Skovskade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skovskade ?
Garrulus glandarius 1 Luc Viatour.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Corvidae (Kragefugle)
Slægt: Garrulus
Art: G. glandarius
Videnskabeligt artsnavn
Garrulus glandarius
(Linnaeus, 1758)
Johan Bülow, Død skovskade, 1772, Statens Museum for Kunst.
Skovskadens æg

Skovskaden (Garrulus glandarius) er en 34 centimeter stor kragefugl i ordenen af spurvefugle. Den yngler både i løv- og nåleskove i et stort område fra det vestlige Europa og det nordvestlige Afrika til den asiatiske østkyst og det sydøstlige Asien.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Skovskaden har en længde på 34 cm og et vingefang på omkring 55 cm. Dens fjerdragt er rødbrun med en karakteristisk sort skægstribe og hvid overgump. På vingen findes blå fjer med sorte tværstriber.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Skovskaden er altædende. Den lever i yngletiden især af hvirvelløse dyr som orme og insekter. Den æder desuden frø og bær, og er kendt for at hamstre agern, der gemmes på jorden mellem f.eks. visne blade til senere fortæring. En enkelt skovskade kan gemme 3.000 agern på en måned.[1] Skovskaden udnytter forrådet i løbet af vinteren og om foråret indtil yngletidens begyndelse. Arten har haft en afgørende betydning for egens spredning nordpå siden istiden.[2] Den tager desuden æg og unger fra både artsfæller og andre fugle op til spurvehøgestørrelse.[1]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Den yngler i en alder af to år, hvor begge køn sammen bygger en ret dyb kopformet rede i et træ 4-6 meter over jorden. Som en del af hannens kurmageri overfor hunnen fodres denne af hannen. I Danmark er det enlige kuld på 5-6 æg, der ruges i 16 dage. Ungerne er flyvefærdige efter cirka 20 dage, hvorefter de endnu fodres i nogle uger uden for reden.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Gnome-speakernotes.svg
Skovskade
Skovskadens kald

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Ofte høres skovskadens advarselskald, der er et kraftigt, hvæsende krææh. Det kan ligne lyden af et lagen, der rives itu.

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er den almindelig, især i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland og på Bornholm, hvor andelen af nåletræer er stor. I 2011 vurderedes det, at arten havde en ynglebestand på 32.000 par. Foruden i al slags skov yngler skovskaden også i byernes parker og på kirkegårde. Den er standfugl i Danmark. Nogle år kan den optræde i meget stort tal, hvis der er mangel på føde i Sverige og Norge.[2]

Forfølgelse[redigér | redigér wikikode]

Arten er især tidligere blevet forfulgt af bl.a. herregårdssskytter på grund af dens ry for at plyndre andre fugles reder. I begyndelsen af 1900-tallet blev den jaget for sine blå vingefjer, der var meget populære i hattemoden.[1] De lyseblå vingefjer bruges desuden nu og da af lystfiskere til laksefluer. Skovskaden er fredet i Danmark og må ikke jages.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Garrulus glandarius, The IUCN Red List of Threatened Species 2016, hentet 31. jan. 2017 
  2. ^ a b Skovskade (Garrulus glandarius), Dansk ornitologisk forening, hentet 31. jan. 2017 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: