Den Gyldne Horde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Gyldne Horde
Zүtjijn uls
Зүчийн улс

 

 

1240'erne–1502
 

 

 

 

Den Gyldne Hordes flag
Flag
Den Gyldne Hordes geografiske placering
Den Gyldne Horde omkring 1300
Hovedstad Sarai Batu
Sarai-al-Jadid
Sprog Mongolsk sprog
kiptjakisk sprog
Styreform Semi valgmonarki, senere arveligt monarki
Historisk periode senmiddelalderen
- Etableret efter Mongolernes invasion af Rus'
1240'erne
- Sammenslutningen af Den Blå Horde og Den Hvide Horde
1379
- Opslugt i Den Store Horde
1466
1502
- Sidste rest underkuet af Krim-khanatet
1502
Areal
- 1310
6.000.000 km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Mongolske kejserdømme
Cumania-Kiptsjak konføderation
Volgabulgarske rige
Krim-khanatet
Qasim-khanatet
Kazan-khanatet
Kasakh-khanatet
Bokhara-khanatet
Astrakhan-khanatet
Sibir-khanatet
Khiva-khanatet
Timurid-dynastiet

Den gyldne horde (mongolsk: Зүчийн улс, tr. Zүtjijn uls; tatarisk: Алтын Урда, tr. Altın Urda; russisk: Золотая Орда, tr. Zolotaja Orda) var en mongolsk stat opstået i dele af nutidens Rusland, Ukraine og Kasakhstan efter det mongolske kejserdømmes deling i 1240'erne. Den blev senere tyrkificeret. Da den var størst, omfattede den gyldne hordes territorium store dele af det europæiske Rusland fra Uralbjergene til Karpaterne og langt ind i Sibirien. Mod syd grænsede området til Sortehavet, Kaukasus og det mongolske dynasti Il-khanatet.

Den gyldne hordes hovedstad var Sarai.

Den Gyldne Horde var en af de mongolske stammer, der fulgte Djengis Khan på hans felttog til Europa, Den bemægtigede sig landet nord for Det Kaspiske Hav og Sortehavet og trængte frem gennem Polen, Böhmen og Ungarn til Legnicą i Schlesien, hvor Henrik den 2. af Polen i 1241 faldt under slaget ved Legnicą mod Mongolerne.

Horden dannede under Batu Khan (1227-1256) et khanat undlagt khanen i Kina, der kaldtes Den Gyldne Hordes rige. Batu Khan var rigets organisator og hersker og knyttede familiebånd til Al-Nasir Muhammad, mamelukisk sultan af Egypten. Batus bror og efterfølger, Berke Khan (1257–1266), overgik til islam, der allerede forud havde vundet udbredelse blandt volgabulgarerne og polovtserne. Berke Khan var en fremgangrig hersker og stabiliserede Den Gyldne Horde. Under hans regeringstid lykkedes det endeligt Mongolerne at nedkæmpe Galiciens oprør og gennemføre et andet angreb på Polen og Litauen. Under ledelse af general Burundai blev Lublin plyndret i 1259. I 1265 gennemførtes ligeledes et angreb på Bulgarien og Byzans.

Efter khanen Usbegs død 1341 kaldtes Den Gyldne Hordes rige også usbekernes rige. Da Djengis Khans slægt uddøde med Berdi Bek i 1359, udbrød langvarige tronstrider. Under stridighederne led Den Gyldne Horde et stort nederlag mod storfyrstendømmet Litauen i slaget ved det Blå Vand i 1362. Nu svang hordhøvdingen Mamaj sig op til stor-khan i 1370; men efter at han blev besejret i Slaget ved Kulikovo 1380 af Novgorod fyrsten Dmitrij Donskoj, mistede Mamaj i 1381 tronen til Toktamisj, som igen blev fordrevet af Timur Lenk i 1395. Fra da af svandt hordens magt vedvarende. Kazan (1438), Krim (1440) og Astrakhan (1480) dannede egne khanater, og de russiske storfyrster gjorde flere gange forsøg på at frigøre sig fra det mongolske overherredømme, som dog hverken tilsigtede religiøs undertrykkelse eller vedvarende besiddelse af russiske områder. Til sidst faldt Den Gyldne Hordes styre for fjendtlige tatarers våben i 1480, efter at horden forgæves havde blandet sig i de polsk-russiske stridigheder.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]