Rhesus

Navnet rhesus går tilbage til anvendelsen af rhesusabers røde blodlegemer, da det første testserum skulle fremstilles i 1940.

Rhesussystemet er et system af blodtyper. I Danmark er 85% af befolkningen rhesus-positive, det vil sige, at de har et rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, medens rhesus-negative personer mangler dette antigen. Blodtyper spiller en rolle ved blodtransfusioner og vævstransplantationer. Et andet almindeligt anvendt blodtypesystem er ABO-systemet.

Blodtransfusion og graviditet

Normalt udvikles ikke antistoffer mod rhesus-antigener i rhesus-negative personer, men udsættes en sådan person for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Det betyder, at rhesus-negative personer ved blodtransfusion normalt kun får rhesus-negativt blod. Rhesus-negative kvinder, der er gravide med et rhesus-positivt foster, vil ligeledes ved barnets fødsel komme i kontakt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod de fremmede antigener. Dette antistof kan skade et senere foster. For at forebygge skader på senere fostre, vaccinerer man rutinemæssigt rhesus-negative mødre med rhesus-antistof efter hver fødsel.

Arvelighed

Rhesus-positive personer har genotypen Rr eller RR, hvor R koder for at rhesusfaktoren findes i blodet. Genet R er altså dominant over genet r, der koder for blodtypen rhesus-negativ, hvor rhesusfaktoren ikke findes i blodet.

Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på kromosom 1. Er man rhesus-positiv har man begge sine CE gener, og mindst et D gen, mens rhesus-negative personer mangler begge D gener.

Udbredelse

Rhesus-negative personer findes over hele verden, men er mest udbredt i Europa med Baskerlandet som førende region, hvor hen mod halvdelen af befolkningen er rhesus-negativ.

Kilder

• bloddonor.dk Blodtyper

Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.