Pyrus (nisse)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pyrus. (Se også artikler, som begynder med Pyrus)

Pyrus er en fiktiv julenisse, spillet af Jan Linnebjerg, kendt fra julekalendrene Alletiders Jul (fra 1994), Alletiders Nisse (fra 1995), Alletiders Julemand (fra 1997), Pyrus i Alletiders Eventyr (fra 2000), samt filmen Pyrus på pletten (fra 2000), Pyrus i Alletiders Historie og Pyrus i Alletiders Show.

Pyrus optrådte for første gang på tv i 1994 i Alletiders Jul, hvor han blev lærling for arkivnissen Guttenborg i Rigsarkivet i København. I fortsættelsen, Alletiders Nisse, får de selskab af nissepigen Kandis, der er Pyrus' skolekammerat.

Pyrus er ung, sorgløs og et stort legebarn – det er som regel ham der er skyld i de problemer, som nisserne – og menneskene Bertramsen og frk. Brahe ude i kontoret – tumler med hver december. Fx lykkes det Pyrus at udslette julen og give julemanden hukommelsestab – hver julekalender går så ud på at disse problemer skal rettes op ved fx at rejse rundt i Danmarkshistorien og genopdage julen.

Pyrus' fulde navn er Pyrusander Purlegris. Egentlig skulle han have haft familienavnet Perlegrus, men da hans far er sætternisse blev navnet stavet forkert.[kilde mangler]


Fiktiv personStub
Denne biografi om en fiktiv person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi