Glykoprotein: Forskelle mellem versioner
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Variety of glycans.svg|thumb|Typiske eksempler på N-glykosylering]] |
[[File:Variety of glycans.svg|thumb|Typiske eksempler på N-glykosylering]] |
||
[[File:Core1, Core 2 and Poly-N-acetyllactosamine structures.png|right|thumb|Typiske eksempler på O-glykosylering]] |
[[File:Core1, Core 2 and Poly-N-acetyllactosamine structures.png|right|thumb|Typiske eksempler på O-glykosylering]] |
||
'''Glykoproteiner''' er [[protein]]er, der indeholder [[kulhydrat]] i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke [[aminosyre]]enheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.<ref>[https://www.nature.com/articles/s41580-020-00294-x Global view of human protein glycosylation pathwayhs and functions. Nature Reviews 2020]</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1097276519303892 An Atlas of Human Glycosylation Pathways Enables Display of the Human Glycome by Gene Engineered Cells. Molecular Cell 2019]</ref> |
'''Glykoproteiner''' er [[protein]]er, der indeholder [[kulhydrat]] i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke [[aminosyre]]enheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.<ref>[https://www.nature.com/articles/s41580-020-00294-x Global view of human protein glycosylation pathwayhs and functions. Nature Reviews 2020]</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1097276519303892 An Atlas of Human Glycosylation Pathways Enables Display of the Human Glycome by Gene Engineered Cells. Molecular Cell 2019]</ref><ref>[https://iubmb.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1016/0307-4412%2889%2990136-2 Glycoproteins: An Overview. Biochemistry and Molecular Biology Education, Wiley 1989]</ref> |
||
Glykoproteiner syntetiseres af [[ribosom]]er bundet til det [[endoplasmatiske reticulum]], og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder [[N-acetylglukosamin]], 9 enheder [[mannose]] og 3 enheder [[glukose]]. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. |
Glykoproteiner syntetiseres af [[ribosom]]er bundet til det [[endoplasmatiske reticulum]], og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder [[N-acetylglukosamin]], 9 enheder [[mannose]] og 3 enheder [[glukose]]. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. |
Versionen fra 9. nov. 2020, 22:15
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.[1][2][3]
Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgi-apparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.[4]
Eksempler på glykoproteiner
- De fleste plasmaproteiner: Antistofferne, Akutfaseproteinerne
- De fleste proteiner på overfladen af celler, se f.eks. CD4 og receptorer som EpoR (EPO-receptoren)
- Nogle proteiner på intracellulære membraner: IP3R, Ca2+-kanal i ER-membranen
- De fleste proteiner på overfladen af virus, se f.eks. Spike-proteinet på Coronavirus, Epstein-Barr virus, Hæmagglutinin (HA) og Neuraminidase (NA) [6]
- Andre eksempler: Miraculin
Se også
- Glykobiologi
- Glycoconjugat
- Immunglobulin-superfamilien
- Kapsid
- Membrankappe
- N-Glycolylneuraminsyre (Neu5Gc)
- Posttranslationel modifikation
- Sialinsyre
Eksterne henvisninger
- ^ Global view of human protein glycosylation pathwayhs and functions. Nature Reviews 2020
- ^ An Atlas of Human Glycosylation Pathways Enables Display of the Human Glycome by Gene Engineered Cells. Molecular Cell 2019
- ^ Glycoproteins: An Overview. Biochemistry and Molecular Biology Education, Wiley 1989
- ^ Altered N‐glycosylation profiles as potential biomarkers and drug targets in diabetes. FEBS Letters 2019
- ^ Structure–Function Relationships of Glycoprotein Hormones and Their Subunits’ Ancestors. Frontiers in endocrinology 2015
- ^ Viral glycoproteins: biological role and application in diagnosis. Virus Disease 2016