Shave and a Haircut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Et eksempel på Shave and a Haircut.

"Shave and a Haircut" - nogle gange ledsaget af svaret "Two Bits" - er et syv-toners musikstykke, der kan anvendes som afslutning på en musikalsk fremførelse, oftest med henblik på en komisk effekt. Stykket stammer fra England.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stykket blev introduceret i 1888 af Arthur Sullivan som orkerstergravens spottende svar på Jack Points sang "Oh A Private Buffoon" i anden akt af stykket The Yeomen of the Guard.[kilde mangler] En anden tidlig optræden af Shave and a Haircut var i Charles Hale's sang At a Darktown Cakewalk fra 1899.[1] Andre sange fra samme periode har også brugt stykket. Tonerne i det udgør også overgangen i "The Hot Scotch Rag", der blev skrevet af H.A. Fischler i 1911.

I 1939 udgav Dan Shapiro, Lestor Lee og Milton Berle "Shave and a Haircut - Shampoo",[2] der brugte tonerne som afslutningssekvens. Teksten menes at stamme herfra.

I Mexico opfattes stykket som svært fornærmende, da det almindeligvis associeres med den vulgære frase "chinga tu madre, cabrón", der kan oversættes til "knep din mor, røvhul!"[3][4][5][6]

Den italienske udgave er Ammazza la vecchia... col Flit! - dvs. "Dræb den gamle dame - med Flit!" Flit er et gammelt DDT-produkt. Dette er en spøgende populær forvanskning af en reklame fra tiden efter 2. verdenskrig, der lød Ammazza la mosca... col Flit, altså "Dræb fluen med Flit".[kilde mangler] Denne version opfattes aldrig som stødende, men snarere som en spøg.

Melodien kan høres i specialfremstillede bilhorn,[3][6] mens rytmen kan bruges til at banke på en dør[4][7][8][9][10][11][12][13] eller som morsekode ( –··–·   ·· )[14] i slutningen af amatørradiokontakt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ James Fuld, The Book of World-Famous Music: Classical, Popular, and Folk. 5. udgave, revideret og udvidet udgave. (New York: Dover Publications, 2000), s. 495. (engelsk)
  2. ^ "Catchy Tune Central", Members.MultiMania.NL. (engelsk)
  3. ^ a b Franz, Carl; Havens, Lorena (2006). The People's Guide to Mexico (engelsk). Avalon Travel Publishing. s. 319. ISBN 1-56691-711-5. 
  4. ^ a b Thompson, Chuck (2009). To Hellholes and Back: Bribes, Lies, and the Art of Extreme Tourism (engelsk). Holt Paperbacks. s. 220. ISBN 0-8050-8788-5. 
  5. ^ Gerrard, Arthur Bryson (ed.) (1980). Cassell's Colloquial Spanish, 3rd revised ed. (engelsk). London: Cassell Ltd.. s. 60. ISBN 0-304-07943-X (UK). 
  6. ^ a b Arellano, Gustavo (2008). Ask a Mexican (engelsk). Scribner. s. 26. ISBN 1-4165-4003-2. 
  7. ^ Stanton, John (20. september 1948). "In Mexico City Traffic is Terrific". LIFE Magazine (engelsk). Time, Inc. 
  8. ^ Keenan, Joseph John (2004). Breaking Out of Beginner's Spanish (engelsk). University of Texas Press. ISBN 0-292-74322-X. 
  9. ^ Axtell, Roger E.; Fornwald, Mike (1998). Gestures: The Do's and Taboos of Body Language Around the World (engelsk). Wiley. s. 101. ISBN 0-471-18342-3. 
  10. ^ Axtell, Roger E. (1998). Do's and Taboos of Humor Around the World (engelsk). Wiley. ISBN 0-471-25403-7. 
  11. ^ Ruiz Fornells, Enrique; Ruiz-Fornells, Cynthia Y. (1979). The United States and the Spanish World (engelsk). Sociedad General Española de Librería. ISBN 84-7143-192-0. 
  12. ^ Wilder, Cora Sarjeant; Sherrier, James (1992). Celebrating Diversity (engelsk). Ginn Press. ISBN 0-536-58133-9. 
  13. ^ Partridge, Eric; Dalzell, Tom; and Victor, Terry (2007). The concise new Partridge dictionary of slang and unconventional English, s.571. ISBN 978-0-415-21259-5. (engelsk)
  14. ^ King, Thomas W. (1999). Modern Morse Code in Rehabilitation and Education (engelsk). Allyn & Bacon. s. 77. ISBN 0-205-28751-4.