Serendipitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
3M's post-it noter blev udviklet ved serendipitet. Man ønskede en superstærk lim, men fik i stedet en ganske svag lim. Da 3M efter flere år besluttede at sætte "de gule lapper" i produktion, blev den gule farve valgt, da papir af denne farve var i overskud.

Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.[1] To af det 20. århundredes store opdagelser, røntgenstrålerne[2] og penicillinet[3][4], blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.

Andre eksempler: Newton erkendte tyngdekraften grundet nedfaldsfrugt.[3] - og Charles Goodyear opdagede vulkaniseret gummi, fordi han utilsigtet lagde svovl og gummi på en varmeplade.[3] Kosmisk baggrundsstråling blev opdaget af Arno Penzias og Robert Wilson ved serendipitet og de fik en nobelpris for det.[5]

Ifølge videnskab.dk kan følgende formel opstilles for serendipitet: Indsigt + erfaring + held + tilfældighed = serendipitet.[6]

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Ordet 'serendipitet' stammer fra engelsk (serendipity), og det kan føres præcist tilbage til Horace Walpole (1717-1797), der i et brev til en god ven i 1754 ville beskrive et heldigt fund, og i denne forbindelse dannede ordet serendipity ud fra titlen på et persisk eventyr oversat fra italiensk til engelsk, The Three Princes of Serendip, som han havde læst som barn.[7][8] Serendip er et gammelt persisk navn for Sri Lanka.[7][9] Eventyrets tre hovedpersoner havde den særlige evne til at finde det usøgte, og ud fra skarpsindige iagttagelser formåede de ved deduktion og syntese at slutte sig til fakta, de ikke direkte havde været i berøring med.[7]

Eksempel fra litteraturen[redigér | rediger kildetekst]

Før i tiden sagde man, at den slags var et udtryk for børns måde at lege på, men i dag ved man bedre. H.C. Andersens anti-helt, Klods-Hans, viser et oplagt eksempel på en adfærd, vi kan kalde 'serendipitetisk' eller 'serendipitiv'. Det tilsyneladende tumpede var ikke så dumt endda: da han gemte mudderet og den døde krage og red af sted på geden til hoffet for at fri til prinsessen, viste det sig, at det alt sammen kunne bruges til noget godt. Eventyret handler på overfladen om den ringeagtede brors held og lykke, men det kan også læses symbolsk, dvs. som Andersens indforståede hyldest til serendipitet.

Arthur Conan Doyles fænomenale detektiv, Sherlock Holmes, gjorde begrebet kendt og brugbart, men også inden for natur- og humanvidenskaberne kender man til serendipitet.

Citater[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Serendipity". OxfordDictionaries.com. Oxford dictionary. Hentet 23 April 2018. 
  2. ^ undsci.berkeley.edu: The story of serendipity Citat: "...Roentgen's initial observation was certainly serendipitous, but it was his subsequent investigation of the anomaly that turned it into a groundbreaking discovery...", backup
  3. ^ a b c 29. september 2013, baggrund.com: Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Citat: "...I en af petriskå­lene var stafy­lokokkerne dog næsten forsvun­det. En svamp af sorten peni­cil­lum chryso­genum – peni­cillin – var flø­jet ind gen­nem vin­duet og lan­det i petriskålen...Peni­cillin blev opdaget, for­di Flem­ing sløsede med sin forskn­ing og var for dis­træt til at lukke vin­duet. Tyn­gde­loven kom af, at New­ton blund­ede under et træ og blev vækket af ned­falds­frugt. Vulka­nis­eret gum­mi blev opfun­det ved, at en klod­set Charles Goodyear tabte en bland­ing af gum­mi og svovl på en varmeplade...Et af de videnskabelige områder, hvor flest opdagelser er blevet tilskrevet serendipitet er farmakologien, som har set rivende udvikling i det tyvende århundrede...", backup
  4. ^ "Alexander Fleming: Fleming's serendipitous discovery of penicillin changed the course of medicine and earned him a Nobel Prize.". Science History Institute (engelsk). December 5, 2017. Hentet 2020-04-28. 
  5. ^ 29 november 2018, videnskab.dk: Kosmisk baggrundsstråling påviste Big Bang. Men hvem kan tage æren for opdagelsen? Citat: "...Strålingen blev observeret i 1964 men først forstået året efter. Opdagelseshistorien er ikke blot et klokkeklart eksempel på serendipitet – den rejser også spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at have opdaget noget og hvem, der bør krediteres for en videnskabelig opdagelse...Efter at have bakset med problemet i det meste af et år, måtte de derfor konkludere, at støjen nok slet ikke var støj. Nej, det var derimod en uforklarlig svag stråling, der på en eller anden måde hidrørte fra hele universet. Videre gik de to fysikere ikke...Valget faldt på Penzias og Wilson for deres »opdagelse af den kosmiske mikrobølgestråling (...) hvorefter kosmologien er blevet en videnskab, der kan bekræftes gennem eksperimenter og observationer«. Med andre ord fik de en Nobelpris for at have opdaget noget, de oprindeligt ikke vidste, hvad var...", backup
  6. ^ 15 december 2018, videnskab.dk: Forskningen bliver bedre, hvis der er plads til held og tilfældigheder Citat: "...Indsigt + erfaring + held + tilfældighed = serendipitet...Resultatet var, at der syntes at være en sammenhæng mellem forskernes oplevelse af serendipitet i forskningen og de efterfølgende publikationers citationsgrad. Jo mere serendipitet, des bedre forskning...", backup
  7. ^ a b c 15 november 2018, videnskab.dk: Historien om serendipitet: Derfor er held og lykketræf i forskningen et omstridt emne Citat: "...Ikke desto mindre forekommer det, at mange forskningsprocesser er præget af held og tilfældighed, som Forskerzonens tema om serendipitet viser det...Ordet serendipitet blev første gang brugt i 1700-tallet af englænderen Horace Walpole...Det nye ord var inspireret af et gammelt persisk eventyr, ’De tre prinser fra Serendib’, hvor Serendib her betyder Sri Lanka..."
  8. ^ Remer, Theodore G., (red.) (1965). Serendipity and the Three Princes, from the Peregrinaggio of 1557. Edited, with an Introduction and Notes, by Theodore G. Remer. Preface by W. S. Lewis. University of Oklahoma Press. s. 6.  LCC 65-10112
  9. ^ Barber, Robert K. Merton, Elinor (2006). The Travels and Adventures of Serendipity : A Study in Sociological Semantics and the Sociology of Science (Paperback udgave). Princeton, NJ: Princeton University Press. s. 1-3. ISBN 978-0691126302. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]