Mariánské Lázně: Forskelle mellem versioner
JuTa (diskussion | bidrag) m (GR) Duplicate: File:Flag of Mariánské Lázně.svg → File:Flag of Vlašim.svg Exact or scaled-down duplicate: c::File:Flag of Vlašim.svg |
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
| postnr = 353 01 |
| postnr = 353 01 |
||
| webside = www.marienbad.com |
| webside = www.marienbad.com |
||
| landiso = CZ |
|||
| landkort = Tjekkiet |
| landkort = Tjekkiet |
||
| label = |
| label = |
||
| korttekst = |
| korttekst = |
||
| coordinates = {{coord|49|57|52|N|12|42|4|E|type:city_region:CZ|display=ti}} |
|||
|bredde_grad=49|bredde_min=57|bredde_sek=52 |
|||
|længde_grad=12|længde_min=42|længde_sek=4 |
|||
| position = bottom |
| position = bottom |
||
}} |
}} |
||
'''Mariánské Lázně''' (tysk '''Marienbad''') er en by i den vestlige del af [[Tjekkiet]], 55 km nordvest for [[Plzeň]] og tæt på grænsen til [[Tyskland]] i regionen [[Karlovy Vary (region)|Karlovy Vary]]. Befolkningen var i begyndelsen af 2008 på 13.915 indbyggere<ref name="TjeckInv080101"> [http://www.czso.cz/csu/2008edicniplan.nsf/engt/4E003F7AD7/$File/13010801.xls Indbyggertal 1. januar 2008.] </ref>. |
'''Mariánské Lázně''' (tysk '''Marienbad''') er en by i den vestlige del af [[Tjekkiet]], 55 km nordvest for [[Plzeň]] og tæt på grænsen til [[Tyskland]] i regionen [[Karlovy Vary (region)|Karlovy Vary]]. Befolkningen var i begyndelsen af 2008 på 13.915 indbyggere<ref name="TjeckInv080101"> [http://www.czso.cz/csu/2008edicniplan.nsf/engt/4E003F7AD7/$File/13010801.xls Indbyggertal 1. januar 2008.] </ref>. |
||
[[ |
[[Fil:Der Kreuzbrunnen zu Marienbad, copper engraving, early 19. century.jpg|thumb|left|Mariánské Lázně, 1815]] |
||
Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden [[Tepelská Plošina]] og |
Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden [[Tepelská Plošina]] og er omgivet af grønne bjerge. Den har en udsøgt mosaik af parker og smukke bygninger, hvoraf de fleste er fra byens guldalder i anden halvdel af det [[19. århundrede]]. Mellem 1818-1824 blev der under vejledning af [[havearkitekt]]en [[Václav Skalník]], arkitekt [[Jiří Fischer]] og bygherren [[Anton Turner]] skabt et parklignende landskab med søjlegange, neoklassiske bygninger og pavilloner omkring kilderne. Mellem 1870 og 1914 blev mange nye hoteller, søjlegange og andre bygninger, tegnet af arkitekterne [[Friedrich Zickler]], [[Josef Schaffer]] og [[Arnold Heymann]], opført eller genopbygget fra ældre huse. I 1872 fik byen jernbaneforbindelse med byen [[Cheb]], og dermed med hele det [[Østrig-Ungarn]]ske rige og resten af [[Europa]]. |
||
== Byen som kurby == |
== Byen som kurby == |
||
Byen er en [[kurby]], kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes ''"Auschowitzer kilderne"'' og tilhørte |
Byen er en [[kurby]], kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes ''"Auschowitzer kilderne"'' og tilhørte [[Tepl Klosteret]] under [[Præmonstratenserordenen]]. Det var Dr. Josef Nehr, der var læge i klosteret, der fra 1779 til sin død i 1820 arbejdede hårdt for at vise de helbredende egenskaber i kilderne, hvilket medførte, at vandet begyndte at blive brugt til medicinske formål. |
||
Mange berømtheder som [[Goethe]], [[Chopin]] og den danske [[Johanne Luise Heiberg]], og også |
Mange berømtheder som [[Goethe]], [[Chopin]] og den danske [[Johanne Luise Heiberg]], og også europæiske herskere som [[Edvard 7. af Storbritannien]], den russiske [[Zar]] [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] og kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn]] kom for at nyde godt af de mineralholdige kilder, hvor man tilbød behandling for [[nyre]]- og [[urinvejssygdom]]me, [[astma]], [[bronkitis]], [[stofskiftesygdom]]me og [[gigt]]. |
||
== Eksterne kilder og henvisninger == |
== Eksterne kilder og henvisninger == |
||
Linje 50: | Linje 48: | ||
{{DEFAULTSORT:Marianske Lazne}}<!-- ingen accent --> |
{{DEFAULTSORT:Marianske Lazne}}<!-- ingen accent --> |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
[[Kategori:Byer i Tjekkiet]] |
[[Kategori:Byer i Tjekkiet]] |
Versionen fra 11. dec. 2019, 14:54
Mariánské Lázně | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Mariánské Lázně | |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Zdeněk Král | ||||
Region | Karlovy Vary (region) | ||||
Postnr. | 353 01 | ||||
Demografi | |||||
Befolkning | 13 554 (2012) | ||||
- Areal | 51.81 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 272 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.marienbad.com | ||||
Oversigtskort | |||||
Mariánské Lázně (tysk Marienbad) er en by i den vestlige del af Tjekkiet, 55 km nordvest for Plzeň og tæt på grænsen til Tyskland i regionen Karlovy Vary. Befolkningen var i begyndelsen af 2008 på 13.915 indbyggere[1].
Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden Tepelská Plošina og er omgivet af grønne bjerge. Den har en udsøgt mosaik af parker og smukke bygninger, hvoraf de fleste er fra byens guldalder i anden halvdel af det 19. århundrede. Mellem 1818-1824 blev der under vejledning af havearkitekten Václav Skalník, arkitekt Jiří Fischer og bygherren Anton Turner skabt et parklignende landskab med søjlegange, neoklassiske bygninger og pavilloner omkring kilderne. Mellem 1870 og 1914 blev mange nye hoteller, søjlegange og andre bygninger, tegnet af arkitekterne Friedrich Zickler, Josef Schaffer og Arnold Heymann, opført eller genopbygget fra ældre huse. I 1872 fik byen jernbaneforbindelse med byen Cheb, og dermed med hele det Østrig-Ungarnske rige og resten af Europa.
Byen som kurby
Byen er en kurby, kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes "Auschowitzer kilderne" og tilhørte Tepl Klosteret under Præmonstratenserordenen. Det var Dr. Josef Nehr, der var læge i klosteret, der fra 1779 til sin død i 1820 arbejdede hårdt for at vise de helbredende egenskaber i kilderne, hvilket medførte, at vandet begyndte at blive brugt til medicinske formål.
Mange berømtheder som Goethe, Chopin og den danske Johanne Luise Heiberg, og også europæiske herskere som Edvard 7. af Storbritannien, den russiske Zar Nikolaj 2. og kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn kom for at nyde godt af de mineralholdige kilder, hvor man tilbød behandling for nyre- og urinvejssygdomme, astma, bronkitis, stofskiftesygdomme og gigt.
Eksterne kilder og henvisninger