Piero della Francesca: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
ingen redigeringsopsummering
({{Salmonsens}}, afskrift. Tilføjet forfatter på Salmonsen.)
No edit summary
'''Piero della Francesca''' (født mellem [[1416]]-[[1417]] i Borgo di Santo Sepolcro (nu: [[Sansepolcro]]), død [[12. oktober]] [[1492]] i Sansepolcro), egentlig ''Pietro di Benedetto dei Frànceschi'' eller ''Piero di Santo Sepolcro'' (efter sin fødeby nær ved [[Perugia]]) var en italiensk maler, som var en central skikkelse i den [[Italiensk renæssance|italienske ungrenæssance]]. I sin samtid var han også kendt som [[geometer]] og [[matematiker]], men huskes i dag udelukkende for sin kunst. Hans værker kendetegnes af en udpræget [[humanisme]], begyndende brug af [[perspektiv]] og original brug af [[geometri]]ske former. Han omtales i [[Giorgio Vasari]]s ''[[Kunstnernes liv]]'' (del 3).
 
FrancescaPiero kom i Perugia i forbindelse med [[Domenico Veneziano]], fulgte med ham [[1439]] til [[Firenze]] og hjalp ham her i en række år med de nu forsvundne [[freske]]r i [[Santa Maria Nuova]]s hospitalskirke. Francesca blev en fortsætter af Domenico Venezianos djærve kunst, men fornyende og selvstændig. Han udfoldede snart en rig virksomhed ved kunstelskende småfyrsters hoffer og andre steder. For [[Sigismondo Pandolfo Malatesta]] af [[Rimini]] malede han [[1451]] i denne bys [[Tempio Malatestiano|San Francesco (Tempio Malatestiano)]] fresken: Malatesta med sine hunde knælende for Sigismondo Pandolfo Malatesta, med en storladent virkende landskabsbaggrund. Han arbejdede derefter i [[Arezzo]], [[Urbino]], Perugia, [[Ferrara]] og flere steder. I Arezzo skabte han for Bacci-familien Bacci-kapellet i [[San Francesco (Arezzo)|San Francescos]] kor en freskecyklus med [[Legenden om det sande kors|det hellige kors' legende]] (se: [[:en:The History of the True Cross]] med flere), FrancescasPieros hovedværk, og et arbejde, der almindeligt skattes som et af [[Quattrocento]]tidens mest fremragende og imponerende ydelser, i sin fødeby freskerne ''Kristi Opstandelse'' og [[Sankt Ludvig af Toulouse]] i [[Museo civico (Sansepolcro)]] ([[1460]], se: [[:it:San Ludovico di Tolosa (Piero della Francesca)]]), i hospitalskirken Madonna della Misericordia (der statuemægtig omslutter de knælende i sin kappe) og en ''Kristi Gravlæggelse'' (vistnok Francescas tidligst bevarede billede, [[1445]]). [[1469]] blev FrancescaPiero kaldet til [[Federico da Montefeltro]]s hof; i Urbinos domsakristi ses det ved sin lys- og perspektivvirkning ejendommelige ''Kristi hudflettelse'', og her udførte han det i [[Portrætmaleri|portrætkunsten]] banebrydende arbejde: det lille [[diptychon]] med de fortrinligt karakteriserede portrætter af hertug Federigo og hans hustru Battista Sforza (på bagsiden: herskerparrets triumftog i skønne landskaber [[Galleria degli Uffizi]]). I Ferrara malede han, nu forsvundne, billeder i [[Palazzo Schifanoia]], og hans indflydelse på [[Ferraraskolen]] ([[Ercole Roberti]] med flere) blev stor.
[[Fil:Piero della Francesca 041.jpg|thumb|''Kristi fødsel'']]
FrancescasPieros kunst er jordbunden til virkeligheden; hans [[Madonna del Parto]] er en svanger kvinde af alt andet end æterisk fremtræden, hans kvinder ofte massivt animalske, og så fremdeles, men virkeligheden afvinder han med gennemtrængende forskerblik ny skønhedsværdier. Han er en [[renæssancen]]s tekniske stifinder, både ved fortræffelig gengivelse af perspektivet og ved plastisk rumillusion (eksempelvis: ''Kristi fødsel'', Londons [[National Gallery]], ''Forkyndelsen'', Perugia, ved arkitekturens perspektivvirkning, endvidere det rene arkitekturbillede i Urbinos Galleri, en perle i perspektivvirkning). Han nøjes dog ikke med den rene linjeperspektiv; hans indsats i kunsten er fuldt så meget det fortrinlige luftperspektiv; hans landskaber har skønne fjerne vidder, og han har blik for lokalfarvernes refleksvirkning (eksempelvis: ''Madonna della Misericordia'') og for sollysets spil (''Kristi dåb'', Londons National Gallery), og han peger således langt fremad mod nutidskunst. Også i portrætmaleriet er han i forbindelse med Domenico Veneziano med til at forny kunsten, således med de landskabelige baggrunde, hvorpå profilhovederne tegner sig. Han skrev også om perspektivet i kunsten: ''Da prospectiva pingendi'' (manuskript i det [[Biblioteca Ambrosiana|ambrosianske bibliotek]] i [[Milano]]).
 
== Ældre litteratur ==
1

redigering

Navigationsmenu