Ribnitz-Damgarten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ribnitz-Damgarten
Rådhus
Rådhus
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Ribnitz-Damgarten
Ribnitz-Damgarten ligger i Tyskland
Ribnitz-Damgarten
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Mecklenburg-Vorpommern
Kreis Landkreis Vorpommern-Rügen
Amt Ribnitz-Damgarten
Borgmester Jürgen Borbe (CDU)
Statistiske data
Areal 122,20 km²
Højde 5 m
Indbyggere 15.104  (31/12/2013)
 - Tæthed 124 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NVP
Postnr. 18311
Tlf.-forvalg 03821
Hjemmeside www.ribnitz-damgarten.de
Beliggenhed af byen Ribnitz-Damgarten i Landkreis Vorpommern-Rügen
Kort

Koordinater: 54°15′N 12°28′Ø / 54.250°N 12.467°Ø / 54.250; 12.467

Ribnitz-Damgarten er en by i det tyske forbundsland Mecklenburg-Vorpommern. Byen ligger i distriktet Vorpommern-Rügen og har 15 104 indbyggere (2013). bydelene Ribnitz og Damgarten var selvstændige byer indtil 1950, hvor de blev sammenlagt.

Byen ligger ved søen Ribnitzer See, som er en del af fjorden Saaler Bodden. Grænsen mellem bydelene Ribnitz og Damgarten er floden Recknitz som også var grænsen mellem de historiske stater Mecklenburg (Ribnitz) og Pommern (Damgarten).

Historie[redigér | redigér wikikode]

1250 opførte fyrst Jaromar 2. af Rügen en borg. I nærheden af borgen udviklede der sig en by som kaldtes ”Damechore“. Byen fik sine byrettigheder i 1258.[1]

Under Trediveårskrigen blev byen i 1630 besat af Sverige. 1637 forlod svenskerne Damgarten, men 1638 indtog de igen byen og forbedrede befæstningerne. Efter krigen blev Damgarten 1648 en del af Svensk Forpommern.

Under Den Store Nordiske Krig indtog de allieree i 1711 byen, men som i 1712 igen blev besat af svenskerne. 1758 blev befæstningerne ødelagt af preussiske tropper, som besatte byen, men svenskarne overtog igen den i 1760. Under Napoleonskrigene måtte svenskerne igen i 1806 opgive byen og overlade den til den franske hær. 1814 kom Damgarten til Danmark ved Freden i Kiel. Danskerne overlod byen til Preussen i 1815.[2] I 1800-talet udviklede industrien sig i Damgarten, blandt andet blev et glasværk grundlagt i 1852.[3]

1939 havde Damgarten cirka 4000 indbyggere.[4]

Ribnitz[redigér | redigér wikikode]

I 1200-tallet lå der hvor Ribnitz nu ligger blev en borg opført af den mecklenburgske fyrste. Omkring borgen udviklede der sig en by, som kaldtes ”rybanis” og som nævntes første gang i 1233.[5] Byen fik sine by-rettigheder i 1257 af fyrst Henrik Burwin III af Mecklenburg.[6] 1323 stiftede fyrst Henrik II af Mecklenburg et Clarisserkloster ved borgens platds i Ribnitz.[5] Klosteret eksisterede indtil den tyska reformationen, da klosteret blev et nonnekloster.[7]

Fra middelalderen indtil 1600-tallet var byen befæstet med ringmur og palisader. Men under Trediveårskrigen blev Ribnitz 1630 besat af svenskerne som udbyggede byens befæstninger med bastioner og volde. [7] Efter den Westfalske fred blev Ribnitz en del af hertugdømmet Mecklenburg.

I 1800-tallet udviklede industrien sig i Ribnitz. Blandt andet blev der i 1832 grundlagt et skibsværft i Ribnitz[3] og i 1888 blev Ribnitz ligesom Damgarten tilsluttet jernbanelinjen mellem Rostock og Stralsund. 1917 befandt der sig i Ribnitz tre væverier, en maskinfabrik, et bryggeri, et mejeri og et gas- og elektricitetsværk og 1934 grundlagdes flyvemaskinfabrikken Walter-Bachmann Flugzeugwerke KG i Ribnitz, som blev den største arbejdsgiver i byen (cirka 3000 ansatte).[6]

1939 havde Ribnitz cirka 8000 indbyggere.[3]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referenser[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Damgartens historia, Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)
  2. ^ Damgarten, i Nordisk uppslagsbok 2:a upplagan (1906)
  3. ^ a b c Ribnitz och Damgartens historia, Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)
  4. ^ Ribnitzs och Damgartens historia, Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)
  5. ^ a b Ribnitzs historia, stad Ribnitz-Damgarten (tyska)
  6. ^ a b Ribnitz i Lexikon Mecklenburg-Vorpommern, Hinstorff Verlag, 1:a upplagan 2007, ISBN 978-3-356-01092-3
  7. ^ a b Ribnitz, i Nordisk familjebok 2:a upplagan (1916)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]