Spring til indhold

Småbladet elm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Småbladet elm
Småbladet elm som gadetræ i Hjørring.
Småbladet elm som gadetræ i Hjørring.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieUlmaceae (Elme-familien)
SlægtUlmus (Elm)
ArtU. minor
Videnskabeligt artsnavn
Ulmus minor
Mill.
Hjælp til læsning af taksobokse
Ulmus minor


Småbladet elm (Ulmus minor) er et op til 20 meter højt træ, der i Danmark ofte er plantet og desuden er oprindeligt vildtvoksende. Denne art (og alle sorter af den) er modtagelig for elmesyge. Til forskel fra skovelm er undersiden af bladene næsten hårløse, på nær hårtotter ved sidestrengenes basis. Skov-Elm har desuden blade, der er 9-16 cm lange.

Småbladet elm er et stort, løvfældende træ med en højt hvælvet og bredt udhængende krone. Stammen er tyk med oprette hovedgrene, der er tæt forgrenede. Barken er først gulbrun på lyssiden og grøn på undersiden. Senere bliver den bleggrå med mørke revner, og til sidst får den dybe furer og høje kamme. Knopperne er spredte, ægformede og blanke med en brunlig spids og svag behåring.

Bladene er 3-10 cm lange, mere eller mindre elliptiske og meget skæve ved grunden. Bladranden er rundtakket eller dobbelt tandet. Oversiden er klart grøn og blank, mens undersiden er lysegrøn med små, hvide hårtotter ved ribbevinklerne, men ellers næsten glat. Blomsterne er samlet i små hoveder. De enkelte blomster mangler kronblade, men standen ser rød ud på grund af støvdragernes farve. De springer ud før løvspring. Frugterne er nødder med vinge rundt langs hele kanten. De modner godt og spirer villigt i Danmark.

Rodnettet består af dybtgående og vidtrækkende hovedrødder med fint forgrenede, højtliggende siderødder. Træet sætter mange rodskud.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 15 m (40 x 30 cm/år).

Indikatorværdier
Småbladet elm
L = 8 T = 7 K = x F = x R = 8 N = x

Småbladet elm hører hjemme på fugtig og næringsrig bund i floddale over hele Centraleuropa. Det formodes, at enkelte bestande på Bornholm, Møn og Sydsjælland er oprindelige.

I Storelyng, som er en lokalitet i Åmosen, findes arten sammen med bl.a. firblad, alm. fredløs, hindbær, alm. hvidtjørn, alm. hyld, kvalkved, alm. røn, dunbirk, engriflet hvidtjørn, fruebær, rørgræs, seline, skovhullæbe og stiv star[1]

Der findes en varietet af denne art med navnet Kork-Elm (Ulmus minor var. suberosa). Den ser ud til at være mindre sårbar overfor elmesygen end hovedarten.


Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]