Mentos-udbrud: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. dec. 2019, 02:10

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel behøver tilrettelse af sprogstilen.

Sproget i denne artikel er af uencyklopædisk karakter. Da Wikipedia er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et naturligt og neutralt dansk (uden f.eks. indforståede fagudtryk og superlativer). Du kan hjælpe ved at forbedre teksten.

Et Mentos-udbrud (også kendt som en Mentos- og cola light-gejser, sodagejser eller cola light og Mentos) er en fysisk reaktion mellem Mentos-pastiller og cola light. Eksperimentet går ud på at lægge Mentos-pastiller (sædvanligvis 5–8) ned i en flaske med cola light. Resultatet er et kraftigt udbrud, der skyldes en hurtig frigivelse af et stort antal CO₂-bobler. Begrebet er blevet et populært populærvidenskabeligt eksperiment og internetfænomen, efter at videoer af Mentos-udbrud er blevet lagt op på bl.a. YouTube.

Effekten skyldes dels, at Mentos-pastiller har en meget ru overflade, hvorpå bobler nemt dannes, dels at pastillerne er belagt med gummi arabicum, der reducerer colaens overfladespænding.

Årsag til reaktionen

Vand er bundet sammen med hydrogenbindinger. Det vil sige, at hvert enkelt molekyle har en positiv og negativ ladning, som danner en relativt kraftig binding. Dette danner også vands høje overfladespænding.

Vand på ren form (demineraliseret vand) har en meget stor overfladespænding, men så snart at man tilsætter andre stoffer til væsken, mindskes overfladespændingen. Det vil sige, at et produkt som cola light med mange forskellige tilsætningsstoffer har en mindre overfladespænding end eksempelvis danskvand som har meget få tilsætningsstoffer.

Når en cola bruser, frigives kuldioxidmolekyler. Disse molekyler tilsættes^{[forklar yderligere]} undertryk og fastholdes af vandets overfladespænding. Fordi overfladespændingen fastholder kuldioxiden, frigives kuldioxidmolekylerne nemmere i en væske med lav overfladespænding end en med høj. Når kuldioxiden opløses i vandet, indgår den i en ligevægt med vandet og skaber kulsyre.

Kulsyre er et polært stof, som gør, at det meget nemt kan opløses i vand. Men hvor godt det sidder fast^{[forklar yderligere]} i vandet, afhænger igen af vandets overfladespænding. Jo flere stoffer der er i blandingen, jo mere går ligevægten i retning af CO₂.^{[kilde mangler]} Man kan se det på forskellen imellem danskvand og cola, når man åbner en flaske. Colaen skummer generelt langt mere end danskvandet, da der er langt flere tilsætningsstoffer i colaen.

Det er ikke kun stoffer som allerede er i væsken, der påvirker overfladespændingen. I Mentos-forsøget påvirker stoffer fra mentosen nemlig også overfladespændingen. Disse stoffer bliver opløst i væsken, når Mentosen synker igennem væsken. Mentosen nedsætter derfor også som fysisk objekt overfladespændingen så snart man tilsætter den til colaen. Dette gør det nemmere for kuldioxidmolekylerne at bryde vandets struktur.^{[kilde mangler]}

Der en sidste faktor der har en stor påvirkning på den synlige reaktion i mellem cola og mentos. Når der bliver dannet bobler, vil de helst dannes op ad en overflade.^{[kilde mangler]} Dette kaldes for kimdannelse (nucleation på engelsk). Det kan man nogle gange se, når flaske cola bruser over; så sidder alle boblerne på siden af flasken. En anden måde at se det er ved at hælde noget danskvand op i et glas og sætte sin finger ned i væsken.^{[forklar yderligere hvad det medfører]}

Grunden til at cola bruser så meget op når en mentos bliver tilsat er på grund af overfladearealet af en mentos. Mentos har en meget ru overflade, det kan sammenlignes med en golfbold, som har små indhulninger over det hele. Det vil sige at der pludselig er en enorm overflade, som kuldioxidmolekylerne kan reagere på. Kuldioxidboblerne fungerer som yderligere overflader, der virker som nye områder for kimdannelse, hvilket danner endnu flere bobler. Dette betyder at bobledannelsen vokser næsten eksponentielt.^{[kilde mangler]}

Et godt argument for at kimdannelse har en stor betydning for reaktion^[hvilken?] kan ses når man tilsætter en mentos med frugtsmag til noget cola light. Mentos-pastiller med frugtsmag har nemlig en helt glat overflade, hvilket gør reaktionen langt mindre.

Årsagen til at det skal være cola light og ikke normal cola er, at cola light indeholder den kemiske forbindelse aspartam. Aspartam anvendes som sødemiddel i mange fødevarer og en af dets egenskaber er, at det nedsætter overfladespændingen meget. Sammen med den store overflade på mentosen skaber det den næsten eksplosive reaktion.

