Rødding (Vejen Kommune)
- For alternative betydninger, se Rødding. (Se også artikler, som begynder med Rødding)
Rødding | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Vejen Kommune | ||||
Sogn | Rødding Sogn | ||||
Grundlagt | ca. 1000 år f.kr. | ||||
Postnr. | 6630 Rødding | ||||
Demografi | |||||
Rødding by | 2.783[1] (2024) | ||||
Kommunen | 42.800[1] (2024) | ||||
- Areal | 814,36 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.6630.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Rødding (tysk: Rödding) er en højskoleby og tidligere stationsby i det nordlige Sønderjylland med 2.783 indbyggere (2024)[1], beliggende 20 km øst for Ribe, 35 km sydvest for Kolding, 34 km nordvest for Haderslev og 18 km syd for Vejen. Byen hører til Vejen Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 var Rødding kommunesæde i Rødding Kommune.
Rødding hører til Rødding Sogn. Rødding Sognekirke fra 1100-tallet ligger i byen. I 1909 blev Rødding Frimenighedskirke opført nær ved sognekirken.
Frimenigheden
[redigér | rediger kildetekst]Rødding Frimenighed blev dannet i 1874 som den første af de grundtvigske frimenigheder, som man dannede i Sønderjylland for at stå udenfor den slesvig-holstenske landskirke. Frimenigheden har i dag ca. 1.000 medlemmer. Den har præst og graver på fuld tid, organist og forretningsfører på deltid samt frivillige og løst ansatte.[2]
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Rødding Skole har 493 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Skolen i Lintrup, der også hører under Rødding Skole, har 70 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. De fortsætter med 6. eller 7. klasse i Rødding. I Lintrup er der også en børnehave, der rummer ca. 20 børn. Skolen har 14 medarbejdere i Lintrup og ca. 60 i Rødding.[3]
- Rødding Friskole blev oprettet i 1946 og har 16 lærere og 175 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.
- Friskolen startede i 2008 en børnehave med 6 medarbejdere og plads til 34 børn.[4]
- Plejecenter Enghaven har 52 boliger, heraf 16 demensplejeboliger og 2 midlertidige aflastningspladser.[5]
- Rødding Centret rummer bibliotek, biograf med 2 sale, bowlingbane, padel- og tennisbaner, fitnesscenter, cafe, sportshaller, hostel og svømmehal med varmtvandsbassin.[6]
- Rødding IF tilbyder fodbold, håndbold og bordtennis.[7]
- Byen har desuden supermarked, pizzabar og grill, apotek, lægehus, tandlæger og dyrlæge.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byens navn Rødding kommer af rydning i skov.
Hotel Rødding
[redigér | rediger kildetekst]Helt fra 1756 har man navn på ejere, der har drevet både landbrug og kro her. I 1854 blev den nuværende bygning opført som byens første hus med 2 etager. Kroen hed nu Rødding Vesterkro frem til 1919, hvor den kom til at hedde Hotel Rødding.
Hotellets krostue er over 150 år gammel. Hotellet har nu 11 værelser og 5 selskabslokaler, der kan rumme mellem 20 og 476 gæster. Restauranten kan også levere mad ud af huset.[8]
Højskolen
[redigér | rediger kildetekst]Rødding Højskole, der er Danmarks ældste og verdens første folkehøjskole, blev grundlagt i 1844 i en herredsfogedgård med en stor park, som der er fri adgang til. Efter grænseflytningen i 1864 flyttede højskolen til Askov nord for grænsen og blev til Askov Folkehøjskole. I 1920 blev der oprettet en ny højskole i Rødding på den gamles grund.
Sparekassen
[redigér | rediger kildetekst]I 1872 blev Frøs og Kalvslund Herreders Sparekasse oprettet. Den boede til leje på Vesterkroen i Rødding indtil 1908, hvor den opførte eget hovedkontor, tegnet af Martin Nyrop. Hovedkontoret blev udvidet i 1973, 1995 og 2019.
I 1947 slettede man "Kalvslund Herred" af navnet fordi der ikke var så meget forretning med det herred. I 2016 slettede man "Herreds" af navnet, så det nu kun er Frøs Sparekasse.
I 1996 åbnede sparekassen afdeling i Haderslev, og den fortsatte med at åbne nye afdelinger - stik mod tendensen i branchen. I 2019 havde Frøs Sparekasse 12 afdelinger i Syd- og Sønderjylland.[9]
Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Rødding fik i 1899 station på de smalsporede Haderslev Amts Jernbaner, som anlagde en strækning fra Gram til Rødding. Fra stationen ved Gram Slot gik amtsbanen til Vojens, hvor den krydsede statsbanen Vamdrup-Padborg. Fra Vojens var der både statsbane og amtsbane til Haderslev.
I 1910 blev amtsbanen forlænget via Arnum til Toftlund, hvorfra en sydligere gren gik en anden vej til Haderslev og krydsede statsbanen i Over Jerstal. I 1911 blev Arnum knudepunkt, hvorfra der blev anlagt amtsbane til Skærbæk på den vestlige statsbane Ribe-Tønder Jernbane.
I 1937 blev strækningerne til Skærbæk og Toftlund nedlagt, og i 1938 blev banen til Gram og dermed Røddings sidste forbindelse med jernbanen nedlagt. Fra Gram Landevej ved Kimeled går en 1½ km lang grussti på banens tracé til Søndergyden i Rødding.
Genforeningen
[redigér | rediger kildetekst]Folkeafstemningen ved Genforeningen i 1920 gav i Rødding Sogn 951 stemmer for Danmark, 121 for Tyskland. Den 15. juni 1930 blev byens genforeningssten i Rødding afsløret ved Flors Alle, der danner indkørsel til både Frimenighedskirken og Rødding Højskole.[10]
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]Der var kornhandel og tømmerhandel nær banegården og butiksbygninger i hovedgaden. I 1904 fik byen forsamlingshus. Det danske målebordsblad efter Genforeningen viser tinghus, arresthus, vandtårn, mejeri, slagteri, hotel, kro, lægebolig og telegrafkontor.
Præstekilden
[redigér | rediger kildetekst]Ved banestien står en sten til minde om præsten Anders Pedersen, der i 1659 i spidsen for en gruppe lokale borgere forsøgte at bekæmpe en afdeling hærgende polske lejesoldater, og blev dræbt på dette sted.
Kendte personer
[redigér | rediger kildetekst]- Christian Flor (1792-1875), præst og politiker, grundlagde Rødding Højskole
- Jakob Knudsen (1858-1917), forfatter
- Carl Holst (1970-), regionsrådsformand i Region Syddanmark
- Anders Hostrup (1990-), tidligere professionel fodboldspiller
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
3. etape af PostNord Danmark Rundt 2023 på Kongevej
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Rødding Frimenighed
- ^ Rødding Skole og Lintrup Børnecenter: Hvem er vi?
- ^ Rødding Friskole og Børnehave
- ^ Plejecenter Enghaven
- ^ Danhostel Rødding Centret
- ^ Rødding Idrætsforening
- ^ Hotel Rødding
- ^ Frøs Sparekasse: Vores historie
- ^ Danmarks genforeningssten, Vejen Kommune, Rødding
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71". SDFI kortviser.
- Kathe Z. S. Pedersen og John Pedersen: Rødding Højskole 1844-1994, Rødding 1994, ISBN 87-985178-0-5