Spring til indhold

Samuel Thomas von Sömmerring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Samuel Thomas von Sömmerring
Personlig information
Født28. januar 1755 Rediger på Wikidata
Toruń, Polen Rediger på Wikidata
Død2. marts 1830 (75 år) Rediger på Wikidata
Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedHauptfriedhof Frankfurt Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
FarJohann Thomas Soemmerring Rediger på Wikidata
SøskendeJohann Gottlob Sömmering Rediger på Wikidata
BarnDetmar Wilhelm Soemmerring Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1823),
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAnatom, universitetsunderviser, palæontolog, fysiolog, læge, antropolog Rediger på Wikidata
FagområdeLægevidenskab, anatomi, fysiologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverJohannes Gutenberg-Universität Mainz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForeign Member of the Royal Society (1827) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel Thomas von Sömmerring (født 28. januar 1755 i Thorn, død 2. marts 1830 i Frankfurt a. M.) var en tysk anatom.

Sömmerring studerede i Göttingen og arbejdede fra sit 21. år selvstændigt med komparative hjerneundersøgelser. Han tog doktorgraden 1778 med en grundlæggende afhandling De basi encephali et originibus nervorum cranio egredientium libri V. Han kaldtes til Kassel 1779 som professor i anatomi, 1784 til Mainz, men flyttede 1798 til Frankfurt a. M., hvor han bland andet indførte vaccinationen. Efter fra 1805 at have været livlæge i München genoptog han sin virksomhed i Frankfurt 1820. Sömmerrings ånd spændte over vide områder. Han var blandt de første, der studerede fossile dyrs komparative anatomi, skrev desuden om solpletterne, præmieredes for to afhandlinger om snøreliv og opfandt en elektrisk telegraf (Denkschriften der königlichen Akademie der Wissenschaften zu München, 1811). Væsentligst er han imidlertid som anatom. Hans hovedværker er: Vom Baue des menschlichen Körpers (1791—96); Tabula sceleti femini (1796); Abbildung der Sinnorgane I—IV (1801—09). Kunstneren G. Kock gjorde disse afhandlinger til kunstneriske mesterværker.

Wikimedia Commons har medier relateret til: