Farmakologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler. Ordet stammer fra de græske ord phármakon (φάρμακον) "lægemiddel" og logos (λόγος) "lære".

Farmakologi kan opdeles/underinddeles på to forskellige måder: Enten i almen/basal farmakologi og speciel/klinisk/organrelateret farmakologi eller i farmakokinetik og farmakodynamik.

  • Almen/basal farmakologi: Den almene eller basale farmakologi beskriver de forhold, der i princippet er ens for alle lægemidler, fx optagelse, fordeling, udskillelse og virkningsmekanismer.
  • Speciel/klinisk/organrelateret farmakologi: Den specielle, kliniske eller organrelaterede farmakologi giver en systematisk gennemgang af de underordnede lægemiddelgruppers egenskaber, fx indikationer, virkninger, doseringsforhold, bivirkninger og interaktioner.
  • Farmakokinetik: Farmakokinetikken er kort sagt læren om lægemidlers skæbne i organismen – eller hvordan organismen påvirker lægemidlet. Farmakokinetik beskriver således de processer, som et lægemiddel gennemgår i organismen under sin passage fra indgiftssted til udskillelsessted. Kinetikken giver således en forståelse af, hvad der sker med lægemidler i menneske- eller dyreorganismer – herunder hvordan de optages (absorberes), fordeles (distribueres), omdannes (metaboliseres) og udskilles (elimineres).
  • Farmakodynamik: Farmakodynamikken er kort sagt læren om lægemidlers virkning i/på organismen – eller hvordan lægemidlet påvirker organismen. Farmakodynamik beskriver således de(n) reaktion(er), som opstår i organer, væv eller celler efter indgift af et lægemiddel.

Farmakologi på danske uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Læger (cand.med.'er), der har videreuddannet sig til speciallæger i det medicinske speciale klinisk farmakologi, har gennemført mange års teoretisk og praktisk uddannelse i farmakologi – først på selve lægegrunduddannelsen og dernæst især på 5-årige farmakologuddannelse (speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi)[1]. Sådanne speciallæger kaldes for kliniske farmakologer.

Den videregående uddannelse til farmakonom (lægemiddelkyndig) sigter primært mod farmakologi. Farmakologi er med i alt 44 ECTS-points[2][3] hovedfaget på farmakonomuddannelsen, svarende til godt 25% af hele farmakonomstudiet.

Den videregående uddannelse til farmaceut (cand.pharm.) sigter primært mod fag som farmaci (lægemiddelfremstilling) og kemiske fag, men indeholder derudover også en vis portion farmakologi. Farmakologi udgør i alt ca. 19,5 ECTS-points[4][5] på farmaceutuddannelsen, svarende til ca. 6,5% af hele farmaceutstudiet.

Desuden bliver der undervist i farmakologi i varierende omfang for studerende på de videregående uddannelser til tandlæge (7,5 ECTS-points)[6][7], dyrlæge (12,5 ECTS-points)[8], sygeplejerske (8 ECTS-points)[9], optometrist (optiker) (5 ECTS-points)[10], klinisk tandtekniker (5 ECTS-points)[11], tandplejer (10 ECTS-points)[12] og jordemoder (2,5 ECTS-points)[13].

I begrænset omfang undervises elevererhvervsuddannelserne til social- og sundhedsassistent, veterinærsygeplejerske, ambulanceassistent og ambulancebehandler ligeledes i farmakologi.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Studieordning for farmakologuddannelsen
  2. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for farmakonomuddannelsen
  3. Af disse 44 ECTS-points udgør 4 ECTS-points teoriundervisning og laboratorieøvelser i faget almen/basal farmakologi, mens 40 ECTS-points udgør teoriundervisning i faget speciel/klinisk/organrelateret farmakologi.
  4. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for farmaceutuddannelsen
  5. Af disse i alt 19,5 ECTS-points udgør 11,5 ECTS-points teoriundervisning og laboratorieøvelser i faget almen/basal farmakologi, mens 8 ECTS-points udgør teoriundervisning i faget speciel/klinisk/organrelateret farmakologi. Af de i farmaceutuddannelsens studieordning anførte 12 ECTS-points, som faget/studieenheden "organrelateret farmakologi" i alt tæller, udgør de tre fag anatomi, fysiologi og sygdomslære (patologi) ca. en tredjedel (svarende til ca. 4 ECTS-points) af det samlede pensum i faget/studieenheden "organrelateret farmakologi", hvorfor undervisnings- og pensumandelen af speciel/klinisk/organrelateret farmakologi på farmaceutuddannelsen udgør ca. 8 ECTS-points. ("Fagene anatomi, fysiologi og sygdomslære er integreret i farmakologi." (Kilde: http://studier.ku.dk/bachelor/farmaci/undervisning-og-opbygning/))
  6. Studieordning 1 (med angivelse af ECTS-points) for tandlægeuddannelsen
  7. Studieordning 2 (med angivelse af ECTS-points) for tandlægeuddannelsen
  8. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for dyrlægeuddannelsen
  9. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for sygeplejerskeuddannelsen
  10. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for optometristuddannelsen
  11. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for den kliniske tandteknikeruddannelse
  12. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for tandplejeruddannelsen
  13. Studieordning (med angivelse af ECTS-points) for jordemoderuddannelsen


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: