Livia Drusilla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Portræt af Livia (afstøbning) i Ny Carlsberg Glyptotek.

Livia Drusilla (30. januar 58 f.Kr.29) var først gift med Tiberius Claudius Nero, med hvem hun i 42 f.Kr fik den senere kejser Tiberius. Året efter måtte hun som syttenårig flygte gennem skoven med sin baby, fordi hendes mand havde støttet Marcus Antonius i striden mellem ham og Julius Cæsar. Først i 39 f.Kr, da der blev givet amnesti, kunne Livia og hendes mand vende tilbage til Rom efter flere år i græsk eksil.

Kejserens kone[redigér | redigér wikikode]

Livia Drusilla, statue fra Paestum.

I efteråret 39 f.Kr mødte hun Augustus, der skal være faldet for hende, selv om hun da var seks måneder på vej med sin anden søn, Nero Claudius Drusus, som blev far til den senere kejser Claudius. 14. januar 38 f.Kr fødte Livia sit barn; og allerede 17. januar blev hun gift med Augustus i strid med de almindelige regler om ventetid. Hendes fraskilte ægtemand var med til brylluppet og gav sin kone væk i hendes fars sted. [1] Augustus på sin side havde været gift med Scribonia, som han skilte sig fra, samme dag som hun fødte deres datter Julia. Ægteskabet mellem Augustus og Livia forenede to prominente romerske klaner: Den juliske, som Augustus tilhørte, og den claudiske, som Livia havde været indgiftet i, og som begge hennes sønner tilhørte. Efterkommere af Livia kom til at styre Rom frem til Neros selvmord. [2]

Bortset fra et dødfødt barn, var ægteskabet mellem Augustus og Livia barnløst; men som Augustus' loyale støtte og rådgiver havde Livia indflydelse på kejserens politik. Som selve symbolet på den loyale romerske hustru støttede hun hans reformer og overså hans utroskab; men bag kulisserne i det kejserlige hof tilbragte hun meget af sit voksne liv på at sikre sin søns fremtid som tronarving, hvad enten han ønskede det eller ej. Det var formentlig på hendes forslag, at Augustus í 4 e.Kr. valgte stedsønnen Tiberius til sin efterfølger. Efter Tiberius' tronbestigelse forsøgte Livia fortsat at påvirke politikken, nu i rollen som kejserens moder. Hendes oldebarn Caligula omtalte hende som "Ulixes stolatus" (= "Odysseus i stola"). [1]

I sit testamente efterlod Augustus det aller meste til Livia og hendes søn Tiberius. Han adopterede også Livia, som derved fik navnet Augusta. Tiberius var træt af sin mors indblanding, og fik hende tilsidesat. Muligvis flyttede han til Capri for at blive fri for hende. [2] Hun døde i en alder af 86 år.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Mange konservative romere fandt det stødende, at en kvinde spillede en aktiv rolle i rigets styrelse, og historikerne Tacitus og Sueton tegner et negativt billede af Livia. At hun skulle have ladet en række af kejserfamiliens medlemmer, herunder Augustus og Germanicus, dræbe for at sætte sin søn på tronen – som det fremstilles i Robert Graves' roman Jeg, Claudius [3] og TV-serien af samme navn, samt i Elisabeth Doreds prisbelønnede roman Jeg elskede Tiberius fra 1964 [4] – er der dog ingen belæg for.

I 42 e.Kr. lod hendes sønnesøn, kejser Claudius, Livia erklære for guddommelig.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Unusual Historicals: First Ladies: Livia Drusilla of Rome
  2. ^ a b Livia Drusilla - Ancient History Encyclopedia
  3. ^ Barry Unsworth on the Claudius books of Robert Graves | Books | The Guardian
  4. ^ Jeg elsket Tiberius - Elisabeth Dored - Paperback (9788203193590) » Bokkilden

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • A. Barrett, Livia: First lady of imperial Rome. London 2002.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]