Skjold
For alternative betydninger, se Skjold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skjold)
Et skjold er en enkel maskine, som har en omvendt kileeffekt og en impulstidsspredende virkning. Effekten af den omvendte kileeffekt er at spidse tings kraft over et lille areal, spredes via det stive skjold til håndens og armens knogler. Den impulstidsspredende virkning haves pga. skjoldets halvstore masse. Kort siger man at skjoldet har til opgave at afværge modstanderens slag. Som regel holder man skjoldet i hånden. Det forekommer umuligt at datere det første skjold, men vi ved, at man fra antikken til den sene middelalder har brugt skjoldet som en fast del af kampudrustning. Skjoldet har i dag skiftet karakter delvist, og kan i dag typisk ses som et vigtigt stykke udrustning for bl.a. politistyrker.
De tidligste skjold
Det er umuligt at datere hvornår skjoldet blev opfundet. Skjold blev typisk lavet af træ, eller huder fra dyr, og er dermed let nedbrydelige. De skjolde man stadig i dag kan se i Afrika hos naturfolk kan være videreudviklinger af oprindelige skjolde.
Fund i Danmark
De første fund i Danmark er da man finder Skjoldbuler (den kugle i jern der sidder midt på skjoldet hvor den hånd der bærer skjoldet beskyttes). Herefter kan man kun gisne om størrelse og udseende. Dog har man for nylig (i 2008) fundet et intakt skjold i Slagelse. Dette skjold måler 80-90cm i diameter. Man mener det stammer fra slutningen af 900 tallet.
Skjold som vigtigt våben
Man ved at skjold har været en vigtig del af udrustningen på slagmarken i oldtiden. Men romerne gjorde skjoldet til det ultimative defensive våben. Deres skjold "Scutum" udviklede sig fra runde og ovale former til store rektangulære skjolde. De var store nok til at en mand kunne skjules bag skjoldet. Samtidig buede overfladen således at pile, slag og andre angreb i visse tilfælde ville bøje af på skjoldet, uden at overføre den samlede angrebskræft til skjoldet. De mest kendte brug af skjold må være i forbindelse med angrebstaktikken "Phalanx" som består af en hærtrop der står i geled i en firkantet formation. Under angreb ville "phalanx´en" kunne lave en såkaldt skjoldborg, som gjorde at fremrykning kunne foregå selvom truppen blev overdænget med skyts som pile og sten. Phalanx´en og skjoldborgen især var ekstremt frygtet.
Skjoldborgen er blevet gjort kendt og populær i tegneserien "Asterix og Co" hvor man tit ser romerske formationer udøve en Skjoldborg.
I Dansk historie
Skjolde blev brugt flittigt af Danske og Nordiske Vikinger. Hver kriger dekorerede typisk sit eget skjold eller bar stammens farver. På den måde kunne man se hvem der var ven, og hvem der var fjende på slagsmarken.
Skjoldene var typisk ud af træ, en slags primitive brædder, og kunne være overtrukket med dyrehud. I midten var Skjoldbulen der var lavet af jern, i denne på bagsiden var et håndtag til at holde skjoldet med. Der har også været en rem på indersiden hvor skjoldet kunne spændes på underarmen tæt ved albuen, eller en skulderrem så skjoldet kunne bæres på skulderen. Skjoldene fra vikingetiden har også i visse versioner en jernrem i stil med et tøndebånd på yderkanten der bidrog med yderligere styrke. Hvor meget jern der yderligere har været på skjoldets yderside har umiddelbart været op til den enkelte krigers styrke. Fundene er begrænsede til en mængde skjoldbuler. Vikingeskjold var helt runde, hvorfor vides ikke. Vikingeskibe og langbåde er tit gengivet med skjolde langs rælingerne, dog er der ikke bevis for dette historisk set. Hvis vikinger har haft skjoldene på siden af skibet kan det have haft flere årsager. Såfremt hver krigers skjold var unikt ville man kunne se hvem der sejlede i både, og dette kunne muligvis også være en måde at kommunikere at en kriger var falden i kamp (hvis hans skjold ikke var repræsenteret ved hjemkomsten). Det kan også have haft den praktiske grund, at når en langbåd blev sejlet op på kysten ved angreb var skjoldene lige ved hånden når krigerne sprang over bord og angreb.
Skjoldets bemaling
De skjold der har været brugt har typisk været bemalede. Heraf udvikledes i middelalderen den såkaldte heraldik. Heraldik benyttes stadig i dag i bl.a. byvåben og våbenskjold.
Se også
- Skjoldet – et stjernebillede.
