Slaget ved Kulikovo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. feb. 2015, 21:15 af PerV (diskussion | bidrag) PerV (diskussion | bidrag) (rettet rusland->rus)
Slaget ved Kulikovo
Slaget ved Kulikovo, fremstilling fra 1890-tallet
Slaget ved Kulikovo, fremstilling fra 1890-tallet
Dato 8. september 1380
Sted Kulikovo-marken nær Don
53°39′9″N 38°39′12,6″Ø / 53.65250°N 38.65000°Ø / 53.65250; 38.65000
Resultat Rus' sejr
Parter
Allierede rus' fyrstendømmer Den Gyldne Horde
Ledere
Dmitrij Ivanovitj af Moskva Mamai
Styrke
ca. 80.000 mand Ca. 125.000 mand
Tab
ukendt ukendt

Slaget ved Kulikovo (russisk: Куликовская битва) den 8. september 1380 stod mellem mongolerne og allierede rus' fyrstendømmer under forenet kommando af prins Dmitrij Donskoj nær Donfloden, hvor de russiske fyrstendømmer vandt.

Baggrund

Efter mongolernes invasion af Rus' under Batu Khan i 1200-tallet var Den Gyldne Horde blevet den dominerende magt i Rus'. Under mongolernes styre var Storfyrstendømmet Moskva blevet den vigtigste rus'-stat, og da tartaren Mamai var blevet khan, ønskede han at vise sin magt ved at sende en hær mod Moskva i 1378. Denne hær blev slået af moskovitterne, og to år senere gik Mamai personligt i felten for at hævne nederlaget.

Slaget

Moskovitterne var ledet af Dmitrij Donskoj, helten fra sejren to år tidligere. Mongolerne havde denne gang allieret sig med fyrst Oleg af Rjazan og storfyrste Jogaila Algirdaitis af Litauen, Dimitrij besluttede derfor at angribe mongolerne inden disse kunne samle styrkerne med deres allierede.

I følge eposset "Zaponsjtsjina" havde Dimitrij 150.000 mand til rådighed mod mongolernes 300.000. Disse tal er urealistisk høje, og de faktiske styrker var nok snarere det halve.

Ifølge overleveringen blev slaget åbnet med en duel mellem rus'-fyrsten Alexandr Peresvet og mongolen Temir-murza, der begge skal være døde. Det faktiske slag varede i tre timer, og rusfyrstendømmerne formåede at holde mongolerne tilbage. Efter en overraskende flankemanøvre af Vladimir den modige tippede sejren i rus' favør, og Mamai måtte flygte til Krim, hvor han senere blev dræbt.

Betydning

Rus'-sejren blev begyndelsen til enden på Den Gyldne Hordes greb om rus', og bidrog til at samle rus'-fyrstendømmerne.

Eksterne henvisninger

Zarens faneSpire
Denne artikel om Ruslands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie
Litauens våbenskjoldSpire
Denne artikel om Litauens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie