Roland Olsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Axel Roland Holmquist Olsen (4. marts 1903 Frederiksberg5. maj 1972 København) var kriminalassistent i Københavns politi og bedst kendt for efterforskningen af Hypnosemord-sagen i 1951.

Hypnosemordet var en sag, hvori den tidligere HIPO-mand (Hilfepolitzei, tysk hjælpepoliti i 1944-45), Palle Hardrup, skød og dræbte to bankfunktionærer under et mislykket bankrøveri i København.

Resultatet af efterforskningen og retssagen blev, at Hardrup blev idømt tidsubestemt psykopatforvaring, og hans påståede medskyldige, Bjørn Schouw Nielsen, blev idømt fængsel på livstid for de samme to mord.

Med udgangspunkt i bl.a. Olsens efterforskning besluttede Østre Landsret (senere stadfæstet i Højesteret), at Schouw Nielsen havde hypnotiseret Hardrup til at begå forbrydelserne og dermed var ligestillet skyldig.[1][2]

Liv og Karriere[redigér | redigér wikikode]

Roland Olsen blev født den 4. marts 1903 på Frederiksberg af Ole og Vilhelmine Olsen. Efter grundskolen blev den 15-årige Roland Olsen optaget på politiakademiet. Efter en kort periode i politiakademiet blev han overflyttet til den danske flåde, hvor han aftjente sin værnepligt fra 1919 til 1922 og siden tilbragte han nogle år i handelsflåden. I 1927 blev han igen ansat i politiet og arbejdede sig hurtigt op fra gadebetjent til kriminalpolitiet. [3]

Under 2. verdenskrig og Danmarks besættelse arbejdede han til 1943 for afdeling AS (Afdelingen for Specielle anliggender) og var hemmeligt i kontakt med London og hjalp den spirende danske modstandsbevægelse, men blev så i 1943 afsløret og undslap med nød og næppe til Sverige.

Derfra blev han kaldt til England, hvor han uddannedes som faldskærmsjæger og sabotør og blev senere rådgiver for SHEAF, der blev til overkommandoen over de allierede styrker i Vesteuropa i tiden efter 2. verdenskrig. [3]

I 1945 vendte Olsen således tilbage til Danmark som officer i de engelske styrker og SHAEF repræsentant i politiet. Han påbegyndte omgående en efterforskning af en række nazi sympatisører og deres adfærd i Københvans politi under besættelsen. Hans ihærdighed gjorde ham ikke lige populær i alle kredse, men han spillede en markant rolle i flere af efterkrigstidens mest markante kriminalsager. [3]

Olsen er blevet hædret, bl.a. med Kong Christian X’s Erindringsmedalje og den britiske The King’s Medal for Courage in the Cause of Freedom. Roland Olsen stod også model til – og var med til at rejse penge til – statuen til minde om Vore Faldne i Churchillparken, til minde om de faldne medlemmer af den danske modstandsbevægelse.

Olsen arbejdede under den Kolde Krig for bl.a. PET, hvor han, bl.a. som følge af sin kontraspionage uddannelse i England, mentes at have været en central figur.

Roland Olsen døde i 1972, 69 år gammel.[3]

Spillefilm[redigér | redigér wikikode]

Hypnosemord-sagen har gennem årene inspireret til flere tv-serier mm og nu den engelsktalende spillefilm ”The Guardian Angel”, der har biografpremiere i 2018. Hovedrollen som kriminalassistent Anders Olsen (baseret på Roland Olsen), spilles af Pilou Asbæk.[4]

Sportslig karriere[redigér | redigér wikikode]

Roland Olsen var aktiv atletikudøver og medlem i Københavns IF.

Danske mesterskaber[redigér | redigér wikikode]

Personlige rekord[redigér | redigér wikikode]

  • 100 meter: 11,2 (1925)
  • 200 meter: 23,5 (1925)
  • 400 meter: 52,2 (1925)
  • 1000 meter: 2,47,0 (1925)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hypnosemordene, Finn Abrahamowitz, Høst og Søn. Digital version
  2. ^ De gådefulde hypnosemord på politimuseum.dk
  3. ^ a b c d Hans Elfelt Bonnesen: Med fup og faldskærm. Webers Forlag, 2015. 917967976. ISBN 9788798764489. Digital version.
  4. ^ Pilou Asbæk skal opklare mystisk københavnsk mordsag på film fyens.dk
AtletikudøverStub
Denne biografi om en dansk atletikudøver er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.