Holsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Holsted (Næstved).
Holsted
Holsted - Centralhotellet1.JPG
Centralhotellet
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Vejen Kommune
Sogn: Holsted Sogn
Postnr.: 6670 Holsted
Demografi
Holsted by: 3.111[1] (2017)
Kommunen: 42.822[1] (2017)
 - Areal: 814,36 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: holsted.­kivaweb.­dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°30′41″N 8°54′59″E / 55.51139°N 8.91639°Ø / 55.51139; 8.91639 Holsted er en by i Sydjylland med 3.111 indbyggere (2017)[1] i Holsted Sogn. Byen ligger i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark. Navnet er en afledning af det olddanske hol med betydningen "hul i en å" dvs. som bro eller overgangssted ved Holsted Å.

Byen består dels af Det Gamle Holsted mod nord ved åen, dels af Holsted Stationsby. De er efterhånden vokset sammen. Det gør den lille by meget langstrakt med 4 km mellem de to yderste boligkvarterer. Holsted har to kirker: Holsted Kirke opført i 1885 og Sct. Peders Kirke opført i stationbyen i 1928.

Sportsligt har Holsted gennem en årrække markeret sig inden for speedway, og byens hold Holsted Speedway Klub har til huse på Moldow Speedway Arena et par kilometer syd for stationsbyen.

En anden seværdighed er 4 km mod øst i Tirslundstenen. Det er Danmarks næststørste sten, næsten 4 m høj. Stenen ligger på en bakketop i Tirslund Plantage og kom med indlandsisen fra den skandinaviske halvø i løbet af istiden.

Holsted ligger tæt ved motorvej E20 med 34 km til Esbjerg og 39 km til Kolding.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Holsted var oprindelig en landsby beliggende på landevejen mellem Varde og Kolding. I 1682 bestod Holsted landsby af 12 gårde og 1 hus med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 504,4 tønder land skyldsat til 50,61 tønder hartkorn.[2] Driftsformen var græsmarksbrug med tægter.[3]

I 1874 anlagdes jernbanen tværs over Jylland til Esbjerg. Banen fik station ved Holsted ca. 2 km syd for den gamle landsby. I 1879 beskrives byen således: "Byerne Sønder- og Nørre-Holsted med Skole, Herredsfogedbolig, Thingsted og Arresthuus for Gjørding og Malt Herreders Jurisdiction, Kro, Jernbanestation".[4] Beskrivelsen til trods lå næsten alle funktioner endnu i den gamle tingby ved landevejen.

Omkring århundredeskiftet beskrives Holsted således: "Holsted Kirke, beliggende ved Holsted-Aa; Holsted (delt i Nørre- og Sønder-H., der skilles ved Holsted Aa og ligger ved Landevejenes Krydsning, samt Stationsbyen, en Fjerdingvej mod S.), stor, købstadlignende Landsby — 1/2 1901: 224 Huse og 1175 Indb. — med Kirke, Skole, to Missionshuse (opf. 1889 og 1901), Forsamlingshus (opf. 1883), Skole, Efterskole, Ting- og Arresthus (opf. 1845 af Grundmur med 2 Stokv. i Midtpartiet, Arkitekt: M.G.B. Bindesbøll; Plads for 12 Arrestanter), Herredsfogedbolig (privat), Lægebolig, Dyrlægebolig, Fattiggaard for Føvling-H. Komm. (opr. 1869, Plads for 24 Lemmer), Sparekasse (opr. 1868; ..., Antal af Konti 1837), elektrisk Lysstation, Andelsmejeri, Mølle, Klædefabrik, Farveri, Handelsetablissementer, Haandværksdrift m. m., Hotel med Teater og Forsamlingssal, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Jan., April, Aug. og Nov.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Postkontor (Posthuset er opf. 1869) og Sessionssted for 4. Udskrivningskr.’ Lægder 14, 15, 17-27 og 70-74".[5] Beskrivelsen til trods var der tale om to klart adskilte byer: tingbyen mod nord og stationsbyen mod syd. De faktiske forhold fremgår af folketællingen 1906, ifølge hvilken Holsted stationsby havde 349 indbyggere i 1901, mens Nørre- og Sønder-Holsted i 1901 havde 522 indbyggere.[6]

Længe forblev tingbyen og stationsbyen to adskilte bydannelser. Kun langsomt voksede tingbyen mod syd og stationsbyen mod nord, og en egentlig sammenvoksning var dårligt nok sket ved årtusindskiftet. Holsted tingby havde i 1906 828 indbyggere, i 1911 808 indbyggere, i 1916 857 indbyggere[7], i 1921 1.014 indbyggere[8], i 1925 1.039 indbyggere, i 1930 988 indbyggere[9], i 1935 1.003 indbyggere[10], i 1940 1.041 indbyggere[11], i 1945 1.106 indbyggere[12], i 1950 1.175 indbyggere[13], i 1955 1142 indbyggere[14], i 1960 1.081 indbyggere[15], i 19651.218 indbyggere[16].

Holsted stationsby havde i 1906 446 indbyggere, i 1911 552 indbyggere, i 1916 524 indbyggere[7], i 1921 638 indbyggere[8], i 1925 699 indbyggere, i 1930 699 indbyggere[9], i 1935 716 indbyggere[10], i 1940 741 indbyggere[11], i 1945 892 indbyggere[12], i 1950 925 indbyggere[13], i 1955 904 indbyggere[17], i 1960 888 indbyggere[15], i 1965 883 indbyggere[16].

I 1930 var erhvervsfordelingen i Holsted tingby med 988 indbyggere: 90 levede af landbrug, 349 af industri, 121 af handel, 101 af transport, 89 af immateriel virksomhed, 104 af husgerning, 101 var ude af erhverv og 33 uoplyst. For Holsted stationsby med 699 indbyggere: 41 levede af landbrug, 301 af industri, 114 af handel, 72 af transport, 18 af immateriel virksomhed, 63 af husgerning, 82 var ude af erhverv og 8 uoplyst.[18]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

I foråret 2014 åbnede slagterikoncernen Danish Crown et kreaturslagteri i byen. Når slagteriet i Holsted er kørt ind, skal der slagtes 4.500 dyr om ugen. Det svarer til cirka halvdelen af alle de kreaturer, der slagtes om ugen i Danmark.[19]

I alt havde 172 produktionsmedarbejdere deres gang i Holsted i april 2014, men medarbejderstaben forventes at stige til over 200 senere på året.[20]

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling for Holsted
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
3.107 3.149 3.201 3.211 3.172 3.145 3.147

Kendte personer født/opvokset i Holsted[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Pedersen, s. 116
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 503
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 793f
  6. ^ 541 ifølge Folketællingen 1906, s. 58
  7. ^ a b Folketællingen 1916, s. 75
  8. ^ a b Folketællingen 1921, s. 82
  9. ^ a b Folketællingen 1930, s. 183
  10. ^ a b Folketællingen 1935, s. 182
  11. ^ a b Folketællingen 1940, s. 134
  12. ^ a b Folketællingen 1945, s. 84
  13. ^ a b Folketællingen 1950, s. 46
  14. ^ Folketællingen 1955, s. 16*
  15. ^ a b Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
  16. ^ a b Folketællingen 1965, s. 16
  17. ^ Folketællingen 1955, s. 17*
  18. ^ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 160
  19. ^ Åbning af slagteri i Holsted rykker nærmere, Maskinbladet, 26. februar 2014
  20. ^ Laurids Hovgaard (10. april 2014). Danish Crown Beef: Knap 100 ansatte mangler stadig job. Fødevareforbundet NNF. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen; København 1986; ISBN 87-17-03475-2
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]