Engpiber
Engpiber | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Motacillidae |
Slægt | Anthus |
Art | A. pratensis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Anthus pratensis (Linnaeus, 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Engpiber (Anthus pratensis) er en mindre spurvefugl, der er udbredt i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl i åbne, udyrkede områder som strandenge eller ved søbredder. De fleste er trækfugle, der overvintrer langs Syd- og Vesteuropas kyster. Engpiberen lever i sommerhalvåret især af insekter, men tager i øvrigt også andre smådyr og plantefrø.
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Engpiberen er 15 centimeter lang og ligner meget skovpiber, men den plettede undersides grundfarve er hvidlig. Desuden er oversiden mørkebrun og især i den friske fjerdragt om efteråret med olivenfarvede fjerrande. Halens sider er hvide. Benene er lysebrune eller rødlige, og bagtåens klo er meget lang, længere end selve bagtåen.
Stemme
[redigér | rediger kildetekst]Arten kendes på ynglepladsen bedst på sin sang, der oftest foredrages i en 15-20 sekunder lang sangflugt. Her stiger den først skråt opad, mens den kommer med en serie af tsi-tsi-tsi..., hvorefter den daler ned med udspilede vinger og løftet, vifteformet hale med et hurtigt sisisisi...
Et godt kendetegn i forhold til de andre pibere er kaldestemmen, der er et højt og spinkelt sit-sit. Når den jages op, er kaldet et skarpere tsitt-tsitt.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Engpiberen findes i hele det nordlige og mellemste Europa, inklusiv Færøerne og Island. I Norge og Sverige er den karakterfugl i fjeldområderne, og den hører til blandt Norges almindeligste fuglearter. Mod øst findes den i Rusland til Ob i det vestlige Asien. Mod syd er engpiberen udbredt indtil Pyrenæerne og Alperne. Desuden yngler den på Grønlands sydøstkyst.
I Danmark er engpiberen almindelig over hele landet på strandenge, overdrev samt langs sø- og åbredder. Især i Vestjylland er den almindelig på grund af de mange strandenge. De danske fugle er overvejende trækfugle, der overvintrer i Syd- og Vesteuropa. Mange skandinaviske fugle trækker gennem landet og nogle af disse overvintrer her.
Yngleforhold
[redigér | rediger kildetekst]Om foråret bygges reden i fællesskab af de to mager, godt skjult i græsset, f.eks under en tue. De 4-6 æg lægges som regel i begyndelsen af maj og udruges i 13-14 dage af hunnen, der dog indimellem forlader reden for at blive fodret af hannen. Ungerne fodres med insekter af begge mager, og de bliver i reden i 10-14 dage.
De fleste par får formentlig to kuld årligt, hvor andet kuld æg kan lægges langt ind i juli måned.
Kilder/Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk Ornitologisk Forening. "Engpiber (Anthus pratensis)". Arkiveret fra originalen 7. januar 2008. Hentet 2013-07-27.
- Anders Holm Joensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 246-248. ISBN 87-423-0076-2.
- Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.