Skovmærke

Skovmærke eller Bukkar
	Skovmærke (Galium odoratum); Foto: Jerzy Opioła
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Gentianales (Ensian-ordenen)
Familie	Rubiaceae (Krap-familien)
Slægt	Galium (Snerre)
Art	G. odoratum
Videnskabeligt artsnavn
	Galium odoratum; (L.) Scop.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande. Planten er vellugtende, når blade eller stængler knuses.

Beskrivelse

Skovmærke er en vintergrøn flerårig urt, der danner tætte bestande. Skuddene er oprette eller opstigende og firkantede med ru hår. Bladene sidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en fintornet, ru rand. Over- og underside er græsgrønne. Løvet holder sig frisk langt ud på vinteren. Blomstringen sker i maj og juni, hvor de endestillede halvskærme hæves op over bladdækket. De enkelte blomster er hvide og firetallige. Frugterne er todelte spaltefrugter, der spredes ved at hægte sig fast i pels eller tøj.

Rodnettet består af underjordiske stængler, der er stærkt forgrenede. Rødderne er fine og gennemvæver jorden helt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 2,5 m (30 x 10 cm/år).

Voksested

**Indikatorværdier**
Skovmærke
L = 2	T = 5	K = 2	F = 5	R = 6	N = 5

Skovmærke er i Danmark almindelig i Østjylland og på Øerne. Den findes i løvskove på muldbund.

På Hyby Fælled Øvelsesplads ved Fredericia findes den i bøgeskov sammen med bl.a. Akselblomstret Star, Alm. Brombær, Guldnælde, Hindbær, Miliegræs, Hvid Anemone, Krat-Fladbælg, Liljekonval, Skov-Star, Skovsyre, Stinkende Storkenæb, Stor Nælde, Storblomstret Hønsetarm og Vorterod^[1]

Krav til voksestedet

Overjorden bør være rig på humus og gødningsstoffer.
pH bør ligge omkring 6,5.
Planten tåler kulde og skygge, men ikke udtørring, blæst, barfrost eller komprimeret overjord.
Det højtliggende rodnet tåler ikke mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Formering

Hos nogle firmaer i Holland, England og Tyskland kan man købe frø af Skovmærke. Med tilladelse fra skovejeren kan man også selv høste frøet. I begge tilfælde skal det sås om efteråret på ukrudtsfri jord, som holdes fugtig hele tiden frem til spiringen det næste forår.

Duft og anvendelse

Bunddække i skygge, skovbund, bund mellem roser. Plant den i samlede, men ikke for store flader (ca. 1 m²). Se også opskriften på skovmærkevodka i WikiKogebogen.

De grønne dele af planten indeholder et stof, som fraspalter kumarin. Det dufter fint og krydret (som godt enghø), hvad der gør, at planten bruges til grønne kranse og som drinkskrydderi (fx i snaps).

Plantes sammen med

De ovennævnte, naturlige naboer eventuelt suppleret med f.eks.:

Hasselurt (Asarum europaeum)
Julerose (Helleborus niger)
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Canadisk Blodurt (Sanguinaria canadense)
Finnet Bispehue (Epimedium pinnatum)
Himmelblå Lungeurt (Pulmonaria angustifolia)
Kranskonval (Polygonatum verticillatum)
Krans-Lilje (Lilium martagon)
Liljekonval (Convallaria majalis)
Skov-Jordbær (Fragaria vesca)
Stor Stjerneskærm (Astrantia major)

Pleje

Plant Skovmærke ud i april, og vælg et skygget, fugtigt voksested. Hvis overjorden er for tung bør der tilføres en blanding af lige dele filtergrus (2-6) og harpet kompost. Råjorden kan eventuelt tilføres lige dele filtergrus og perlegrus. Vand planten i tørre perioder den første sæson. Derefter skal den kunne klare sig selv. Gødskning bør undgås, da det hæmmer blomstringen. Planten kan deles i april.