Aspartam
| Aspartam | ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||
| Generelt | ||||
| Systematisk navn | Methyl L-α-aspartyl-L-phenylalaninate | |||
| Andre navne | N-(L-α-Aspartyl)-L-phenylalanine, 1-methyl ester | |||
| Molekylformel | C14H18N2O5 | |||
| Molmasse | 294,30312 g/mol | |||
| CAS nummer | [22839-47-0] | |||
| PubChem | ||||
| SMILES | O=C(O)C[C@H](N)C(=O)N[C@H](C(=O)OC)Cc1ccccc1 | |||
| InChI | ||||
| Egenskaber | ||||
| Massefylde | 1,347 g/cm3 | |||
| Opløselighed | meget svært opløselig | |||
| Smeltepunkt | 246-247 °C | |||
| Kogepunkt | - (dekomponerer) | |||
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 4,5–6,0 | |||
| Struktur | ||||
| Sikkerhed | ||||
| MSDS | External MSDS | |||
| NFPA 704 |
| |||
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | ||||
Aspartam (E 951, L-aspartyl-L-phenylalanylmethylester) er et kunstigt sødestof brugt som erstatning for sukker i adskillige light-produkter herunder sodavandsprodukter. Stoffet har samme fysiologiske brændværdi som sukker, men søder ca. 200 gange mere.[1] Således skal der kun bruges minimale mængder for at opnå samme søde smag.[1] Aspartam kan produceres af genmodificerede bakterier, hvilket kan reducere produktionsomkostningerne væsentligt.[2]
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Aspartam blev først produceret af G.D.Searle & Company som en tilsætningsstof til anvendelse i fødevarer. Selskabet, som virkede i farmaceutisk branche, blev senere (i 1985) overtaget af det amerikanske koncern Monsanto, og fungerede under navnet NutraSweet. Den 25 maj 2000 solgte Monsanto firmaet til J.W. Childs Equity Partners II L.P., og med patenternes udløb fra 1987 i Europa og i 1992 i U.S.A., er Aspartam nu fremstillet ligeså af flere konkurrerende firmaer.
Sundhedsvurdering[redigér | rediger kildetekst]
Aspartam er opbygget af de to aminosyrer fenylalanin og asparaginsyre. Ved nedbrydning i tarmen dannes desuden metanol, også kendt som træsprit i små mængder.[3]
Metanol nedbrydes normalt til formaldehyd, som videreomdannes til myresyre, og til sidst nedbrydes til kuldioxid og vand.[3][4]
Metanol er i store mængder meget giftigt og kan forårsage alvorlige komplikationer og død. Den antagede dødelige dosis af metanol er 1 g/kg kropsvægt.[4] Ved nedbrydning af aspartam i kroppen dannes 0,1 g metanol pr. g aspartam.[5] Aspartam har været mistænkt for at kunne resultere i skade på centralnervesystemet pga. dannelsen af metanol.[6] Ved langvarig opbevaring af fødevarer tilsat aspartam dannes desuden nedbrydningsproduktet diketopiperazin.[7]
ADI for aspartam er i EU fastsat til 40 mg dagligt per kilo kropsvægt. En liter sodavand sødet med aspartam må højst indeholde 600 mg aspartam, som danner cirka 60 mg metanol ved nedbrydning.[3]
Aspartam er godkendt i EU til bestemte fødevarer i bestemte mængder. Godkendelsen er sket efter flere risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), senest i 2009. EFSA's konklusion var at der er ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved brug af aspartam ved de fastsatte grænseværdier.[8]
Personer med den arvelige sygdom fenylketonuri, også kendt som Føllings sygdom, bør ikke indtage fødevarer med aspartam, da denne er en kilde til fenylalanin (og mærket som sådan). Disse personer kan ikke fordøje fenylalanin, som derved ophobes i kroppen og de kan derfor få hjerneskader.[3]
Spørgsmålet om hvorvidt Aspartam har kræftfremkaldende egenskaber [9] har vakt alvorlige bekymringer[10][11], som producenterne til stadighed afviser. Aspartam i de tilladte mængder indebærer ifølge Fødevarestyrelsen ingen kræftrisiko for mennesker.[8] Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har i 1996 "fjernet alle indvendinger" imod Aspartams anvendelse i alle fødevarer, og ligeledes har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet først i 1994 og endelig i 2006 givet grønt lys for Aspartam.[12]
Dansk forskning fra 2010 om gravides kostvaner viser, at hvis de drikker en liter light-sodavand sødet med aspartam om dagen, har de en forøget risiko på 78 procent for at føde for tidligt.[13]
Lektor, ph.d. Per Bendix Jeppesen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitetshospital udtaler til Sygeforsikringen danmark i år 2013, at forskningen viser meget forskellige resultater og der fortsat mangler at blive foretaget store interventionsforsøg med mennesker, der løber over flere år, før forskningen med sikkerhed kan konkludere, hvorvidt aspartam er farligt eller ej. P.B. Jeppesen pointerer, at aspartam er blevet godkendt i EU på baggrund af nogle gamle godkendelsesordninger.[14]
Alternativer til aspartam[redigér | rediger kildetekst]
Der findes mange alternativer til aspartam, men aspartam er et af de allerbilligste af sødestofferne.[15]
Hvis almindeligt sukker, sukrose, søder med en faktor 1, kan nævnes at aspartam søder med en faktor 180. Til sammenligning findes et andet sødestof, Acesulfam K, som søder med en faktor 200, og Saccharin som søder med en faktor 350. Det kan dog nævnes at stoffet Sukralose søder med en faktor 720, dette stof er samtidig varmestabilt, så det bliver derfor ikke nedbrudt i kroppen. Det påvirker heller ikke tandsundhed eller blodsukker. Et nyere alternativ er Steviol, der udvindes fra planten Stevia, søder med en faktor 300 og blev godkendt til fødevarebrug i EU i 2011.[16]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt? Videnskab.dk, juni 2012
- Fødevarestyrelsen om Aspartam Arkiveret 5. april 2007 hos Wayback Machine
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Aspartam". Fødevarestyrelsen. 21. oktober 2015. Hentet 10. september 2016.
- ^ Biotechnologie für Anfänger, Reinhard Renneberg, ISBN 978-3-8274-1847-0
- ^ a b c d Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt? - Videnskab.dk,
18. juni 2012 - ^ a b Metanolforgiftning - Patienthåndbogen på sundhed.dk
- ^ Drugbank.ca
- ^ Committee on Toxicity
- ^ Aspartame decomposition and epimerization in the diketopiperazine and dipeptide products as a function of pH and temperature Journal of Organic Chemistry, Juni 1988 s. 2757-2764, Susan M. Gaines, Jeffrey L. Bada
- ^ a b "Sødestoffer E 950-967". Fødevarestyrelsen. 8. august 2016. Hentet 10. september 2016.
- ^ Soffritti i in. First experimental demonstration of the multipotential carcinogenic effects of aspartame administered in the feed to Sprague-Dawley rats. Environ Health Perspect. 2006 Mar;114(3):379-85 PMID 16507461
- ^ Organicconsumers.org (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Pubchem, liste over toxikologiske rapporter og undersøgelser
- ^ EFSA ::. Opinion of the Scientific Panel on food additives, flavourings, processing aids and materials in contact with food (AFC) related to a new long-term carcinogenicity study on aspartame
- ^ "Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt". Ingeniøren. 15. juli 2010. Hentet 2. august 2019.
- ^ "Sygesikring danmark - Fakta og myter om sødestoffer, maj 2013. Hentet den 15.06.2016". Arkiveret fra originalen 8. august 2016. Hentet 15. juni 2016.
- ^ "sugar-and-sweetener-guide.com". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 18. september 2016.
- ^ "Internationale stevia råd" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2016. Hentet 18. september 2016.
|