Glejbjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glejbjerg
Skolecentret Fritidscentret

Hotellet
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Vejen Kommune
Sogn Åstrup Sogn
Postnr. 6752 Glejbjerg
Demografi
Glejbjerg by 667[1] (2023)
Kommunen 42.924[1] (2023)
 - Areal 814,36 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.glejbjerg.dk
Oversigtskort

Glejbjerg er en by i Sydvestjylland med 667 indbyggere (2023)[1], beliggende 17 km nordøst for Bramming, 32 km nordøst for Esbjerg, 26 km syd for Grindsted og 26 km nordvest for Vejen. Byen hører til Vejen Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 hørte Glejbjerg til Holsted Kommune.

Sogn og kirke[redigér | rediger kildetekst]

Glejbjerg hører til Åstrup Sogn. Åstrup Kirke er en romansk kirke fra 1100-tallet med et sengotisk tårn. Den ligger i landsbyen Åstrup, som Glejbjerg næsten er vokset sammen med – der er kun 200 meter mellem den nordligste ende af Glejbjerg og Åstrup Kirkegård.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Glejbjerg Børne- og Skolecenter har 166 elever i skolen, fordelt på 0.-6. klassetrin, 57 børn i SFO'en og op til 60 børn i børnehaven.[2]
  • Over for skolecentret ligger byens idrætshal Glejbjerg Fritidscenter.
  • Hotel Glejbjerg har festsal til 140 spisende gæster, restaurant til 50 gæster og krostue til 20 gæster.[3]
  • Åstruplund Ældrecenter er opført i 1971. Det har 16 boligforeningslejligheder og 2 aflastningsstuer.[4]
  • Glejbjerg har en Dagli'Brugs.
  • Sydtrafiks linje 144 giver byen busforbindelse med Esbjerg, Agerbæk, Grindsted og Billund.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ved Glejbjerg står stenfiguren Glejbjerghovedet, der er en gudefigur fra keltisk jernalder med tre ansigter, fundet af nogle legende børn ved en grusgrav i 1880.

På det høje målebordsblad fra 1800-tallet er Glejbjerg et næsten øde område. I 1904 beskrives Glejbjerg således:"Glejbjærg, med Forsamlingshus og Andelsmejeri."[5] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden en telefoncentral.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Glejbjerg fik i 1916 jernbanestationDiagonalbanen, som i 1920 blev fuldt udbygget mellem Randers og Esbjerg.

Diagonalbanen indstillede persontrafikken i 1971, men fortsatte som godsbane mellem Bramming og Grindsted indtil 2012. Godsbanens formål blev at betjene Grindstedværket, så der var ikke ekspedition i Glejbjerg. "Veterantog Vest" under Dansk Jernbane-Klub anlagde træperroner og kørte veterantog på godsbanen indtil sporet blev lukket. Skinnerne ligger der endnu, men sporet er stedvis tilgroet – strækningen gennem Glejbjerg var den første der blev helt tilgroet, fordi den er omgivet af Aastrup Plantage. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 4.

Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]

I anlægget over for Nyvang 8 står en gruppe sten, der blev rejst i 1921 til minde om Genforeningen i 1920.[6]

Erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Arla har maskinlager i byens gamle mejeri.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ "Hotel Glejbjerg: Selskabslokaler". Arkiveret fra originalen 2. december 2018. Hentet 2. december 2018.
  4. ^ Åstruplund
  5. ^ Aastrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906), s. 806
  6. ^ Danmarks genforeningssten: Glejbjerg

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]