Psykofarmaka
| Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære. Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer. |
Psykofarmaka er en fælles betegnelse for medikamenter, der bruges i behandlingen og forebyggelsen af psykiske lidelser og forstyrrelser. Psykofarmaka indeholder kemiske stoffer, der gennem neurotransmittere indvirker på hjernens funktion, herunder stemningsleje, følelser og tankeaktivitet. Psykofarmaka helbreder ikke, men neutraliserer, symptomer på psykisk lidelse.
Psykofarmakaens historie går tilbage til det 19. århundrede, hvor kemiske forbindelser som bromsalte (1838), kloralhydrat (1869) og barbiturater (1903) blev anvendt til at modvirke og dæmpe psykiske lidelser. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede, hvor lithium og klorpromazin - behandlinger af hhv. bipolar sygdom og skizofreni - blev udviklet: Fra 1949 blev lithium anvendt i behandlingen af maniske tilstande og forebyggelse af humørsvingninger, og fra 1950'erne blev klorpromazin brugt. Antidepressiva så dagens lys i 1952 og 1957, hvor hhv. iproniazed og imipramin lanceredes. Anxiolytika og hypnotika kom frem med meprobamat i 1954 og klopoxid i 1956.[1][2]
Eksempler på psykofarmaka
[redigér | rediger kildetekst]- Antipsykotika – midler mod psykoser[3]
- 1. generation ("typiske") antipsykotika
- Klorpromazin (thorazine)
- Haloperidol (haldol)
- Sulpirid
- 2. generation ("atypiske") antipsykotika
- Aripiprazol (Abilify)
- Risperidon (Risperdal)
- Quetiapin (Seroquel)
- Olanzapin (Zyprexa)
- Ziprasidon
- Clozapin
- 1. generation ("typiske") antipsykotika
- Antidepressiva – midler mod depression[4]
- SSRI
- Sertralin (Zoloft)
- Citalopram
- Escitalopram
- Fluoxetin (Prozac)
- SNRI
- TCA
- Amitriptylin
- Clomipramin
- Nortriptylin
- SSRI
- Benzodiazepiner – midler mod angst og søvnløshed[5]
- Stemningsstabiliserende medicin - mod bipolar lidelse, særligt mani[6]
- Lithium
- Atypiske antipsykotika (se øverst)
- Aripiprazol
- Quetiapin
- Olanzapin
- Antiepileptika
- Valproat
- Lamotrigin (Lamictal)
Bivirkninger
[redigér | rediger kildetekst]Psykofarmaka kan give bivirkninger. Disse er forskellige fra præparat til præparat, og optræder oftest de første uger og med varierende hyppighed, konsultér derfor altid læge.
Kritik
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark har der været nogle sager med overmedicinering eller brug af høje doser af psykofarmaka, f.eks. på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland[7] og på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor det førte til afskedigelser.[8] Sagerne fik Sundhedsstyrelsen til at kræve, at regionerne beviser, at de ikke overmedicinerer psykiatriske patienter.[9]
Litteratur på dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Gerlach, Jes & Per Vestergaard (2010): Psykofarmaka. Psykiatrifonden
- Gøtzsche, Peter (2021): Mentalt overlevelseskit og udtrapning af psykofarmaka. DISPUK's Forlag
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Psykofarmaka Arkiveret 15. april 2016 hos Wayback Machine - Museum Ovartaci (Psykiatriens historie fra middelalder til nutid)
- ↑ https://lex.dk/psykofarmaka
- ↑ https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/237000#a210
- ↑ https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574
- ↑ https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/239010
- ↑ https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318434
- ↑ Schmidt, Anders Legarth (4. februar 2013). "Anklage: Landets mest sindssyge mishandles og får hjerneskader". Politiken. Hentet 29. marts 2017.
- ↑ Sebastian Goos og Hans Drachmann (7. januar 2012). "Årelang overmedicinering: Overlæger protesterede og yngre læger bad om hjælp". Politiken. Hentet 29. marts 2017.
- ↑ Sebastian Goos og Hans Drachmann (10. oktober 2012). "Styrelse: Alle regioner skal indberette". Politiken. Hentet 29. marts 2017.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Hvad er psykofarmaka?". min.medicin.dk. Hentet 21. april 2018.
- "Meld en bivirkning". Lægemiddelstyrelsen. Hentet 21. april 2018.
- "psykofarmaka". denstoredanske.dk. Gyldendal. Hentet 21. april 2018.
- "Psykofarmakahøringen 3 Maj 2013 - FULD". MrPacmanpacks. 22. december 2014. Hentet 29. marts 2017 – via YouTube.
Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter. |