Tyske mulatbørn: Forskelle mellem versioner
m tilføjer Kategori:Børn |
m Lidt typo's Tags: Visuel redigering Opgave for nybegyndere Newcomer task: copyedit |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Wikificering|dato=august 2017}} |
{{Wikificering|dato=august 2017}} |
||
{{sprog|dato=oktober 2018}} |
{{sprog|dato=oktober 2018}} |
||
'''Tyske mulatbørn''' er børn af tyske kvinder og sorte amerikanske soldater (også kaldt '''Mischlingkinder''' (blandingsbarn), '''Negermischling''' (negerblanding), '''bisatcungeskinder''' (besætningsbarn), '''amikinder''' (amerikansk barn), '''afrodeutcher''' ( |
'''Tyske mulatbørn''' er børn af tyske kvinder og sorte amerikanske soldater (også kaldt '''Mischlingkinder''' (blandingsbarn), '''Negermischling''' (negerblanding), '''bisatcungeskinder''' (besætningsbarn), '''amikinder''' (amerikansk barn), '''afrodeutcher''' (afrotysker) og '''brown babies'''). |
||
Efter [[anden verdenskrig]] var |
Efter [[anden verdenskrig]] var interraciale forhold stadig ulovligt i mange stater i [[USA]], men de udsendte sorte måtte gerne være sammen med hvide. Det var langt fra velset at få et blandetracebarn i [[Tyskland]], selvom den [[nazist]]iske [[ideologi]] om racerenhed var slut. |
||
I Sydtyskland blev de mere ildeset da de var født |
I Sydtyskland blev de mere ildeset da de var født uden for ægteskab og [[katolicismen]] var mere udbredt. |
||
I løbet af de 10 første år blev der født ca. 5000 [[mulat]]børn. Et andet studie viser at der blev født op mod 100.000 børn af tyske kvinder og udenlandske soldater, men hvor mange af dem er mulatbørn, siger studiet ikke noget om. Mødre blev kaldt ting som: 'Negerhure’ eller 'ami-flittchen' |
I løbet af de 10 første år blev der født ca. 5000 [[mulat]]børn. Et andet studie viser at der blev født op mod 100.000 børn af tyske kvinder og udenlandske soldater, men hvor mange af dem er mulatbørn, siger studiet ikke noget om. Mødre blev kaldt ting som: 'Negerhure’ eller 'ami-flittchen' |
||
Det amerikanske militær gjorde hvad de kunne for at adskille denne |
Det amerikanske militær gjorde hvad de kunne for at adskille denne slags familie før de kunne etablere sig, ved at enten flytte soldaterne til en anden tysk base eller flytte dem hjem. Mulatbørnene blev sendt til udlandet pga. “deres besynderlige race”, som tyskerne mente ikke kunne integreres i det tyske samfund. |
||
Man så mulatbørn som dummere og havde et større temperament end andre. Det var også fremhævet at de blev mødt med fjendtlighed i Vesttyskland, så de kunne ikke blive lykkelige i |
Man så mulatbørn som dummere og havde et større temperament end andre. Det var også fremhævet at de blev mødt med fjendtlighed i Vesttyskland, så de kunne ikke blive lykkelige i Tyskland, og var endda i fare der. Der var historier om at de kvinder der var mor til mulatbørn ikke fik rationsmærker, så de måtte sulte. Da det første mulatbarn nåede skolealderen blev der sat projekter i gang for at bekæmpe racisme og tage afstand til nazismen i Tyskland. |
||
Der blev adopteret mange mulatbørn til Danmark, fordi at der var meget lang kø |
Der blev adopteret mange mulatbørn til Danmark, fordi at der var meget lang kø adoption af danske børn, fordi at ugifte kvinder beholdt deres børn. Det var blevet mere moralsk accepteret at være enlig mor og på grund af velfærdsstaten var det også blevet nemmere. |
||
Der var en meget streng |
Der var en meget streng udelukkelsesproces, så dem der var kasseret som danske adoptivforældre kunne få et mulatbarn. De danske adoptivforældre fik plejetilladelse til at hente børnene hjem og søgte derefter om adoptionstilladelse. Nogle så det som en humanitær hjælp til mulatbørn, andre ville tage afstand fra nazisterne. |
