SOS International

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

SOS International er en assistancevirksomhed ejet af 24 nordiske forsikringsselskaber. Virksomheden har alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland og 25 servicekontorer i resten af verden. Den leverer medicinsk assistance, vejhjælp, hjælp relateret til rejseforsikring, sikkerhedsservice og forebyggende indsats. Siden 2008 har SOS desuden varetaget adminstration af den offentlige rejsesygesikring i Danmark. SOS International har 568 medarbejdere.

Historie

SOS International blev i 1957 etableret af Kongelig Dansk Automobil Klub (KDAK) og Zone-Redningskorpset for at yde service i Vesteuropa til medlemmerne af KDAK og senere også til andre bilister.

I 1961 blev virksomheden et aktieselskab ejet af KDAK, Räddningsskåren AB, Stockholm og forsikringsselskabet Thule i Stockholm. Svenske, finske og norske forsikringsselskaber og det danske Europæiske Vare- og Rejsegodsforsikring A/S indgik en aftale om at bruge SOS International som nordisk assistanceorganisation. I 1970 tilslutter de fleste danske bilforsikringsselskaber sig aftalen, der i dag kendes som Det Røde Kort.

I 2004 ændres ejerforholdene fra foreningsejet selskab til et markedsdrevet selskab ejet af 24 nordiske forsikringsselskaber. I 2006 opkøbte SOS International den svenske assistanceorganisation Skade- och Räddningslarm AB. Der blev etableret servicekontorer rundt om i verden og en selvstændig afdeling i Helsinki.

I 2008 overtog SOS administrationen af den offentlige rejsesygesikring i Danmark og opkøbte Euro-Alarm, der var assistanceorganisation for rejsesygesikringen. SOS opkøbte også det norske Global Medical Support (GMS).

Koncernledelse

Koncernledelsen består af 11 personer med Niels Krag Printz som direktør samt en bestyrelse.

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.