Skotsk whisky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blended Scotch Whisky

Skotsk whisky (en: Scotch Whisky) er betegnelsen for whisky fra Skotland.

Ifølge britisk lov skal en whisky blandt andet opfylde følgende betingelser for, at den må kaldes Scotch Whisky:

  • Whiskyen skal være lagret i mindst 3 år på egetræsfade
  • Lagringen skal være sket på et toldregistreret lager i Skotland
  • Alkoholprocenten skal være på mindst 40%

Whiskytyper

Skotsk whisky opdeles i følgende hovedtyper:

  • Grainwhisky, som er destilleret kontinuerligt til høj alkoholstyrke på enten hvede eller majs – bruges til at blende med. Grain whisky har let krop og smag, men er ikke neutral, og den lagres på egefad i mindst tre år.
  • Maltwhisky
  • Blended whisky

Skotske regioner

Skotsk whisky bliver endvidere grupperet efter det område, som de er blevet produceret i. Her opdeles traditionelt i følgende områder:

Opdelingen er dog uofficiel – i modsætning til fx klassifikationen af Cognac – distrikter.

Klassikerne

Classic Malts of Scotland er et udvalg af 6 single malt produkter, som siden 1988 er blevet markedsført af United Distillers and Vintners (UDV). Alle 6 "Classic Malts" aftappes i "Distiller's editions", som er lagret i specielle fade. De 6 udvalgte mærker er:

Glenkinchie, et af de 6 klassiske mærker
Whisky Alder Alkholprocent Område Fadtype
Dalwhinnie 15 years 43 % Highlands Oloroso
Talisker 10 years 45.8 % Isle of Skye Amoroso sherry
Cragganmore 12 years 40 % Speyside Portvin
Oban 14 years 43 % West Highland Montilla sherry
Lagavulin 16 years 43 % Islay Pedro Ximénez sherry
Glenkinchie 12 years 43 % Lowlands Amontillado

De udvalgte mærker repræsenterer hver sin region og er sammensat således, at nogle karakteristiske træk ved hvert område er repræsenteret.[1]. UDV's regioner afviger en smule fra andre klassifikationer, bl.a. fordi West Highland blev indført for at kunne skelne mellem Oban og Dalwhinnie. Talisker er det eneste distilleri på Isle of Skye.[2]

Noter

Litteratur og henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: