Rhesus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Navnet rhesus går tilbage til anvendelsen af rhesusabers røde blodlegemer, da det første testserum skulle fremstilles i 1940.

Rhesussystemet er et system af blodtyper. I Danmark er 85% af befolkningen rhesus-positive, det vil sige, at de har et rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, medens rhesus-negative personer mangler dette antigen. Blodtyper spiller en rolle ved blodtransfusioner og vævstransplantationer. Et andet almindeligt anvendt blodtypesystem er ABO-systemet.

Blodtransfusion og graviditet[redigér | redigér wikikode]

Normalt udvikles ikke antistoffer mod rhesus-antigener i rhesus-negative personer, men udsættes en sådan person for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Det betyder, at rhesus-negative personer ved blodtransfusion normalt kun får rhesus-negativt blod. Rhesus-negative kvinder, der er gravide med et rhesus-positivt foster, vil ligeledes ved barnets fødsel komme i kontakt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod de fremmede antigener. Dette antistof kan skade et senere foster. For at forebygge skader på senere fostre, vaccinerer man rutinemæssigt rhesus-negative mødre med rhesus-antistof efter hver fødsel.

Arvelighed[redigér | redigér wikikode]

Rhesus-posistive personer har genotypen Rr eller RR, hvor R koder for at rhesusfaktoren findes i blodet. Genet R er altså dominant over genet r, der koder for blodtypen rhesus-negativ, hvor rhesusfaktoren ikke findes i blodet.

Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på kromosom 1. Er man rhesus-positiv har man begge sine CE gener, og mindst et D gen, mens rhesus-negative personer mangler begge sine D gener.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Blodtyper. Blodtypesystem 2: Rhesus systemet. Side 21-22. In: Thorkild Steenberg (2008). Kompendium Biologi - Genetik.


Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.