Psykofarmaka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Artiklen har kildehenvisninger, men kilderne er af tvivlsom kvalitet.
Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder, fx litteraturhenvisninger. Se vejledning i Kildeangivelser.

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for medikamenter, der bruges i behandlingen og forebyggelsen af psykiske lidelser og forstyrrelser. Psykofarmaka indeholder kemiske stoffer, der indvirker på hjernens funktion, herunder stemningsleje, følelser og tankeaktivitet. Psykofarmaka helbreder ikke, men neutralisere de psykobiologiske forstyrrelser og dæmper symptomerne samtidig med, at der skabes en del nye forstyrrelser.[1][2][bør uddybes Det virker for generaliserende]

Psykofarmakaens historie går tilbage til det 19. århundrede, hvor kemiske forbindelser som bromsalte (1838), kloralhydrat (1869) og barbiturater (1903) blev anvendt til at modvirke og dæmpe psykiske lidelser. Den moderne psykofarmakologi udvikledes for alvor i midten af det 20. århundrede, hvor lithium fra 1949 blev anvendt i behandlingen af maniske tilstande og forebyggelse af humørsvingninger. Antipsykotika kom frem i 1950'erne, mens antidepressiva så dagens lys i 1952 og 1957, hvor hhv. iproniazed og imipramin lanceredes. Anxiolytika og hypnotika kom frem med meprobamat i 1954 og klopoxid i 1956.[3]

Psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og cancer[4] – primært grundet overdosis[5][6][7][8][9] – og mange[bør uddybes Hvor mange?] har klaget over langvarige og permanente skader efter behandling med psykofarmaka. [4][6][10][7][8][9]

Medicinalindustrien har også svindlet med både læger og forskningsresultater.[bør uddybes Hvilke konkrete sager og hvilke har ført til dom? Det hører måske til i en anden artikel] [11][12][13][14][2][15]

Psykofarmaka kan hjælpe nogle, men kan ved forkert anvendelse forværre eksisterende psykiske lidelser, give psykiske lidelser, afhængighed, hjerneskader og i værste tilfælde forårsage dødsfald.[bør uddybes] [6][16][17][18][19][8][20][21][22][1][9][2][15]

Bivirkninger[redigér | redigér wikikode]

Kroniske hjerneskader med personlighedsændringer (med f.eks. kognitiv tilbagegang og følelsesmæssig fladhed) lang tid efter patienterne er kommet af med deres medicin er dokumenteret for stort set alle psykofarmaka.[bør uddybes Kilden er for upræcis, direkte henvisning til forskning nødvendig][23] Disse hjerneskader er relateret til hvor længe patienten har taget medicinen, og den forværres ofre, hvis dosis øges og vil normalt bedres betydeligt, når patienten trapper ud af medicinen.[bør uddybes Kilden er for upræcis, direkte henvisning til forskning nødvendig][23]

Eksempler på psykofarmaka[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Hvad psykofarmaka egentlig gør - YouTube
  2. ^ a b c Markedsføring af vandvid - Er vi alle skøre? - YouTube
  3. ^ Psykofarmaka - Museum Ovartaci (Psykiatriens historie fra middelalder til nutid)
  4. ^ a b Uddrag af: 'Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse' - politiken.dk
    Hele bogen af Peter C. Gøzsche hos Saxo: https://www.saxo.com/dk/doedelig-psykiatri-og-organiseret-fornaegtelse_peter-c-goetzsche_haeftet_9788771596083
  5. ^ Det siger sig selv ud fra den almene definition af ordet overdosis. Hvis man er blevet syg af eller død af medicin har man taget mere end man kunne tåle.
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=overdosis
    Hvis du har en mere retsvisende måde at beskrive det på, må du gerne omformulere.
  6. ^ a b c Psykiatri på afveje - politiken.dk,
    kronik af professor Peter C. Gøtzche
  7. ^ a b Anklage: Landets mest sindssyge mishandles og får hjerneskader - politiken.dk
  8. ^ a b c Psykiatrien på vildsspor - Information,
    d. 27. september 2012
  9. ^ a b c Dødforkert - Hvordan psykofarmaka kan slå dit barn ihjel - YouTube,
    14. marts 2012
  10. ^ Psykofarmakahøringen 3 Maj 2013 - FULD - YouTube
    Citat fra beskrivelse:
    "Mange mennesker klager over længerevarende / permanente / gener efter at have anvendt psykofarmaka, som medicinalindustrien ikke har oplyst noget om, og som ignoreres af Sundhedsstyrelsen."
  11. ^ Vigtig bog om medicinalindustrien er skræmmende læsning - politiken.dk
    Hele bogen fra Peter C. Gøtzche hos Saxo: https://www.saxo.com/dk/doedelig-medicin-og-organiseret-kriminalitet_peter-c-goetzsche_haeftet_9788771377927
  12. ^ Dødelig profit - hvad du ikke ved om psykofarmaka - YouTube
  13. ^ Medicinalindustriens forskningsfusk og de købte læger - Videnskab.dk,
    24. januar 2011
  14. ^ DR1 Dokumentar: De raske syge - DR.dk
  15. ^ a b Største undersøgelse nogensinde: Antidepressiv medicin kan føre til selvmord - TV2 Nyheder,
    28. januar 2016
  16. ^ Medicinen virker ikke, men bivirkningerne er gode nok - Information,
    d. 19. september 2009
  17. ^ 400.000 danskere på farlig sovemedicin - Ekstra Bladet,
    d. 20. juni 2012 kl. 11:28
  18. ^ Sove- og angstmedicin gør danskere til narkomaner - Ekstra Bladet,
    d. 21. aug. 2016 kl. 23:45
  19. ^ "Børn dør af ADHD-medicin" fra ritalindeath.com
  20. ^ 440.000 på antidepressiv medicin er sygt mange - Ekstra Bladet,
    d. 9. september 2015 kl. 00:01
    Citat: "Blandt mange psykiatere har forskningsprofessoren Peter Gøtzsche længe været en yderst kontroversiel herre. I en ny bog argumenterer han for, at medicin mod psykisk sygdom gør mere skade end gavn, og at brugen kunne skæres ned med 98 procent.
    Lad det være sagt med det samme, at for nogle alvorligt syge og selvmordstruede patienter med svær depression er medicinsk behandling nødvendig. Ikke fordi det er nogen mirakelkur eller uden bivirkninger, men fordi alternativet til de dæmpende piller er værre.
    Derfor har psykiateren Poul Videbech ret, når han her i avisen opfordrer Peter Gøtzsche og andre læger til at veje deres ord på en guldvægt. For i værste fald kan anbefalingen om at kvitte den antidepressive medicin koste mennesker livet.
    Det ændrer imidlertid ikke ved, at Peter Gøtzsche på sin egen kategoriske facon har rejst en vigtig debat, som psykiatere og praktiserende læger burde hilse velkommen. Nogle gange skal der en udenforstående til for at sætte fingeren på det ømme punkt."
  21. ^ Syg af lykkepiller - YouTube
  22. ^ Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed - Videnskab.dk,
    d. 2. maj 2013
  23. ^ a b https://books.google.dk/books?redir_esc=y&hl=da&id=UN9wCgAAQBAJ&q=hjerneskade#v=snippet&q=hjerneskade&f=false
    3. resultat. Hentet d. 18. feb. 2017
    5. reference i bogen: Jakob KS, Patel V. Classification of mental disorders: a global mental health perspective. Lancet 2014;383:1433-5
    31. reference i bogen. Hjælp gerne med at finde denne reference.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]