Måneformørkelse: Forskelle mellem versioner
Der var en fejl med nogen der skal var stort Tags: Tilbagerullet Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 5.33.36.193 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Lunar eclipse01.JPEG|thumb|Måneformørkelse]] |
[[Fil:Lunar eclipse01.JPEG|thumb|Måneformørkelse]] |
||
[[Fil:total_eclipse.jpg|thumb|En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''.]] |
[[Fil:total_eclipse.jpg|thumb|En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''.]] |
||
En '''måneformørkelse''' er et fænomen der opstår når [[Månen]]s [[Planetbane|bane]] bringer denne ind i skyggen bag [[Jorden]]s natside. Disse formørkelser inddeles i ''totale'' formørkelser, hvor hele Månen ligger i skygge, og ''partielle'' ("delvise") formørkelser, hvor Månen blot "strejfer" skyggezonen så |
En '''måneformørkelse''' er et fænomen der opstår når [[Månen]]s [[Planetbane|bane]] bringer denne ind i skyggen bag [[Jorden]]s natside. Disse formørkelser inddeles i ''totale'' formørkelser, hvor hele Månen ligger i skygge, og ''partielle'' ("delvise") formørkelser, hvor Månen blot "strejfer" skyggezonen så kun en del af måneskiven henligger i mørke. |
||
Månen "forsvinder" ikke helt under en formørkelse; på grund af Jordens [[Jordens atmosfære|atmosfære]] afbøjes det sollys der strejfer igennem atmosfæren, ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren (se [[Rayleigh-spredning]]), er det primært rødt lys der "får lov" til at fortsætte ud mod den formørkede måne. Af den grund kan man, givet gunstige vejrforhold, se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive, også kaldet '''blodmåne'''.<ref>[http://vejr.tv2.dk/2019-01-18-total-maaneformoerkelse-natten-til-mandag-fascinerende-blodmaane-i-vente Total måneformørkelse natten til mandag - fascinerende blodmåne i vente. TV2 Vejr 2019]</ref> |
Månen "forsvinder" ikke helt under en formørkelse; på grund af Jordens [[Jordens atmosfære|atmosfære]] afbøjes det sollys der strejfer igennem atmosfæren, ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren (se [[Rayleigh-spredning]]), er det primært rødt lys der "får lov" til at fortsætte ud mod den formørkede måne. Af den grund kan man, givet gunstige vejrforhold, se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive, også kaldet '''blodmåne'''.<ref>[http://vejr.tv2.dk/2019-01-18-total-maaneformoerkelse-natten-til-mandag-fascinerende-blodmaane-i-vente Total måneformørkelse natten til mandag - fascinerende blodmåne i vente. TV2 Vejr 2019]</ref> |
||
Versionen fra 23. jul. 2021, 23:21
En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside. Disse formørkelser inddeles i totale formørkelser, hvor hele Månen ligger i skygge, og partielle ("delvise") formørkelser, hvor Månen blot "strejfer" skyggezonen så kun en del af måneskiven henligger i mørke.
Månen "forsvinder" ikke helt under en formørkelse; på grund af Jordens atmosfære afbøjes det sollys der strejfer igennem atmosfæren, ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren (se Rayleigh-spredning), er det primært rødt lys der "får lov" til at fortsætte ud mod den formørkede måne. Af den grund kan man, givet gunstige vejrforhold, se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive, også kaldet blodmåne.[1]
Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en solformørkelse, hvor det er Månen, der skygger for Solen, og en Astronomisk passage, eksempelvis en Venuspassage eller en Merkurpassage, hvor det er henholdsvis Venus og Merkur, der går imellem Jorden og Solen og således "skygger" for solen.
Eksterne henvisninger
- Måneformørkelse Læs om måneformørkelse og folketro på Dansk Folkemindesamlings hjemmeside
| Fysiske egenskaber |  | |
|---|---|---|
| Baneomløb | ||
| Månens overflade | ||
| Månevidenskab | ||
| Udforskning | ||
| Andre emner | ||
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |