Triode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Elektronrøret med produktkoden ECC83, en dobbel triode der blev anvendt i 1960-æraens audioudstyr.
En triodes symbol. Der ses de tre aktive triode elektroder: en katode, et styregitter og en anode. Der er også to passive elektroder forneden til glødetråden.
Elektronrøret med produktkoden 3CX1500A7, en moderne 1,5 kW effekttriode anvendt i radiosendere. Den cylindriske struktur er en køleplade sat på anoden, igennem hvilken luft blæses under drift.
Venstre: Fire eksempler på laveffekt trioder fra 1918. Højre: Et miniature elektronrør fra 1960'erne.

En triode er et elektronisk forstærkende elektronrør bestående af tre aktive elektroder i vakuum - typisk indeni en evakueret glasindkapsling. De tre elektroder er: en opvarmet katode, et styregitter - og en anode. Navnet "triode" blev skabt/opfundet af den britiske fysiker William Eccles[1][2] omkring 1920, afledt af det græske τρίοδος, tríodos, fra tri- (tre) og hodós (vej), oprindeligt betydende et sted hvor tre veje mødes.

Trioden er resultatet af en videreudvikling af Lee De Forests Audion fra 1906. En Audion er et elektronrør med delvis vakuum termionisk diode (Fleming-elektronrør) med et tilføjet styregitter. Trioden var den første praktiske elektroniske forstærker og forfaderen til andre typer af vakuum elektronrør, såsom tetroden og pentoden.

Triodens opfindelse grundlagde elektronikalderen, hvilket muliggjorde forstærkende radioteknologi og langdistance telefoni. Trioder blev bredt anvendt i forbrugerelektronik såsom radioapparater og fjernsynsapparater indtil 1970'erne, da transistorene erstattede elektronrørene. I dag (2018) er trioders tilbageværende anvendelse højeffekt RF-forstærkere i radiosendere og industrielle RF-opvarmningsapparater.

Indenfor de senere år er der sket en øget efterspørgsel efter laveffekt trioder, grundet en fornyet interesse i lydudstyr baseret på elektronrør af audiofiler, som foretrækker lyden af elektronik baseret på elektronrør.

De Forest Audion elektronrør fra 1908, den første triode. Den flade anodeplade er synlig ved toppen, med zigzag trådgitteret under den. Glødetråden var oprindeligt under gitteret, men er brændt væk.
Lieben-Reisz-rør er en andet primitiv triode udviklet, på samme tid som Audion-røret, af Robert von Lieben.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Turner, L. B. (1921). Wireless Telegraphy and Telephony. Cambridge University Press. s. 78. ISBN 110762956X. 
  2. ^ Ginoux, Jean-Marc; Rosetto, Bruno, "The Singing Arc: The oldest memrister?" in Adamatzky, Andrew; Chen, Guanrong (2013). Chaos, CNN, Memristors and Beyond. World Scientific. s. 500. ISBN 9814434817. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: