Sofonisba Anguissola
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
| Sofonisba Anguissola | |
|---|---|
Selvportræt, 1554 Kunsthistorisches Museum | |
| Personlig information | |
| Født | ca. 1532 Cremona, Lombardiet, Italien |
| Død | 16. november 1625 (alder 92-93) Palermo, Sicilien, Italien |
| Gravsted | San Giorgio dei Genovesi |
| Nationalitet | Italiensk |
| Bopæl | Cremona |
| Far | Amilcare Anguissola |
| Mor | Bianca Ponzoni Anguissola |
| Søskende | Elena Anguissola, Europa Anguissola, Minerva Anguissola, Lucia Anguissola, Anna Maria Anguissola |
| Ægtefælle | Orazio Lomellino (1584-1625) |
| Familie | Ferrante Gonzaga (fætter) |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Portrætmaleri, Tegning |
| Uddannelsessted | Bernardino Campi, Bernardino Gatti |
| Elev af | Bernardino Campi, Bernardino Gatti |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedkunstner, kunstner, designer |
| Fagområde | Malerkunst, renæssancemaleri |
| Periode | Sene renæssance |
| Arbejdssted | Rom (1554), Palermo, Madrid (1559) |
| Kendte værker | Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale, Skakspillet, Portrait of a Boy at the Spanish Court, Selvportræt |
| Beskyttere | Filip 2. af Spanien |
| Genre | Portræt, portrætmaleri, genremaleri, religiøst maleri, historiemaleri |
| Bevægelse | Manierisme, renæssancen |
| Signatur | |
| Andet | |
| |
| Information med symbolet | |
Sofonisba Anguissola (Anguisciola, Angosciola, Angussala) født ca.1532 (1527, 1532 og 1535 er angivet forskellige steder), død 16. november 1625 i Palermo, var en italiensk maler.
Sofonisba Anguissola slog sit navn fast som portrætmaler[hvornår?]. Hun var den ældste og mest berømte af seks adelige søstre, der alle var malere. Hun var elev af Bernardino Campi (en).[1] Hun blev 1559 kaldt til Madrid som lærer for den unge, spanske dronning Isabella af Valois. Senere blev Anguissola hofmaler ved det spanske hof. Gennem sit første ægteskab med en svoger til vicekongen af Sicilien kom hun senere til Palermo og Genua.
På sine ældre dage blev hun blind. Antoon van Dyck traf hende i Palermo, da hun var 95 år gammel. Ifølge van Dyck var hun stadig livlig og åndsfrisk, og han tegnede et portræt af hende i sin skitsebog.
Virke som portrætmaler
[redigér | rediger kildetekst]Hun var en højt anerkendt portrætmaler, påvirket af venetianerne, og malede mange selvportrætter, som i dag hænger i Uffizi i Firenze. Hun var højtuddannet og alsidig, og hendes vindende personlighed bidrog til den store berømmelse, hun nød i samtiden.
Hendes værker hænger både i Italien og i andre europæiske samlinger. I Nivaagaards Malerisamling findes en portrætgruppe med hendes far, søster og bror malet af Anguissola.
|
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Sofonisba Anguissola hos Britannica.com
- ↑ infantinde i Den Store Danske på Lex.dk : yngre datter af en spansk konge
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Sofonisba - Historiens glemte mirakel. Katalog udgivet i forbindelse med udstillingen Sofonisba - Historiens glemte mirakel, Nivaagaards Malerisamling, Nivå, 3.9.2022 - 15.1.2023. Redaktion: Andrea Rygg Karberg og Fie Ellen Jannerup. ISBN 978-87-90054-48-9
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tema- og tidsopdelt oversigt hos Commons.wikimedia.org
- Sofonisba Anguissola i Den Store Danske på Lex.dk af Eva de la Fuente Pedersen og Andrea Rygg Karberg
- Sofonisba Anguissola i Store norske leksikon af Kristine Kolrud – Artiklen er markeret med "fri gjenbruk" Creative Commons
- Sofonisba Anguissola hos Britannica.com
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |

