Skovpiber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skovpiber
Anthus trivialis -Syddanmark, Denmark-8.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Motacillidae
Slægt Anthus
Art A. trivialis
Videnskabeligt artsnavn
Anthus trivialis
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelsen af skovpiber           Yngleområde for nominatformen trivialis           Yngleområde for underarten haringtoni           Overvintringsområde for begge underarter           Gennemtræksområde og lejlighedsvist over-      vintringsområde for sydvest-trækkere
Udbredelsen af skovpiber

          Yngleområde for nominatformen trivialis
          Yngleområde for underarten haringtoni
          Overvintringsområde for begge underarter
          Gennemtræksområde og lejlighedsvist over-
     vintringsområde for sydvest-trækkere

Hjælp til læsning af taksobokse

Skovpiber (Anthus trivialis) er en mindre spurvefugl, der yngler over det meste af Europa og i Asien mod øst til Mongoliet. I Danmark er den ret almindelig i skovlysninger eller på heder med spredt trævækst. De danske fugle er trækfugle, der overvintrer i tropisk Afrika. Skovpiberens fjerdragt ligner de andre piberes og den kendes derfor bedst på stemmen.

Det videnskabelige artsnavn trivialis betyder 'almindelig' på latin.[1]

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Den 15 centimeter store skovpiber ligner meget engpiberen. Den adskiller sig ved at undersidens grundfarve er gullig eller orangebrun. Desuden danner undersidens pletter i højere grad striber end hos engpiber. Oversiden har en gråbrun bundfarve med mørke striber. Vingerne har et ret tydeligt vingebånd.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Arten yngler i det meste af Europa bortset fra Island, Irland og visse af de sydlige og sydvestlige dele. I Asien yngler den i et bælte mod øst til Mongoliet. Underarten haringtoni yngler i dele af Centralasien, f.eks. det nordvestlige Himalaya.

Den er meget almindelig i Norden, hvor den regnes som den tredje mest almindelige fugl. I Danmark er den især almindelig i Jylland. I nogle af Vestjyllands lyngbevoksede klitter er den sammen med bynkefuglen blandt de almindeligste fuglearter. Den findes også talrigt i Jyllands hedeegne med spredt træbevoksning eller i læhegn. I øvrigt findes den i lysninger eller skovbryn i både løv- og nåleskov.

Skovpiberen er en almindelig trækgæst i Danmark fra eller til det øvrige Skandinavien, hvor den om foråret er talrigst i begyndelsen eller midten af maj og om efteråret især i slutningen af august og begyndelsen af september. Efterårstrækket passerer mest over den østlige del af landet. Fuglene overvintrer i de tørre områder af tropisk Central- og Østafrika.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Gnome-speakernotes.svg
Sang fra skovpiber
format=Ogg

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Da skovpiberen det meste af tiden opholder sig diskret fouragerende på jorden, opdages den oftest ved sin kanariefugle-agtige sang. Hannen synger enten fra en trætop eller under en sangflugt, hvor den nogle gange først stiger stejlt til vejrs med en række slag, der kan gengives som tsi-tsi-tsi-siv-siv-siv-siv-siv-sisisisisisi, og derefter daler ned, mens den kommer med en serie af bløde, langtrukne fløjtetoner: siia-siia-siia-siia. Denne sangflugt varer i reglen over ti sekunder.

Kaldestemmen, der også høres fra trækkende fugle, er et karakteristisk kort, snurrende bzyzz. Advarselsstemmen er et syt-syt-syt...

Yngleforhold[redigér | redigér wikikode]

Skovpiberen har sin rede direkte på jorden, ofte under en busk. Den ligner de andre piberes reder, men er altid foret med mange hår. De oftest 5 æg lægges i begyndelsen af juni og ruges af hunnen i omkring 14 dage. Ungerne fodres af begge forældrefugle og er flyvefærdige 16-20 dage gamle, men forlader reden nogle dage tidligere.

I Danmark forekommer meget ofte to kuld per sæson.

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Der findes to underarter af skovpiber, hvor nominatformen har langt den største udbredelse, bl.a. i hele Europa.[2]

  • Anthus trivialis trivialis
  • Anthus trivialis haringtoni

Underarten haringtoni findes i dele af Centralasien.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2, side 600. Branner og Korch, København, 1961.
  2. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). www.worldbirdnames.org. IOC World Bird Names (v 3.4). 2013. Arkiveret fra originalen 2013-04-15. Hentet 2013-07-25. 

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Anders Holm Joensen og Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 249-250. ISBN 87-423-0076-2.
  • Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8
  • Dansk Ornitologisk Forening. Skovpiber (Anthus trivialis). Arkiveret fra originalen 2008-01-07. Hentet 2013-07-25.