Elektronrør

Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode.

Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode.

De fleste elektronrør (kaldes også radiorør og radiolampe^[1]) ligner lidt af ydre en klar glødelampe og de er normalt lufttomme. I nuvistorer og højeffektselektronrør er glasindkapslingen typisk erstattet af keramik og/eller metal.

Aktive terminaler[redigér | redigér wikikode]

Alle elektronrør har en katode (elektrode), som opvarmet, har en sky af løse elektroner om sig. Katoden kan være af 2 typer; direkte opvarmet, indirekte opvarmet:

I den direkte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne også som katodeterminal.
I den indirekte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne alene til glødefunktionen og en separat elektrode anvendes til katodeforbindelse. Katoden omfavner den keramikindkapslede glødetråd.

Alle elektronrør har også en elektrode til modtagelse/opsamling af elektroner kaldet en anode. Den er lavet af et elektrisk ledende materiale der kan tåle høje temperaturer som f.eks. grundstoffet wolfram. Grunden er at anoden bliver opvarmet, når elektronerne bliver bremset ned i anoden.

Herudover har elektronrør nul eller flere gitre. Et gitter er et net af elektrisk ledende tråd, som via en potentialeforskel mellem katoden og gitteret virker styrende eller afskærmende på elektroner i deres rejse fra katoden til anoden. Et gitter med et sådant potentiale danner et elektrisk felt. Gitterets formål er alene at styre elektronstrømmen, ikke at opfange elektroner.

Et styregitters hovedfunktion er at styre elektronstrømmen mellem anoden og katoden. Et styregitter med en spænding højere end "cut-off" i forhold til katoden, accelererer elektroner fra katoden og i retning af anoden.

Et skærmgitters hovedfunktion er at agere som elektrostatisk skærm mellem anoden og styregitteret (fx det første gitter) for at reducere den interne kapacitans mellem styregitteret og anoden.^[2]

Et fanggitters formål er, at forhindre sekundær emissionselektroner udsendes fra anoden og når frem til skærmgitteret.^[3]^[4]^[5] Sekundær emissionselektroner kan forårsage ustabilitet og parasitisk oscillation i elektronrør.

Støtteterminaler[redigér | redigér wikikode]

Udover de aktive terminaler, havde de fleste elektronrør terminaler, der støttede radiorørsfunktionen:

Katodeglødetrådsterminaler (2-3 stk).
Terminaler til afskærmningsplader.

Almindelige elektronrørstyper[redigér | redigér wikikode]

Elektronrør kommer i mange varianter med forskellig anvendelse. De navngives efter antallet af aktive terminaler/tilledninger/ben:

Elektronrørsdiode (radiorørsdiode) – 2 aktive terminaler. Blev primært anvendt som ensretter eller i en radiomodtagers signaldetektortrin. Var meget udbredt.
triode – 3 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
tetrode – 4 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker.
pentode – 5 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
hexode – 6 aktive terminaler. Blev primært anvendt som signalblander.
heptode – 7 aktive terminaler. Blev primært anvendt som en radiomodtagers signalblander og oscillator.
oktode – 8 aktive terminaler. Blev primært anvendt som signalblander og oscillator.
nonode også kaldet enneode - 9 aktive terminaler. Blev primært anvendt som FM-demodulator.

Specielle elektronrør[redigér | redigér wikikode]

Billedrør, billedrørskanon – med mange terminaler. Anvendes i fjernsynsmodtagere og monitorer til at vise et sort/hvidt- eller farve-billede. Var meget udbredt.
Det magiske øje – Et radiorør som virker som en art signalstyrkeviser. Var udbredt i dyrere ældre radiomodtagere.
Thyratron – Rørets svar på thyristoren.
Klystron – Til at skabe bærebølger med høj effekt.
Magnetron – Skaber meget højfrekvente bærebølger med høj effekt. Anvendes i radaranlæg og (i lille målestok) i mikrobølgeovne til at generere mikrobølger med en effekt på ca. 600W.
lysstofrør

Almindelige europæiske elektronrør[redigér | redigér wikikode]

Almindelige europæiske elektronrør anvendte følgende type nummereringssystem: Åke's Tubedata: European type numbering system from 1934 (Andre nummereringssystemer):

Elektronrørseksempler:

elektronrørsdiode – (effekt-) PY88, PY500, GZ34; (detektor-) EAA81.
triode – (effekt-) PD500; (småsignal-) PC88, ECC83; (højfrekvens-) ECC88, ECC188.
pentode – (effekt-) PL509, PL508, EL84; (småsignal-) PF86; (mellemfrekvens-) EF184, EF183.
heptode – (højfrekvens-) EH90.

Mange almindelige elektronrør havde flere ens eller forskellige rørfunktioner i samme hylster f.eks.: PCH200, PCF86, ECL84, ECC83, EABC80.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Transistor, diode, Lee De Forest, getter

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

^ ordnet.dk: Elektronrør
^ The Valve Wizard: The Small-Signal Pentode
^ The Navy Electricity and Electronics Training Series, Module 06: Introduction to Electronic Emission, Tubes, and Power Supplies. United States Navy. 1998. s. 13. ISBN 132966776X.
^ Whitaker, Jerry (2016). Power Vacuum Tubes Handbook, 3rd Edition. CRC Press. s. 87. ISBN 1439850658.
^ Solymar, Lazlo (2012). Modern Physical Electronics. Springer Science and Business Media. s. 8. ISBN 9401165076.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

[1] rdnet.dk: Elektronrør

[2] The Valve Wizard: The Small-Signal Pentode

[NEET-3] The Navy Electricity and Electronics Training Series, Module 06: Introduction to Electronic Emission, Tubes, and Power Supplies. United States Navy. 1998. s. 13. ISBN 132966776X.

[Whitaker-4] Whitaker, Jerry (2016). Power Vacuum Tubes Handbook, 3rd Edition. CRC Press. s. 87. ISBN 1439850658.

[Solymar-5] Solymar, Lazlo (2012). Modern Physical Electronics. Springer Science and Business Media. s. 8. ISBN 9401165076.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]