Saturnus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Saturn (gud))
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Saturn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Saturn (flertydig))
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Saturnus (band).
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum.
Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet.

Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning. Han regerede på et tidspunkt over jorden og svarede til Kronos i den græske mytologi.

Selv om græsk og romersk mytologi flyder sammen, kan man dog stadig se en forskel på Saturnus og Kronos, idet Saturnus fik en mere fremtrædende position i den romerske religion. Romerne mente, at Saturnus på sin flugt fra sønnen Jupiter var undsluppet til Latium i Italien, og havde lært dem at dyrke jorden.

Festen Saturnalia blev fejret til ære for Saturnus. Gudinden Ops (egentlig Opis, latin for "overflod") var hans kone og en frugtbarhedsguddom af sabinsk ophav.[1]

Den latinske grammatiker Varro afledte navnet Saturn af ordet satus "såning, sæd", men det er problematisk, eftersom dette ord har et kort a, hvorimod gudenavnet har et langt a. En del forskere tror derimod, at navnet er af etruskisk oprindelse, fordi der i en etruskisk indskrift optræder gudenavnet Satres.

Efter mellemøstligt forbillede opkaldte grækerne og romerne den sjette planet regnet fra solen og den sjette ugedag (lørdag) efter Saturnus. Denne dag hedder stadig i dag Saturday på engelsk og zaterdag på nederlandsk.

Saturn i Rom[redigér | redigér wikikode]

Ifølge legenden blev Saturn ønsket velkommen til Rom af Janus, og bosatte sig ved foden af Kapitol. Det passer godt med Saturntemplets beliggenhed på Forum Romanum, og et tidligere tempel blev indviet på det samme sted i 497 f.Kr. Romerne huskede en overlevering fra en fjern fortid om, at Saturn og Janus skulle have regeret egnen, inden grundlæggelsen af Rom, og at Kapitol dengang blev kaldet Mons Saturnius.[2]

Forbindelsen mellem landbrug og rigdom kan være forklaringen på, at hans tempel rummede den romerske statskasse. Bankhvælvet var et rum under trinnene op til søjlehallen, og der sikrede Julius Cæsar sig efter sin magtovertagelse ikke mindre end 15.000 guldbarrer, 30.000 sølvbarrer og 30 millioner sesterster. En del af denne formue var øremærket til brug kun i tilfælde af en ny gallisk invasion. Cæsar bemærkede tørt, at han følte sig berettiget til pengene med tanke på, at han havde sørget for, at der ikke kom flere galliske invasioner...[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.novaroma.org/nr/Ops
  2. ^ B. Liou Gilles "Naissance de la ligue latine. Mythe et cult de fondation" in Revue belge de philologie et d' histoire 74 1. pp. 73–97: 75. doi:10.3406/rbph.1996.4096. Fra Festus s.v. Saturnia s. 430 L: "Saturnia Italia, et mons, qui nunc est Capitolinus, Saturnius appellabatur, quod in tutela Saturni esse existimantur. Saturnii quoque dicebantur, qui castrum in imo clivo Capitolino incolebant, ubi ara diacata ei deo ante bellum troianum videtur." Og Ovid "Fasti" 6, 31: "A patre dicta meo quondam Saturnia Roma est."
  3. ^ Georgina Masson: The companion guide to Rome (s. 54), Fontana books, 1974