Simone Veil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Simone Veil
Simone Veil, gymnase Japy 2008 02 27 n3 ret.jpg
Personlig information
Født 13. juli 1927Rediger på Wikidata
NiceRediger på Wikidata
Død 30. juni 2017 (89 år)Rediger på Wikidata
7. arrondissement i ParisRediger på Wikidata
Hvilested PanthéonRediger på Wikidata
Politisk parti Union pour la démocratie françaiseRediger på Wikidata
Far André JacobRediger på Wikidata
Søskende Denise VernayRediger på Wikidata
Ægtefælle Antoine VeilRediger på Wikidata
Børn Jean Veil,
Pierre-François VeilRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted faculté de droit de Paris,
Institut d'études politiques de ParisRediger på Wikidata
Akademisk grad LicentiatgradRediger på Wikidata
Medlem af Académie française (fra 2008)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dommer, politikerRediger på Wikidata
Arbejdssted Bruxelles, StrasbourgRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æreslegionens Storkors,
Dame Commander of the Order of the British Empire,
chevalier de l'ordre national du Mérite,
Europæisk Menneskeretspris for Sintier og Romaer,
Karlsprisen (28. maj 1981)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Simone Veil (født 13. juli 1927 i Nice, død 30. juni 2017[1]) var en fransk sagfører og politiker fra partiet Union pour la démocratie française. Hun var den første formand for Europa-Parlamentet efter det første direkte valg til parlamentet i 1979. Før sin europaparlamentariske karriere var Veil sundhedsminister i Valéry Giscard d'Estaings regering fra 1974 til 1979.

I sit civile liv arbejdede hun som advokat.


Simone Jacob blev født i 1927 i Nice og var datter af en jødisk arkitekt. Under anden verdenskrig studerede hun jura, og fik en embedseksamen fra Institut d'Etudes Politiques de Paris. Vichyregimet forbød faderen at udøve sit erhverv i 1941 og familien blev deporteret i 1944. Hendes forældre og bror døde, mens Simone og hendes to søstre overlevede Holocaust[2].

Hun blev gift med Antoine Veil efter krigen, med hvilken hun fik tre børn. I 1957 begyndte hun at arbejde politisk, da hun blev hvervet til justitsministeriet som attaché. Hun engagerede sig bl.a. offentligt i abort- og adoptionsspørgsmål. I 1969 blev hun teknisk rådgiver i ministeriet og i 1970 generalsekretær ved det Højere Retslige Råd (fransk: 'Conseil Supérieur de la Magistrature). Den stilling havde hun til 1974, hvor hun, under Valéry Giscard d'Estaing blev minister for sundhed og sundhedsvæsen. Hun blev internationalt kendt ved at gennemføre en abortlov, som går under navnet Veils lov. I 1979 blev hun valgt som Formand for Europa-Parlamentet, og hun forblev på posten i 2,5 år (en halv valgperiode).

Herefter bestred hun flere forskellige poster i EU. I 1993 indtrådte hun atter i Frankrigs regering, denne gang som sundheds- og socialminister under Édouard Balladur. Hun var formand for Frankrigs Forfatningsråd fra 19982007.

I 2007 blev hendes selvbiografi Une Vie.[2] udgivet. Fra 18. marts 2010 til sin død holdt hun den 13'ende stol i det Franske akademi, hvor hun efterfulgte den tidligere Premierminister Pierre Messmer ved hans død i 2007.

Blandt de udemærkelser som blev tilldelt Veil kan nævnes Æreslegionens storkors[3], Karlsprisen, Order of the British Empire, Prinsessen af Asturiens pris, samt æresdoktorat ved Yale University og Cambridge University.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bloch, Michaël (30. juni 2017) (på fransk). Simone Veil est décédée à 89 ans. lejdd.fr. Hentet 30. juni 2017. 
  2. ^ a b Veil, Simone (2011) (på fransk). Une vie. Stock. ISBN 978-2-253-12776-5. 
  3. ^ "Simone Veil faite grand’croix de la Légion d’honneur" (på fransk). Le Parisien. 10. september 2012. Hentet 9. januar 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Frankrig Stub
Denne artikel om en fransk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker