Samuel Thomas von Sömmerring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Samuel Thomas von Sömmerring

Personlig information
Født 28. januar 1755 Rediger på Wikidata
Toruń, Polen Rediger på Wikidata
Død 2. marts 1830 (75 år) Rediger på Wikidata
Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Hauptfriedhof Frankfurt Rediger på Wikidata
Nationalitet Tysk-romerske rige Tysk
Far Johann Thomas Soemmerring Rediger på Wikidata
Søskende Johann Gottlob Sömmering Rediger på Wikidata
Barn Detmar Wilhelm Soemmerring Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1823),
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Anatom, universitetsunderviser, palæontolog, fysiolog, læge, antropolog Rediger på Wikidata
Fagområde Lægevidenskab, anatomi, fysiologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Johannes Gutenberg-Universität Mainz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society (1827) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel Thomas von Sömmerring (født 28. januar 1755 i Thorn, død 2. marts 1830 i Frankfurt a. M.) var en tysk anatom.

Sömmerring studerede i Göttingen og arbejdede fra sit 21. år selvstændigt med komparative hjerneundersøgelser. Han tog doktorgraden 1778 med en grundlæggende afhandling De basi encephali et originibus nervorum cranio egredientium libri V. Han kaldtes til Kassel 1779 som professor i anatomi, 1784 til Mainz, men flyttede 1798 til Frankfurt a. M., hvor han bland andet indførte vaccinationen. Efter fra 1805 at have været livlæge i München genoptog han sin virksomhed i Frankfurt 1820. Sömmerrings ånd spændte over vide områder. Han var blandt de første, der studerede fossile dyrs komparative anatomi, skrev desuden om solpletterne, præmieredes for to afhandlinger om snøreliv og opfandt en elektrisk telegraf (Denkschriften der königlichen Akademie der Wissenschaften zu München, 1811). Væsentligst er han imidlertid som anatom. Hans hovedværker er: Vom Baue des menschlichen Körpers (1791—96); Tabula sceleti femini (1796); Abbildung der Sinnorgane I—IV (1801—09). Kunstneren G. Kock gjorde disse afhandlinger til kunstneriske mesterværker.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]