Sjagger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sjagger ?
Björktrast (Turdus pilaris)-5.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Turdidae (Drosselfugle)
Slægt: Turdus (Drossel)
Art: T. pilaris
Videnskabeligt artsnavn
Turdus pilaris
Linnaeus, 1758

Sjaggeren (latin: Turdus pilaris) er en spurvefugl i familien af drosselfugle. Den er med sine 26 cm på størrelse med en solsort. Sjaggeren er let genkendelig med sit grå hoved, mørkebrune ryg og pileformede pletter på det gyldne bryst og den hvide bug. Dens advarselskald er et hæst sjak-sjak-sjak, som har inspireret til artens danske navn. Sangen er knirkende med skræppende og snerrende lyde.

Det er en forholdsvis ny art i Danmark, hvor den første gang ynglede i 1960, hvorefter den har spredt sig kraftigt. Sjaggeren er i stigende omfang begyndt at yngle i beboede områder, bl.a. i haver og parker. Den er dog mest almindelig som trækgæst, og i vinterhalvåret samles den ofte i store flokke. Der er eksempelvis set flokke på op til 10.000 fugle ved København.

Sjaggeren er almindelig i et bælte fra Nord- og Centraleuropa langt ind i Asien. Desuden har den en mindre udbredelse i Vesteuropa, bl.a. yngler den spredt i Frankrig og Storbritannien. I Danmark findes sjaggeren over det meste af landet, men den er mest almindelig i Nordsjælland, Nordvestjylland samt på Bornholm. I store dele af Jylland yngler arten meget spredt.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Sjaggeren yngler overvejende i mindre kolonier, sandsynligvis for gensidig forsvar mod kragefugle og andre ægtyve, og bygger fortrinsvis rede i træer og buske i løv- eller blandingsskov. Potentielle redeplyndrere bliver jaget med stor aggressivitet, kraftige alarmkald og et bombardement af ekskrementer, som kan være skadelig for andre fugles fjerdragt.

I maj–juni lægger hunnen 5–6 lysegrønne æg med brune pletter. Hunnen ruger i 10–14 dage, hvorefter begge forældre fodrer ungerne. Ungerne er flyvedygtige efter yderligere 12–14 dage og forlader derefter reden.

Om foråret og om sommeren lever den for det meste af regnorme, men også af andre slags smådyr som insekter og edderkopper, mens den om efteråret og vinteren lever af bær, nedfaldsfrugt og lignende.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fugl Stub
Denne artikel om fugle er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.