||
1950-1970 blev der adopteret ca. 3000 mulatbørn til [[Danmark]] (mange var illegale så der er ingen god |
1950-1970 blev der adopteret ca. 3000 mulatbørn til [[Danmark]] (mange var illegale, så der er ingen god statistik) |
||
Der var stor risiko for at mulatbørnene endte i dårlige hjem på grund af den illegale proces. |
Der var stor risiko for at mulatbørnene endte i dårlige hjem på grund af den illegale proces. |
||
Versionen fra 19. apr. 2022, 22:10
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (august 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.oktober 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Tyske mulatbørn er børn af tyske kvinder og sorte amerikanske soldater (også kaldt Mischlingkinder (blandingsbarn), Negermischling (negerblanding), bisatcungeskinder (besætningsbarn), amikinder (amerikansk barn), afrodeutcher (afrotysker) og brown babies).
Efter anden verdenskrig var interraciale forhold stadig ulovligt i mange stater i USA, men de udsendte sorte måtte gerne være sammen med hvide. Det var langt fra velset at få et blandetracebarn i Tyskland, selvom den nazistiske ideologi om racerenhed var slut. I Sydtyskland blev de mere ildeset da de var født uden for ægteskab og katolicismen var mere udbredt.
I løbet af de 10 første år blev der født ca. 5000 mulatbørn. Et andet studie viser at der blev født op mod 100.000 børn af tyske kvinder og udenlandske soldater, men hvor mange af dem er mulatbørn, siger studiet ikke noget om. Mødre blev kaldt ting som: 'Negerhure’ eller 'ami-flittchen'
Det amerikanske militær gjorde hvad de kunne for at adskille denne slags familie før de kunne etablere sig, ved at enten flytte soldaterne til en anden tysk base eller flytte dem hjem. Mulatbørnene blev sendt til udlandet pga. “deres besynderlige race”, som tyskerne mente ikke kunne integreres i det tyske samfund. Man så mulatbørn som dummere og havde et større temperament end andre. Det var også fremhævet at de blev mødt med fjendtlighed i Vesttyskland, så de kunne ikke blive lykkelige i Tyskland, og var endda i fare der. Der var historier om at de kvinder der var mor til mulatbørn ikke fik rationsmærker, så de måtte sulte. Da det første mulatbarn nåede skolealderen blev der sat projekter i gang for at bekæmpe racisme og tage afstand til nazismen i Tyskland.
Der blev adopteret mange mulatbørn til Danmark, fordi at der var meget lang kø adoption af danske børn, fordi at ugifte kvinder beholdt deres børn. Det var blevet mere moralsk accepteret at være enlig mor og på grund af velfærdsstaten var det også blevet nemmere. Der var en meget streng udelukkelsesproces, så dem der var kasseret som danske adoptivforældre kunne få et mulatbarn. De danske adoptivforældre fik plejetilladelse til at hente børnene hjem og søgte derefter om adoptionstilladelse. Nogle så det som en humanitær hjælp til mulatbørn, andre ville tage afstand fra nazisterne.
1950-1970 blev der adopteret ca. 3000 mulatbørn til Danmark (mange var illegale, så der er ingen god statistik) Der var stor risiko for at mulatbørnene endte i dårlige hjem på grund af den illegale proces.
Kilder
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: "Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark" i politiken, d 31. aug. 2013
- Lisbeth Quass: "Tusindvis af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark" i Berlingske, d 1. sep. 2013
- Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: "Adoption har haft store psykiske konsekvenser for tyske mulatbørn" i politiken, d 2. sep. 2013
- Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: børneimporten. Kristeligt Dagblads, 2013