Psykofarmaka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Artiklen har kildehenvisninger, men kilderne er af tvivlsom kvalitet.
Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder, fx litteraturhenvisninger. Se vejledning i Kildeangivelser.

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for medikamenter, der bruges i behandlingen og forebyggelsen af psykiske lidelser og forstyrrelser. Psykofarmaka indeholder kemiske stoffer, der indvirker på hjernens funktion, herunder stemningsleje, følelser og tankeaktivitet. Psykofarmaka helbreder ikke, men neutraliserer de psykobiologiske forstyrrelser og dæmper symptomerne samtidig med, at der skabes en del nye forstyrrelser.[bør uddybes Det virker for generaliserende]

Psykofarmakaens historie går tilbage til det 19. århundrede, hvor kemiske forbindelser som bromsalte (1838), kloralhydrat (1869) og barbiturater (1903) blev anvendt til at modvirke og dæmpe psykiske lidelser. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede, hvor lithium fra 1949 blev anvendt i behandlingen af maniske tilstande og forebyggelse af humørsvingninger. Antipsykotika kom frem i 1950'erne, mens antidepressiva så dagens lys i 1952 og 1957, hvor hhv. iproniazed og imipramin lanceredes. Anxiolytika og hypnotika kom frem med meprobamat i 1954 og klopoxid i 1956.[1]

Eksempler på psykofarmaka[redigér | redigér wikikode]

Bivirkninger[redigér | redigér wikikode]

Psykofarmaka kan give bivirkninger. Disse er forskellige fra præparat til præparat, og optræder oftest de første uger og med varierende hyppighed, konsultér derfor altid læge.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Peter C. Gøtzsche har skønnet at psykofarmaka dræber mere end en halv million mennesker hvert år i alderen 65 år og derover i den vestlige verden, hvilket skulle gøre det til den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertesygdomme og cancer for mennesker over 65 år, sammenlignet med dødstal for amerikanere i 2010.[2][3].

I Danmark har der været nogle sager med overmedicinering, eller brug af høje doser af, psykofarmaka, f.eks. på Sikringen i Nykøbing Sjælland[4] og på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor det førte til afskedigelser.[5] Sagerne fik Sundhedsstyrelsen til at kræve, at regionerne beviser, at de ikke overmedicinerer psykiatriske patienter.[6].

Mange[bør uddybes Hvor mange?] har klaget over langvarige og permanente skader efter behandling med psykofarmaka.[7]

Medicinalindustrien har også svindlet med både læger og forskningsresultater.[bør uddybes Hvilke konkrete sager og hvilke har ført til dom? Det hører måske til i en anden artikel] [3][8][9]

Psykofarmaka kan hjælpe nogle, men kan ved forkert anvendelse forværre eksisterende psykiske lidelser, give psykiske lidelser, afhængighed, hjerneskader og i værste tilfælde forårsage dødsfald.[bør uddybes][10][11][12][13]

Det har været fremført at brugen af stort set alle psykofarmaka kan resultere i kroniske hjerneskader og personlighedsændringer, lang tid efter patienterne er trappet ud af deres medicin.[bør uddybes Kilden er for upræcis, direkte henvisning til forskning nødvendig][14] Disse hjerneskader er relateret til hvor længe patienten har taget medicinen, og den forværres ofre, hvis dosis øges og vil normalt bedres betydeligt, når patienten trapper ud af medicinen.[bør uddybes Kilden er for upræcis, direkte henvisning til forskning nødvendig][14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Psykofarmaka - Museum Ovartaci (Psykiatriens historie fra middelalder til nutid)
  2. ^ Gøtzsche, Peter C. (2015). Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse. People's Press. s. 312-316. ISBN 978-87-7159-608-3. 
  3. ^ a b Gøtzsche, Peter C. (2013). Dødelig medicin og organiseret kriminalitet. People's Press. ISBN 987-87-7137-797-2. 
  4. ^ Schmidt, Anders Legarth (4. februar 2013). Anklage: Landets mest sindssyge mishandles og får hjerneskader. Politiken. Hentet 29. marts 2017. 
  5. ^ Sebastian Goos og Hans Drachmann. Årelang overmedicinering: Overlæger protesterede og yngre læger bad om hjælp. Politiken. Hentet 29. marts 2017. 
  6. ^ Sebastian Goos og Hans Drachmann (10. oktober 2012). Styrelse: Alle regioner skal indberette. Politiken. Hentet 29. marts 2017. 
  7. ^ Gøtzsche, Peter C. (2015). Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse. People's Press. ISBN 978-87-7159-608-3. 
  8. ^ Gøtzsche, Peter C. (24. januar 2011). Medicinalindustriens forskningsfusk og de købte læger. videnskab.dk. Hentet 29. marts 2017. 
  9. ^ Forskere: Lykkepille-firma skjulte at piller gav selvmordstanker - Berlingske, 23. september 2015 kl. 05:45
  10. ^ Jensen, Jacob H (20. juni 2012). 400.000 danskere på farlig sovemedicin. Ekstra Bladet. Hentet 29. marts 2017. 
  11. ^ Jacob Høngaard Jensen , Amanda H. Alberts (21. august 2016). Sove- og angstmedicin gør danskere til narkomaner. Ekstra Bladet. Hentet 29. marts 2017. 
  12. ^ LEDER: 440.000 på antidepressiv medicin er sygt mange. Politiken. 9. september 2015. Hentet 29. marts 2017. "Blandt mange psykiatere har forskningsprofessoren Peter Gøtzsche længe været en yderst kontroversiel herre. I en ny bog argumenterer han for, at medicin mod psykisk sygdom gør mere skade end gavn, og at brugen kunne skæres ned med 98 procent.
    Lad det være sagt med det samme, at for nogle alvorligt syge og selvmordstruede patienter med svær depression er medicinsk behandling nødvendig. Ikke fordi det er nogen mirakelkur eller uden bivirkninger, men fordi alternativet til de dæmpende piller er værre.
    Derfor har psykiateren Poul Videbech ret, når han her i avisen opfordrer Peter Gøtzsche og andre læger til at veje deres ord på en guldvægt. For i værste fald kan anbefalingen om at kvitte den antidepressive medicin koste mennesker livet.
    Det ændrer imidlertid ikke ved, at Peter Gøtzsche på sin egen kategoriske facon har rejst en vigtig debat, som psykiatere og praktiserende læger burde hilse velkommen. Nogle gange skal der en udenforstående til for at sætte fingeren på det ømme punkt."
     
  13. ^ Secher, Kristian (2. maj 2013). Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed. Videnskab.dk. Hentet 29. marts 2017. 
  14. ^ a b https://books.google.dk/books?redir_esc=y&hl=da&id=UN9wCgAAQBAJ&q=hjerneskade#v=snippet&q=hjerneskade&f=false
    3. resultat. Hentet d. 18. feb. 2017
    5. reference i bogen: Jakob KS, Patel V. Classification of mental disorders: a global mental health perspective. Lancet 2014;383:1433-5
    31. reference i bogen: Johnson LA, Pfizer disputes claim against antidepressant. USA Today 2013 Jan 31

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Runciman, Olga (26. september 2012). Psykiatrien på vildspor. Information. Hentet 29. marts 2017. 
  • Psykofarmakahøringen 3 Maj 2013 - FULD. MrPacmanpacks. 22. december 2014. Hentet 29. marts 2017. "Mange mennesker klager over længerevarende / permanente / gener efter at have anvendt psykofarmaka, som medicinalindustrien ikke har oplyst noget om, og som ignoreres af Sundhedsstyrelsen"