Ratio decidendi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ratio decidendi (flertal: rationes decidendi) er en latinsk betegnelse for den endelige grund.[1] Efter denne grund afsiger en domstol afsiger sin dom eller kendelse.[2] Dermed omfatter ratio decidendi den generelle lære, som kan udledes ved domslæsning (også kaldet domsanalyse) af en konkret dom.[3] Ratio decidendi udgør et mere centralt begreb i britisk og amerikansk ret (og andre retssystemer, der bygger på commen law), end ratio decidendi er i dansk ret.[4] Ratio decidendi anvendes om den retsregel, som doms afgørelse støtter sig på.[5] Med andre ord er "dommens ratio decidendi (...) den regel der kan udledes af dommen".[6]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]

Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420

side 378, 2. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 222, 3. spalte. ISBN 87-7789-034-5
  2. ^ https://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?query=ratio%20decidendi
  3. ^ https://www.smithknudsen.dk/nyheder/dictionary/ratio-decidendi-lat/
  4. ^ https://denstoredanske.lex.dk/ratio_decidendi
  5. ^ side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  6. ^ side 46 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.