Eksterne henvisninger

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{sprog|dato=juli 2017}}
+{{Kilder}}{{sprog|dato=juli 2017}}
 {{sprogstil|dato=juli 2017}}
 [[Fil:Diet Coke Mentos.jpg|thumb|right|En håndfuld [[Mentos]] i en to liters [[Cola|Diet Coke]] flaske laver et udbrud.]]
-Et '''Mentos-udbrud''' (også kendt som '''Mentos og cola light-[[gejser]], sodagejser''' eller '''cola light og Mentos''') er en fysisk reaktion mellem [[Mentos]]-[[pastil]]ler og [[cola]]. Eksperimentet går ud på at lægge Mentos-pastiller (sædvanligvis 5–8) ned i en flaske med [[cola|cola light]]. Resultatet er et kraftigt udbrud, der skyldes en hurtig frigivelse af et stort antal [[carbondioxid|CO2]]-bobler. Begrebet er blevet et populært videnskabeligt eksperiment og [[internet]]fænomen, efter at videoer af Mentos-udbrud er blevet lagt ind på [[Google Video]] og [[YouTube]].
+Et '''Mentos-udbrud''' (også kendt som en '''Mentos- og cola light-[[gejser]], sodagejser''' eller '''cola light og Mentos''') er en fysisk reaktion mellem [[Mentos]]-[[pastil]]ler og [[cola|cola light]]. Eksperimentet går ud på at lægge Mentos-pastiller (sædvanligvis 5–8) ned i en flaske med cola light. Resultatet er et kraftigt udbrud, der skyldes en hurtig frigivelse af et stort antal [[carbondioxid|CO<sub>2</sub>]]-bobler. Begrebet er blevet et populært populærvidenskabeligt eksperiment og [[internet]]fænomen, efter at videoer af Mentos-udbrud er blevet lagt op på bl.a. [[YouTube]].
 Effekten skyldes dels, at Mentos-pastiller har en meget ru overflade, hvorpå bobler nemt dannes, dels at pastillerne er belagt med [[gummi arabicum]], der reducerer colaens [[overfladespænding]].
 == Årsag til reaktionen ==
-Vand er bundet sammen med Hydrogenbindinger. Det vil sige,at hvert enkelt molekyle har en positiv og negativ ladning, som så danner en relativ kraftig binding. Dette danner også vands høje overfladespænding. Man kan observere [[overfladespændingen]], ved at se på dråber der ligger på en overflade.
+Vand er bundet sammen med hydrogenbindinger. Det vil sige, at hvert enkelt molekyle har en positiv og negativ ladning, som danner en relativt kraftig binding. Dette danner også vands høje [[overfladespænding]].
-Vand på ren form (demineraliseret vand) har en meget stor overfladespændingen, men så snart at man tilsætter andre stoffer til væsken, mindskes overfladespændingen. Det vil sige, at et produkt som Cola light med rigtig mange forskellige tilsætningsstoffer, har en mindre [[overfladespænding]] end eksempelvis danskvand som har meget få tilsætningsstoffer.
+Vand på ren form (demineraliseret vand) har en meget stor overfladespænding, men så snart at man tilsætter andre stoffer til væsken, mindskes overfladespændingen. Det vil sige, at et produkt som cola light med mange forskellige tilsætningsstoffer har en mindre [[overfladespænding]] end eksempelvis [[danskvand]] som har meget få tilsætningsstoffer.
-Når en Cola bruser, frigives kuldioxid molekyler, disse molekyler tilsættes undertryk og fastholdes af vandets førnævnte overfladespænding. Fordi overfladespændingen fastholder kuldioxiden, så frigives kuldioxid molekylerne nemmere i en væske med lav overfladespænding end en med høj. Når kuldioxiden opløses i vandet, indgår den i en ligevægt med vandet og skaber kulsyre.
+Når en cola bruser, frigives kuldioxidmolekyler. Disse molekyler tilsættes{{Forklar|}} undertryk og fastholdes af vandets overfladespænding. Fordi overfladespændingen fastholder kuldioxiden, frigives kuldioxidmolekylerne nemmere i en væske med lav overfladespænding end en med høj. Når kuldioxiden opløses i vandet, indgår den i en ligevægt med vandet og skaber [[kulsyre]].
+Kulsyre er et [[Kemisk polaritet|polært stof]], som gør, at det meget nemt kan opløses i vand. Men hvor godt det sidder fast{{Forklar|}} i vandet, afhænger igen af vandets overfladespænding. Jo flere stoffer der er i blandingen, jo mere går ligevægten i retning af CO<sub>2</sub>.{{Kilde mangler}} Man kan se det på forskellen imellem danskvand og cola, når man åbner en flaske. [[Cola]]en skummer generelt langt mere end danskvandet, da der er langt flere tilsætningsstoffer i colaen.
-[[Kulsyre]] er et polært stof som gør, at det meget nemt kan
-opløses i vand. Men hvor godt det sidder fast i vandet, afhænger igen af vandets overfladespænding. Jo flere stoffer der er i blandingen, jo mere går ligevægten i mod CO<sub>2</sub>. Man kan se det på forskellen imellem danskvand og [[Cola]] når man åbner en flaske. [[Cola]]en skummer generelt langt mere end danskvandet, da der er langt flere tilsætningsstoffer i colaen.
