Shenzhen
| Shenzhen 深圳 Shēnzhèn | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |
 Kina |
| Borgmester |
Chen Rugui[1], Xu Qin  |
| Provins | Guangdong |
| Grundlagt |
1979 |
| Postnr. |
518000 |
| Telefonkode |
755 |
| Nummerpladebogstav(er) |
粤B |
| UN/LOCODE |
CNSZX |
| Demografi | |
| Indbyggere |
17.494.398 (2020)[2] |
| - Areal | 1.997 km² |
| - Befolkningstæthed | 8.759 pr. km² |
| Metroområde |
12.775.000 (2016)[3] |
| Andet | |
| Tidszone |
UTC+8 |
| Højde m.o.h. |
0 m |
| Hjemmeside | www.sz.gov.cn |
| Oversigtskort | |
  Shenzhen Shenzhens beliggenhed i Kina 22°33′N 114°6′Ø / 22.550°N 114.100°ØKoordinater: 22°33′N 114°6′Ø / 22.550°N 114.100°Ø | |
Shenzhen (深圳; pinyin: Shēnzhèn; kantonesisk: Sam Zan eller Cim-un) er en kinesisk storby i provinsen Guangdong ved Kinas kyst til det Sydkinesiske Hav. Byen ligger tæt op til Hongkong.
Shenzhen har 17.494.398(2020)[2] indbyggere, mens storbyområdet, indenfor administrationsenheden som er en subprovinsiel by, har 12.775.000 (2016)[3] indbyggere, det vil sige flere end Hongkong. Byen udgør en af Folkerepublikken Kinas specielle økonomiske zoner.
Byen er kendt for at være stedet det meste af verdens elektronik kommer fra
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Der har boet mennesker i området i 6000 år. Shenzhens historie kan grupperes i fire perioder.
- Baiyue-stammerne (forhistorisk tid til 1573): Under Xia- og Shang-dynastiene var Shenzhen et tilholdsted for baiyue-stammerne, som var søfarende folk. De som boede her blev kaldt nanyue, en sydlig gruppe af hiyue-folket. De ernærede sig for det meste ved fiskeri.
- Selvstændigt amt (1573–1841): I 1573 blev der organiseret et amt ved navn Xinan i det område som i dag er Shenzhen og Hongkong. Dette var en del af militærområdet Dongguan. Amtshovedstaden var i Nantou. Salt, te, krydder og ris blev bærende for amtets økonomi.
- Territoriale koncessioner til Storbritannien (1842 – 1898): Nanjingtraktaten som blev påtvunget kineserne af briterne, blev undertegnet den 24. juli 1842. Den legitimerede den britiske overtagelse af Hongkongøen sydligst i i Xinanamtet. I 1860 blev også Kowloon-halvøen afstået til Storbritannien (Pekingkonvensionen), og den 21. april 1898 blev Qing-dynastiet tvunget til at udleje det såkaldte New Territories til Storbritannien for en periode på 99 år. Dette område kostede Xinan yderligere 1.055,61 km² av dets 3 076 km².
I 1913 fik Xinanamtet det nye navn Bao'an amt, for at hindre forveksling med amtet Xin'an i provinsen Henan.
- Grundlæggelse af Shenzhen (1979). I marts 1979 blev Bao'an amt omgjort til byen Shenzhen. I 1980 blev byen udlagt til "speciel økonomisk zone".
Administrativ inddeling[redigér | rediger kildetekst]
Shenzhen er en speciel økonomisk zone, hvor alle distrikter i byen indgår.
| Distrikt | kinesisk | farve | Indbyggertal (2010 anslået) |
Shenzhens distrikter | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Luohu | 罗湖 | violet | 923.421 | 
|
| 2 | Futian | 福田 | mørkrød | 1.317.511 | |
| 3 | Nanshan | 南山 | grøn | 1.088.345 | |
| 4 | Yantian | 盐田 | blå | 209.360 | |
| 5 | Bao'an | 宝安 | lyseblå | 2.638.917 | |
| 6 | Longgang | 龙岗 | mørkorange | 1.672.720 | |
| 7 | Dapeng | 大鹏新区 | brun | 180.000 | |
| 8 | Guangming | 光明新区 | turkisblå | 481.420 | |
| 9 | Longhua | 龙华新区 | okkergul | 1.379.000 | |
| 10 | Pingshan | 坪山新区 | rosa | 309.211 |
Klima[redigér | rediger kildetekst]
| Vejr for Shenzhen | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | 19,8 | 20,2 | 22,7 | 26,3 | 29,5 | 31,1 | 32,3 | 32,3 | 31,3 | 29,2 | 25,4 | 21,5 | 26,8 |
| Gennemsnitlig min °C | 12,5 | 13,8 | 16,5 | 20,3 | 23,6 | 25,6 | 26,3 | 26,1 | 25 | 22,5 | 18,2 | 13,8 | 20,4 |
| Gennemsnitlig nedbør mm | 26 | 48 | 70 | 154 | 237 | 347 | 320 | 354 | 254 | 63 | 35 | 27 | 1.935 |
| Kilde (27. februar 2019): TurVejr [4] | |||||||||||||
Trafik[redigér | rediger kildetekst]
Jernbane[redigér | rediger kildetekst]
Den vigtige jernbanelinje Jingjiubanen går via Shenzhens jernbanestation på sin rute fra Beijing Vestbanegård til Kowloon i Hongkong. På vejen går linjen blandt andet igennem Hengshui, Heze, Shangqiu, Xinzhou (ved Wuhan), Jiujiang, Nanchang, Heyuan og Huizhou.
Vej[redigér | rediger kildetekst]
Kinas rigsvej 107 ender i Shenzhen. Den har udgangspunkt i Beijing, og går gennem provinshovedstederne Shijiazhuang, Zhengzhou, Wuhan, Changsha og Guangzhou.
Kinas rigsvej 205 ender i Shenzhen. Den har udgangspunkt i Shanhaiguan i Hebei og går gennem Tangshan, Tianjin, Zibo, Huai'an, Nanjing, Wuhu, Sanming, Heyuan og Huizhou.
Myndigheder[redigér | rediger kildetekst]
Den lokale leder i Kinas kommunistiske parti er Wang Weizhong. Borgmester er Chen Rugui, pr. 2021.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Seventh National Population Census of the People's Republic of China (fra Wikidata).
- ^ a b www.demographia.com (fra Wikidata).
- ^ "Vejret i Shenzhen året rundt". turvejr.com.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|