Sandhjælme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sand-Hjælme)
Gå til: navigation, søg
  Sandhjælme ?
Sandhjælme (Ammophila arenaria) ved Haag.
Sandhjælme (Ammophila arenaria) ved Haag.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Ammophila (Hjælme)
Art: A. arenaria
Videnskabeligt artsnavn
Ammophila arenaria
(L.) Link

Sandhjælme (Ammophila arenaria), ofte skrevet sand-hjælme, er en op til 150 cm høj urt, der findes i klitter og på sandstrande. I Danmark er den især almindelig i Vestjylland.

Sandhjælme forveksles ofte med marehalm. De kan skelnes på blomsterstanden, for hvor sandhjælme har en cylindrisk dusk, dér har marehalm et toradet aks (meget lig det, man ser hos kvik).

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Sandhjælme er en flerårig græsart med en tueformet, men senere også fladedækkende vækstform. De grundstillede blade er delvist indrullede og linjeformede med fint tandet (skarp) kant og lang spids. Begge bladsider er lyst blågrå.

Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, der tilsammen danner en næsten hvid, endestillet dusk. De enkelte blomster er 3-tallige og reducerede. Frugterne er nødder.

Rodnettet består dels af lange, underjordiske stængler og dels af trævlede rødder fra knæene på jordstænglerne.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 1,00 m (150 x 100 cm/år), heri ikke medregnet blade fra udløberne.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Sandhjælme
L = 9 T = 6 K = 3 F = 4 R = 7 N = 5

Sandhjælme er udbredt fra Nordafrika over Mellemøsten til Europa. Arten er knyttet til fuldstændigt lysåbne sandflader og klitter, hvor den optræder som pionerplante. Den er almindelig langs de danske kyster og på indlandsklitter.

I den grå klit findes den sammen med bl.a. kløvtand, revling, rensdyrlav, sandskæg og sandstar[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Sand-Hjæme bruges til at "binde" klitter og dæmpe sandflugt. Af samme grund er arten naturaliseret mange steder i verden.

Cikaden lever på/af hjælmen, og løvgræshoppen synger fra toppen af planten.

Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]