Samobor
| Samobor | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Top: Sankt Anastasia;midten tv: Samobor Fontænen; midten th: hovedgaden; bunden tv: Gradna; bunden th: Skilt: Samobor sennepssovs | |||||||
| Overblik | |||||||
| Distrikt | Zagreb distrikt | ||||||
| Postnr. |
10430  | ||||||
| Indbyggertal |
37.435 (2021) | ||||||
| Areal |
252 km2, 17 km2 | ||||||
| Højde m.o.h. |
158 m | ||||||
| Hjemmeside |
Samobors hjemmeside | ||||||
| Oversigtskort | |||||||
Samobor er en by i storbyområdet og distriktet Zagreb i det nordlige Kroatien.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Samobor ligger vest for Zagreb, mellem de østlige skråninger af Samobor-bakkerne (kroatisk: Samoborsko gorje), den østlige del af Žumberak-bjergene, i Sava floddalen. Det er en del af den historiske region Centralkroatien.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Samobor har eksisteret som en fri kongeby (en)[1] siden 1242, ifølge et gavedokument fra kong Béla 4..
Siden Karlowitztraktaten i 1699 var Szamobor en del af Habsburg-monarkiet, (Transleithanien efter kompromiset fra 1867), og kort efter i Kongeriget Kroatien-Slavonien, skabt da Kongeriget Slavonien og Kongeriget Kroatien blev slået sammen i 1868. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede var Samobor en distriktshovedstad i det tidligere Zagreb distrikt i Kongeriget Kroatien-Slavonien.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Skatte i Jugoslaviens stater "tildelt frie handelsrettigheder før 1242".
 | Spire Denne artikel om kroatisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |