Victor Emanuel 2. af Italien: Forskelle mellem versioner
m tilføjelser til infoboks |
tilføjelser til intro |
||
Linje 28: | Linje 28: | ||
}} |
}} |
||
{{elefantridder|År=1861}} |
{{elefantridder|År=1861}} |
||
'''Victor Emanuel 2. af Italien''' ({{lang-it|Vittorio Emanuele II}}; |
'''Victor Emanuel 2. af Italien''' ({{lang-it|Vittorio Emanuele II}}; [[14. marts]] [[1820]] – [[9. januar]] [[1878]]) var [[konge]] af [[Kongeriget Sardinien]] fra [[1849]] til [[1861]] og herefter [[konge]] af [[Kongeriget Italien|Italien]] fra [[1861]] til [[1878]]. |
||
Han var søn af Kong [[Karl Albert af Sardinien]] og efterfulgte sin far som [[konge af Sardinien]] ved dennes [[abdikation]] i [[1849]]. Den [[18. februar]] [[1861]] antog han titlen [[konge af Italien]] og blev dermed den første konge efter den [[Risorgimento|italienske samling]], en titel han beholdt til sin død i [[1878]]. |
|||
⚫ | |||
⚫ | |||
=== Tidlige år og tronbestigelse === |
=== Tidlige år og tronbestigelse === |
||
Victor Emanuel blev født i [[Torino]] som ældste søn af [[Karl Albert af Sardinien-Piemont|Karl Albert]], konge af Sardinien, og [[Maria Theresa af Østrig (1801–1855)|Maria Theresa af Østrig]]. I sine unge år boede han nogle år i [[Firenze]] hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene. |
Victor Emanuel blev født i [[Torino]] som ældste søn af [[Karl Albert af Sardinien-Piemont|Karl Albert]], konge af Sardinien, og [[Maria Theresa af Østrig (1801–1855)|Maria Theresa af Østrig]]. I sine unge år boede han nogle år i [[Firenze]] hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene. |
||
Linje 41: | Linje 42: | ||
I 1852 gav Victor Emanuel II grev [[Camillo di Cavour]] titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den [[Risorgimento|italienske samling]]. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i [[kongeriget Sardinien]] på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer. |
I 1852 gav Victor Emanuel II grev [[Camillo di Cavour]] titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den [[Risorgimento|italienske samling]]. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i [[kongeriget Sardinien]] på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer. |
||
{{-}} |
|||
== Anetavle == |
== Anetavle == |
||
{{anetavle3|Victor Emanuel 2.|Karl Albert af Sardinien-Piemont|Maria Theresia af Habsburg-Lorraine|Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano|Maria Christina af Sachsen|Ferdinand 3. af Toscana|Luisa af Begge Sicilier|Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano|Josepha af Lorraine-Brionne|Karl af Sachsen|Franziska von Corvin-Krasinski|Leopold 2. (Tysk-romerske rige)|Maria Louisa af Spanien (1745-1792)|Ferdinand 1. af Begge Sicilier|Maria Carolina af Østrig|Italien, Victor Emanuel 2}} |
{{anetavle3|Victor Emanuel 2.|Karl Albert af Sardinien-Piemont|Maria Theresia af Habsburg-Lorraine|Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano|Maria Christina af Sachsen|Ferdinand 3. af Toscana|Luisa af Begge Sicilier|Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano|Josepha af Lorraine-Brionne|Karl af Sachsen|Franziska von Corvin-Krasinski|Leopold 2. (Tysk-romerske rige)|Maria Louisa af Spanien (1745-1792)|Ferdinand 1. af Begge Sicilier|Maria Carolina af Østrig|Italien, Victor Emanuel 2}} |
||
== Se også == |
|||
*[[Risorgimento]] |
|||
*[[Kongeriget Italien]] |
|||
*[[Huset Savoyen]] |
|||
== Eksterne henvisninger == |
|||
{{commonscat}} |
|||
{{start boks}} |
{{start boks}} |
||
Linje 59: | Linje 69: | ||
{{slut boks}} |
{{slut boks}} |
||
{{Commonscat|Victor Emmanuel II of Italy}} |
|||
{{-}} |
{{-}} |
||
{{Huset Savoyen}} |
{{Huset Savoyen}} |
||
{{Italiens samling}} |
{{Italiens samling}} |
||
{{kongestub}} |
{{kongestub}} |
||
{{FD|1820|1878}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
{{FD|1820|1878|Victor Emanuel 02 af Italien}} |
|||
⚫ | |||
[[Kategori:Huset Savoyen]] |
[[Kategori:Huset Savoyen]] |
||
[[Kategori:Konger af Sardinien]] |
[[Kategori:Konger af Sardinien]] |
||
[[Kategori:Konger af Italien]] |
|||
⚫ |
Versionen fra 2. feb. 2020, 14:01
Victor Emanuel 2. af Italien | |
---|---|
Konge af Italien | |
Regerede |
17. marts 1861 – 9. januar 1878 (16 år og 298 dage) |
Forgænger | Ingen (Kongeriget Italien oprettet) |
Efterfølger | Umberto 1. |
Ægtefæller |
Adelheid af Østrig (g. 1842) Rosa Vercellana (morg.) (g. 1869) |
Børn |
med Adelheid af Østrig:
|
Fulde navn | italiensk: Vittorio Emanuele Maria Alberto Eugenio Ferdinando Tommaso |
Hus | Huset Savoyen |
Far | Karl Albert af Sardinien |
Mor | Maria Theresia af Østrig |
Født |
14. marts 1820 Torino, Kongeriget Sardinien |
Død |
9. januar 1878 (57 år) |
Hvilested | Pantheon, Rom |
Signatur | |
Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen 1861 |
Victor Emanuel 2. af Italien (italiensk: Vittorio Emanuele II; 14. marts 1820 – 9. januar 1878) var konge af Kongeriget Sardinien fra 1849 til 1861 og herefter konge af Italien fra 1861 til 1878.
Han var søn af Kong Karl Albert af Sardinien og efterfulgte sin far som konge af Sardinien ved dennes abdikation i 1849. Den 18. februar 1861 antog han titlen konge af Italien og blev dermed den første konge efter den italienske samling, en titel han beholdt til sin død i 1878.
Biografi
Tidlige år og tronbestigelse
Victor Emanuel blev født i Torino som ældste søn af Karl Albert, konge af Sardinien, og Maria Theresa af Østrig. I sine unge år boede han nogle år i Firenze hos sin far. Victor Emanuel viste tidligt evner for politik, militær og forskellige sportsgrene.
Han deltog aktivt i den Første Italienske Uafhængighedskrig under sin far og kæmpede i forreste linje i slagene ved Pastrengo, Santa Lucia, Goito og Custoza.
Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter det ydmygende nederlag til østrigerne ved Novara. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt i stand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den østrigske feltmarskal Radetzky. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte, og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med Massimo D'Azeglio. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I 1849 undertrykte han brutalt opstanden i Genova og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".
I 1852 gav Victor Emanuel II grev Camillo di Cavour titlen premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den italienske samling. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i kongeriget Sardinien på grund af accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.
Anetavle
P | I | II | III |
---|---|---|---|
Proband: |
Farfar: Carlo Emanuel af Savoyen-Carignano |
Farfars far: Victor Amadeus 2. af Savoyen-Carignano | |
Farfars mor: Josepha af Lorraine-Brionne | |||
Farmor: Maria Christina af Sachsen |
Farmors far: Karl af Sachsen | ||
Farmors mor: Franziska von Corvin-Krasinski | |||
Mor: Maria Theresia af Habsburg-Lorraine |
Morfar: Ferdinand 3. af Toscana |
Morfars far: Leopold 2. (Tysk-romerske rige) | |
Morfars mor: Maria Louisa af Spanien (1745-1792) | |||
Mormor: Luisa af Begge Sicilier |
Mormors far: Ferdinand 1. af Begge Sicilier | ||
Mormors mor: Maria Carolina af Østrig |
Se også
Eksterne henvisninger
Foregående: Carlo Alberto |
Konge af Sardinien 1849-61 |
Efterfølgende: Italienske kongerige oprettet |
Foregående: Titel oprettet |
Konge af Italien 1861-78 |
Efterfølgende: Umberto 1. af Italien |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |