Naturskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En naturskov er en skov, hvor træerne genetisk stammer fra træer, der naturligt er indvandret til voksestedet. En urskov er således også en naturskov, men hvis urskoven fældes, og en ny skov vokser op af sig selv, er der ikke længere tale om urskov, selv om træerne måske bliver flere hundrede år gamle. Men skoven er stadig en naturskov. Man bruger begrebet naturskov om skove, der er for menneskepåvirkede til, at skoven kan kaldes for urskov.

Urørt skov findes, hvor naturskoven får lov at udvikle sig uden menneskelig indblanding. Derved forventer man, at skoven med tiden får en sammensætning og et helhedspræg, som stemmer overens med den naturlige biotop, løvskov. Men man kender eksempler på skove, som har været urørte i 700 år, uden at de har fået en sammensætning og et helhedspræg som urskov. Dette skyldes, at de fleste træer dør ved 250 års-alderen, og de tilbageværende træer dør, når hele skoven omkring dem dør. Derfor kræves der mange trægenerationer til at opnå en skov med flere forskellige aldersklasser, ligesom i urskoven.

Dansk løvskov i maj. Det har formentlig været typisk for de naturlige løvskove, at skovbunden var vandlidende.

Løvskov[redigér | redigér wikikode]

Denne biotop var den dominerende i Danmark, indtil landbruget satte sit præg på naturen. Der findes endnu enkelte smårester på steder, som er så stejle eller på anden måde utilgængelige, at der kun har været drevet meget ekstensiv skovdrift på dem.

Det er karakteristisk for den naturprægede skov (for nu ikke at sige: urskov), at den består af mange arter, at individerne inden for disse arter står med stor indbyrdes afstand, og at træerne findes i alle aldersgrupper. Det skyldes, at biotopen også rummede det sidste led i skovens succession, hvor de gamle kæmpetræer vælter og skaber større eller mindre lysninger.

Der er endnu to forhold, som har gjort den helt naturlige løvskov anderledes end nutidens dyrkede skov. Det ene har med vandet at gøre. Forskerne er enige om, at vore skove var fyldt med vandlidende områder, dvs. sumpede områder med dele, der blev oversvømmet hvert forår. Det er et ret sent fænomen, at skovfolkene har drænet skovparterne og skabt fast bund i skoven[1]. Også dette meget våde miljø har præget løvskoven, sådan at der har været åbne eller tyndt bevoksede partier i den.

Løvskov
Klassifikation:
Sammenlign med:
Nåleskov Overdrev

Det sidste – og måske afgørende – er de store græssere: bison, urokse, elsdyr, kronhjort. Alle er enige om, at husdyrenes græsning i skovene igennem mange århundreder gjorde dem åbne og bidrog til, at der blev skabt store, vedvarende lysninger. Derimod har det været overset, hvad der var de vilde drøvtyggeres virkning[2]. Man har baseret vores viden om skovene på pollenfund i skovmoserne, men det er blevet glemt, at de bibestøvede planter ikke sender særlig meget pollen ud i søer og moser. Eksempelvis har man kun ganske få fund af pollen fra slåen (Prunus spinosa) i moserne, selv om man ved fra gravgaver i bronzealderens gravgaver, at buskene har været der hele tiden.

Derfor er synet på vore løvskove ved at blive ændret i disse år. Der er ved at være enighed om, at den dystre, sammenhængende urskov ikke er det rigtige billede af en naturlig, dansk løvskovbiotop. Man må i stedet se skove for sig med store partier af overdrevsagtig karakter, foruden helt nøgne sletter. Vinden har meget stor betydning for skovens udvikling, da urskovens træer bliver meget høje og tynde og derfor nemt vælter i en orkan. Men den almindelige stride blæst virker udtørrende både på træerne og på jorden, så hvis træerne bliver for bare forneden, suser blæsten ned på skovbunden, så denne udtørres, og træerne får derved nemt tørkeskader.

I fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Før istiderne var Danmark dækket af nåleskov, og uden menneskets indblanding ville ædelgran med tiden indvandre til Danmark, da det kun er en indavlsdepression, som har forhindret den i at brede sig fra Tyskland. Det vil sige, at den urskov af løvtræer, som fandtes i Danmark i oldtiden, en dag ville forsvinde og afløses af en nåleskov, hvis mennesket ikke havde fældet urskoven. De kun 8.000 år med urskov er for kort tid til, at urskoven kan udvikle en stabil tilstand, hvor nye indvandrertræer ikke kan forandre hele økosystemet.

Med menneskets indførsel af en mere tilpasningsdygtig ædelgran fra Syditalien og douglasgran fra Nordamerika vil den urørte naturskov ende som en nåleskov, medmindre man foretager en lugning. Men hvis man luger, er der ikke meget urørt tilbage ved den urørte skov. Et særligt problem er Fugle-Kirsebær, som er en indført plante, og ær som havde sin nordgrænse ved Vejle Fjord og Sydfyn, men som i dag er udbredt i hele landet. Taks fandtes oprindeligt kun ved Vejle Fjord, men findes i dag i de fleste løvskove.

Vegetation i dansk naturskov[redigér | redigér wikikode]

Træarter

Pionerarter

Bestandtræer

Naturaliserede arter - kun oprindelige i dele af landet

Naturaliserede arter

Buske

Høje buske (over 2 m)

Lave buske (under 2 m)

Lianer
Græsser (og græslignende)
Stauder

Danske naturskove[redigér | redigér wikikode]

Urørt skov[redigér | redigér wikikode]

Følgende skove får lov til at ligge urørt hen:[5]

  • Dele af Dyrehaven i Gråsten: Hingstbjerg
  • Kruså Skov
  • Rise Skov arealet
  • Ulvekule ved Vestersøen
  • Arealet Øen tæt på Nymølle
  • Dele af Sandkule

Beskyttede skove[redigér | redigér wikikode]

Beskyttede skove, også kaldet B-skove, er en betegnelse fra Naturstyrelsen for skove, der er udlagt som særligt beskyttede arealer.[5]

  • Lambjerg Indtægt ved Høruphav
  • Sønderskoven syd for vejen mellem Sønderborg og Høruphav
  • Bolderslev skov
  • Frøslev Mose
  • Den sydlige del af Frøslev Plantage syd for kommunevejen Pluskærvej

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jf. Stenhus Gymnasium: Lille Skovhistorie
  2. ^ Jf. Karsten Thomsen: Dansk skovnatur
  3. ^ Bolderslev Skov, Naturstyrelsen
  4. ^ Suserup Skov, Stiftelsen Sorø Akademi
  5. ^ a b Naturskove, Naturstyrelsen

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mossberg & Stenberg: Den store danske flora
  • Stolze: Danske Dagsommerfugle
  • Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab ISBN 87-7245-622-1
  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Peter Friis Møller: Danmarks Skove ISBN 87-567-5818-9