især med forsvarsspørgsmål.[7]
Hun var juniorminister i Finansdepartementet, og efter de britiske underhusvalg i 2015 blev hun i maj samme år minister for beskæftigelse i David Camerons regering.
I regeringen Cameron var hun del af det mindretal i kabinettet, som ytrede sig til fordel for et Brexit.[8] Som begrundelse anførte hun, at man derved kunne bruge flere ressourcer på skolerne og sundhedsvæsenet, men havde problemer med at bevise det.[9]
I Theresa Mays første regering fra 13. juli 2016 blev hun minister for international udvikling[10] og beholdt denne post etter valgsejren i valgene i 2017.
Den 8. november 2017 måtte Priti Patel træde tilbage som minister i Mays regering, fordi hun ikke havde været åben om sin virksomhed under en rejse til Israel i august 2017. Turen blev oprindelig beskrevet som ferie, men Patel mødte ledende politikere og forretningsfolk på turen, blandt andet Israels statsminister Benjamin Netanyahu. Patel udtalte til medierne i begyndelsen af november 2017, at hun havde informeret udenrigsminister Boris Johnson og andre i det britiske udenrigsdepartementet om møderne. Nogen dage senere trak hun dette udsagn tilbage.[11]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ IBT
- ^ "Priti Patel’s resignation letter and Theresa May’s response – in full" (The Guardian, 08.11.2017, ISSN 0261-3077)
- ^ "Democracy Live: Priti Patel MP". News.bbc.co.uk. Arkiveret fra originalen 2014-04-13. Hentet 2015-05-30.
- ^ "Priti Patel, MP: The New Face Of Britain's Conservative Party". International Business Times. 8. januar 2013.
- ^ "Pen portraits of the 10 Conservative women ministers who were promoted in the reshuffle". The Telegraph. 15. juli 2014.
- ^ "The Conservative women on the rise in Cameron's reshuffle". BBC News. 15. juli 2014. Hentet 30. maj 2015.
- ^ www.parliament.uk
- ^ http://www.thetimes.co.uk/tto/news/politics/article4704442.ece Arkiveret 27. marts 2016 hos Wayback Machine bandon ship, Patel urges in attack on EU, The Times, av Francis Elliottm 2016-03-03
- ^ Priti Patel struggles to explain how UK would spend cash not sent to EU. In: The Guardian, 14. Juni 2016
- ^ http://www.bbc.com/news/uk-politics-36785814 Theresa May’s cabinet: Who’s in and who’s out?, BBC News 2016-07-13, lest 2016-07-17
- ^ Rajeev Syal og Anushka Asthana (8. november 2017): Priti Patel forced to resign over unofficial meetings with Israelis. The Guardian