Ray Kurzweil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Ray Kurzweil

Raymond Kurzweil Fantastic Voyage.jpg

Personlig information
Født 12. februar 1948Rediger på Wikidata
QueensRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Massachusetts Institute of TechnologyRediger på Wikidata
Medlem af Association for Computing Machinery,
American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Iværksætter, AI-forsker, science fiction-forfatter, opfinder, skribent, datalog, futurolog, videnskabsmandRediger på Wikidata
Fagområde FremtidsforskningRediger på Wikidata
Arbejdsgiver GoogleRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dickson Prize in Science (1995),
National Inventors Hall of Fame,
Grace Murray Hopper Award (1978),
Lemelson–MIT Prize (2001),
National Medal of Technology and Innovation (1999)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ray Kurzweils hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ray Kurzweil på Nobel Week Dialogue, 2015.

Raymond "Ray" Kurzweil (født 12 februar 1948 i Queens, New York[1]) er en amerikansk opfinder og futurolog. I december 2012 blev han udnævnt til udviklingschef hos Google[2], og er medgrundlægger af Singularity University. Hans mest kendte bog er The Singularity Is Near.

Han har gjort opfindelser og har startet virksomheder indenfor områder som synthesizere, talesyntese, maskinlæsning og talegenkendelse. Han har også været aktiv som forfatter og foredragsholder. Hans tema er fremtiden, og den vigtigste tese er at informationsteknologiens udviklingen følger hvad han kalder "The Law of Accelerating Returns", som indebærer, at informationsteknologiens udvikling er eksponentiel og lige er nu i forstadiet til en eksplosionsagtig forandringstakt. Ifølge Kurzweil vil dette føre til en teknologisk singularitet, hvilket vil sige et teoretisk tidspunkt i fremtiden der er kendetegnet ved teknologiske fremskridt uden fortilfælde.

Konsekvenserne af dette er, blandt andet, at computere vil kunne blive intelligente og bevidste, og at mennesker vil blive i stand til at blive udødelige gennem nanoteknologi. Lignende ideer er almindelige inden for transhumanisme, men Kurzweil bruger ikke det begrebet, da han ikke tror at singulariteten vil betyde en overgang til posthumanisme. Han hævder, at en maskine vil blive i stand til at bestå turing-testen i 2029 og at singulariteten opstår i 2045.

Kurzweils fremtidsvisioner er blevet kritiseret, blandt andet af Bill Joy[3] som værende alt for optimistiske.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1990 − The Age of Intelligent Machines
  • 1993 − The 10% Solution for a Healthy Life
  • 1999 − The Age of Spiritual Machines: When Computers Exceed Human Intelligence
  • 2004 − Fantastic Voyage: Live Long Enough to Live Forever
  • 2005 − The Singularity Is Near: When Humans Transcend Biology
  • 2009 − Transcend: Nine Steps to Living Well Forever
  • 2012 − How to Create a Mind: The Secret of Human Thought Revealed

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Curriculum Vitae. KurzweilAI. Hentet 7. november 2017. 
  2. ^ Mats, Lewan (18. december 2012). "Futurist blir utvecklingschef på Google". NyTeknik. Hentet 7. november 2017. 
  3. ^ O'Keefe, Brian (2. maj 2007). "The smartest (or the nuttiest) futurist on Earth". CNN. Hentet 7. november 2017. 

External links[redigér | redigér wikikode]