-Det er ikke kun stoffer stoffer som allerede er i væsken, der påvirker overfladespændingen. I forsøget påvirker stoffer fra Mentosen nemlig også overfladespændingen, disse bliver opløst i væsken når Mentosen når den synker igennem væsken.  som bliver opløst i vand som sænker overfladespændingen. Det kan også være et fysisk objekt som for eksempel en mentos. Mentosen nedsætter derfor også overfladespændingen så snart man tilsætter den til colaen, dette gør det nemmere for kuldioxid molekylerne at bryde vandets struktur.
+Det er ikke kun stoffer som allerede er i væsken, der påvirker overfladespændingen. I Mentos-forsøget påvirker stoffer fra mentosen nemlig også overfladespændingen. Disse stoffer bliver opløst i væsken, når Mentosen synker igennem væsken. Mentosen nedsætter derfor også som fysisk objekt overfladespændingen så snart man tilsætter den til colaen. Dette gør det nemmere for kuldioxidmolekylerne at bryde vandets struktur.{{Kilde mangler}}
-Der en sidste faktor der har en stor påvirkning på den synlige reaktion i mellem cola og mentos. Når der bliver dannet bobler, vil de helst dannes op af en overflade. Dette kaldes for Kimdannelse ([[nucleation]] på engelsk). Det kan man nogle gange se, når flaske cola bruser over. Så  sidder alle boblerne på siden af flasken. En anden måde at se det er ved at hælde noget danskvand op i et glas og sætte sin finger ned i væsken.
+Der en sidste faktor der har en stor påvirkning på den synlige reaktion i mellem cola og mentos. Når der bliver dannet bobler, vil de helst dannes op ad en overflade.{{Kilde mangler}} Dette kaldes for kimdannelse (''nucleation'' på engelsk). Det kan man nogle gange se, når flaske cola bruser over; så sidder alle boblerne på siden af flasken. En anden måde at se det er ved at hælde noget danskvand op i et glas og sætte sin finger ned i væsken.{{Forklar|hvad det medfører}}
-Grunden til at cola bruser så meget op når en mentos bliver tilsat er på grund af overfladearealet af en mentos. Mentos har en meget ru overflade, det kan sammenlignes med en golfbold, som har små indhulninger over det hele. Det vil sige at der lige pludseligt er en enorm overflade som kuldioxid molekylerne kan reagere på, og overvinde overfladespændingen. Disse bobler fungerer som yderligere overflader, overflader der virker som nye områder for kimdannelse og danne endnu flere nye bobler. Dette betyder at bobbeldannelsen vokser næsten eksponentielt.
+Grunden til at cola bruser så meget op når en mentos bliver tilsat er på grund af overfladearealet af en mentos. Mentos har en meget ru overflade, det kan sammenlignes med en golfbold, som har små indhulninger over det hele. Det vil sige at der pludselig er en enorm overflade, som kuldioxidmolekylerne kan reagere på. Kuldioxidboblerne fungerer som yderligere overflader, der virker som nye områder for kimdannelse, hvilket danner endnu flere bobler. Dette betyder at bobledannelsen vokser næsten eksponentielt.{{Kilde mangler}}
-Et godt argument for at kimdannelse har en stor betydning for reaktion kan ses når man tilsætter en mentos med frugtsmag til noget cola. [[Mentos]]-[[pastil]]ler med frugtsmag har nemlig en helt glat overflade og tilsætter man disse til cola light, gør det  reaktionen langtmindre.
+Et godt argument for at kimdannelse har en stor betydning for reaktion{{Hvilken?|}} kan ses når man tilsætter en mentos med frugtsmag til noget cola light. Mentos-pastiller med frugtsmag har nemlig en helt glat overflade, hvilket gør reaktionen langt mindre.
+Årsagen til at det skal være cola light og ikke normal cola er, at cola light indeholder den kemiske forbindelse [[aspartam]]. Aspartam anvendes som sødemiddel i mange fødevarer og en af dets egenskaber er, at det nedsætter overfladespændingen meget. Sammen med den store overflade på mentosen skaber det den næsten eksplosive reaktion.
-Så er det store spørgsmål, hvorfor cola light og ikke bare normal cola. Svaret ligger i mængden af tilsætningsstoffer som er i de individuelle produkter. Begge produkter har en del tilsætningsstoffer som nedsætter overfladespændingen en del, men Cola light har stoffet Aspartam i sig. Aspartam er et sødemiddel der bliver brugt i rigtig mange fødevarer og en af des evner ud over at smage sødt, er at det nedsætter overflade spændingrigtigt meget. Det sammen med den store overflade på mentosen skaber den næsten eksplosive reaktion, der er blevet lavet så mange videoer af på nettet.  Som man kan se på billedet er Cola light reaktionen langt større end de tre andre. Danskvand er mindst da det bare er vand kulsyre og mentos som gør at der stadigvæk er ret meget overfladespænding tilbage til at holde på kulsyren. Sprite har flere tilsætningsstoffer i sig men dog ikke lige så mange som colaen så det har også en ret begrænset reaktion. Herefter er der de to colaer, som tideligt illsustrere hvor stor forskel aspartamen har for reaktionen.
 == Eksterne henvisninger ==